Datalære
I 1968 afholdte Danmarks Lærerhøjskole (DLH) det første kursus i "Edb-orienteret matematik" i to uger i sommerferien. Kurset i blev afholdt før DLH havde anskaffet egen datamaskine og kursusdeltagerne måtte håndhulle deres programmer med en Port-A-Punch, som derefter blev fragtet til regnecentret NEUCC på DTH og kørt på deres maskine så resultatet kunne ses dagen efter. Programmeringen blev udført i programmeringssproget FORTRAN. Kurset i sommerferien 1968 havde 18 deltagere. Dette var det første spæde forsøg.
Både nationalt og internationalt var de første år af 70'erne en aktiv periode inden for området edb i undervisningen. Fra internationalt hold blev fremsat en række forslag til indførelse af undervisning i emnet i det almene uddannelsessystem. OECD udsendte en rapport fra en arbejdskonference i 1970, og fra Nordisk Dataunion forelå tilsvarende forslag.
Johnsen betænkningen
I 1971 blev der nedsat et udvalg af Undervisningsministeriet med professor Erik Johnsen, Handelshøjskolen som formand. Udvalget arbejdede på en betænkning, hvor det blev foreslået at indføre "datalære" allerede fra første klasse. Betænkningen udkom i 1972. Den forventede at alle, der forlader folkeskolen inden for nogle år, får et eller andet forhold til elektronisk databehandling inden for sit fag. Datalære blev det ord, der blev brugt om undervisning i edb på skoler og andre uddannelser i 1970'erne og 1980'erne.
Nogle tidlige konsekvenser af betænkningen var, at Undervisningsministeriets Erhvervsskoleafdeling overtog tilsynet med uddannelsen til EDB-assistent og gjorde det til en lovfastsat og statsfinansieret uddannelse.
I 1974 kom en ny skolelov, der satte datalære ind som et muligt valgfag. Men inden skolerne kom officielt i gang, skiftede regeringen, og loven blev lavet om, så datalære nu kun var for 10. klasse. 8. til 9. klasse fik faget erstattet med fotolære. Istedet fandt de enkelte skoler og kommuner på alternative måder at tilbyde det på - f.eks. via ungdomsskolen.
Der er et økonomisk argument for ikke at tilbyde datalære fra midten af halvfjerdserne. På det tidspunkt eksisterede den personlige computer ikke endnu. Den kom først i 1977 i USA med Commodore PET. De eneste alternativer for en skole var at købe en dyr minicomputer såsom en Alpha LSI, en RC7000 eller have et antal terminaler forbundet over telefonlinjer til en større serviceleverandør. Det ville være teletypeprintere, for skærmterminaler var kun lige opfundet.
I datalære skal der som minimum undervises i programmering. Her blev en enkelt lærer - Børge R. Christensen - så frustreret over de sprog der var til rådighed, at han udviklede et nyt ved navn COMAL, som blev en standard på skolerne. Der opstod desuden en mindre hjemmeindustri af undervisningsprogrammer. F.eks. Fiskerispillet, som handler om at optimere sine fangster på sin fiskekutterflåde ved at undgå overfiskeri, vælge den fiskeart der giver mest udbytte osv. En slags reklame for fiskerierhvervet. Myresnak og Mikro-Logo til at undervise i programmering på de lave klassetrin. Der var særlige udgaver af tekstbehandling, regneark, matematikprogrammer, ekspertsystemer og meget andet.
Skolerne fik bevilget penge til indkøb af EDB og da relativt billige personlige computere dukkede op som en mulighed startende med Luxor ABC 80 opstod der et kapløb mellem flere producenter for at levere en computer som passede til datalæreudvalgets anbefalinger, som bla. krævede COMAL og diskettestationer. Disse blev omtalt som 'skolecomputere'. De indbefattede Piccolo fra Regnecentralen, ICL Comet, BDS Butler og VEGA mikrocomputeren, men ikke ABC 80.
Undervisningsministeriet nedsatte i august 1983 et nyt læseplansudvalg vedrørende datalære i folkeskolen. Det mundede ud i Bekendtgørelse nr. 26 af 19/01/1987, hvor elever på 8.-10. klassetrin nu kunne få undervisning i datalære som valgfag.
I begyndelsen af 90'erne stoppede datalære som valgfag i folkeskolen. I folkeskoleloven, som trådte i kraft i 1994, blev computere og EDB et såkaldt obligatorisk emne integreret i den øvrige undervisning. Det betød, at eleverne skulle have undervisning i det, men at der ikke var selvstændige timer til det.
I de nye læseplaner fandtes der ikke mange henvisninger til edb. Således fandtes i beskrivelserne for de første syv klassetrin blot følgende:
- Datamaskinen kan i en række tilfælde inddrages i en eksperimenterende arbejdsform (1.-3. klasse)
- Datamaskinen kan anvendes til tegning af og eksperimenter med geometriske figurer (3.-7. klasse)
- .. herunder indsamling af små datamængder og behandling af disse ved hjælp af datamaskine (3.-7. klasse)
- Simulering af eksperimenter gennemføres ved hjælp af datamaskinen (3.-7. klasse)
Der var dog også spørgsmålet: Hvad med den øvrige befolkning? De nordiske dataforeninger barslede med en idé i 1995. Det blev til PC-kørekortet fra Dansk Dataforening og den første internationale udgave blev introduceret i Danmark i Juni 1996. 300.000 danskere har siden erhvervet sig dette kørekort.
Mere information
- Danmarks Radio, Landet rundt: 120 elever i Haderslev tager EDB på Commodore 64 under kommunens fritidsordning, 1986
- Betænkning nr. 666 (Johnsen) på Elov, Undervisningsministeriet, 1972
- Retsinformation: BEK nr 26 af 19/01/1987
- Retsinformation: Vejledende retningslinjer for faget edb-undervisning i gymnasiet, 1988
- Kapitel 8 i Info-samfundet år 2000, 1994
- Datalære i Bitarkivet