Info-samfundet år 2000
I slutningen af marts 1994 nedsatte regeringen et to-personers udvalg om "Informationssamfundet år 2000" bestående af Søren Christensen og Lone Dybkjær. I oktober samme år udkom resultatet - populært kaldt "Dybkjær-rapporten" i bogform og på Forskningsministeriets website. Med bogen fulgte hele teksten på to disketter. Hele rapporten er tilgængelig i Bitarkivet.
DDHFs havde organiseret et foredrag i 2015 der fortæller om hvordan et af initiativerne fra rapporten blev til NemID.
Rapportens Sammenfatning
1. Den globale kortslutning og informationseksplosionen
Vi er midt i en revolution. En global kortslutning af tid, sted, personer og processer. Samtidig eksploderer mængden og udvekslingen af information. - Midlet er moderne informationsteknologi (IT), og resultatet er en gennemgribende ændring af kommunikations- og arbejdsprocesser i hele samfundet.
2. En dansk strategi for informationssamfundet
Rigtigt anvendt vil informationsteknologien være en kilde til økonomisk udvikling, større livskvalitet og bedre offentlig og privat service.
Vi må derfor lægge en strategi, som kan bringe Danmark i front af udviklingen mod informationssamfundet. Strategien må satse på en bred anvendelse af IT, og den må bygge på værdier som åbenhed, demokrati og ansvar for alle i samfundet, så der ikke sker en opdeling af danskerne i et informationsteknologisk A- og B-hold.
Den offentlige sektor må spille aktivt sammen med den private og gå foran med effektiv IT-anvendelse. Der må sættes en række konkrete mål, som skal realiseres i de nærmeste år og inden år 2000.
3. Det offentliges elektroniske servicenet
Den offentlige forvaltning i stat, amter og kommuner må sammenbindes i et elektronisk servicenet, som på én gang skal give bedre service til borgere og virksomheder og en mere effektiv forvaltning.
Med servicenettet må oplysninger, som allerede er afgivet af borgere og virksomheder til en offentlig institution, ikke afkræves påny af andre offentlige instanser. Borgere og virksomheder, der ønsker det, skal kunne sende breve og oplysninger elektronisk til det offentlige - og få svar elektronisk.
Som led i servicenettet gennemføres:
- Alle borgere tilbydes et elektronisk borgerkort med billede og PIN-kode. Hermed bliver en række andre offentlige kort, attester og beviser overflødige.
- Alle offentlige institutioner opretter en e-postkasse, hvortil borgere og virksomheder kan sende breve og oplysninger elektronisk. Lovgivningen saneres for krav om papir og skriftlighed og andre hindringer for papirløs kommunikation.
- Offentlige institutioner udvikler elektroniske selvbetjeningssystemer, som brugere og kunder kan anvende fra computere eller telefoner i hjemmet eller på arbejdspladsen.
- Statens Information etablerer en elektronisk vejviser til offentlige ordninger og institutioner.
- Den officielle kundgørelse af love og andre retsforskrifter i Lovtidende og Statstidende overgår til elektronisk form.
- Det offentliges kommunikation med og om virksomhederne forenkles ved hjælp af et centralt virksomhedsregister og dertil knyttet CVR-nummer i stil med CPR-nummeret for personer
- De offentlige institutioner går væk fra papirbaserede arkiver og over til rent elektronisk baseret sagsbehandling. Forvaltningslovgivningen tilpasses hertil.
4. Nyttiggørelse af data og personbeskyttelse
Der må ske en fornyelse og forenkling af registerlovgivningen, så registrering, samkøring og brug af data til alle lovlige forvaltningsmæssige formål kan ske uden bureaukratiske procedurer.
Data i offentlige registre skal nyttiggøres bedre via genbrug i både den offentlige og den private sektor. Videregivelse af personfølsomme data til f.eks. banker eller forsikringsselskaber må dog kun ske med den pågældende borgers accept via borgerkortet.
5. Et bedre sundhedsvæsen med hurtigere behandlinger
Bedre patientservice, meget kortere behandlingsforløb og milliardbesparelser, som bl.a. kan bruges til at forkorte ventelister, må realiseres ved at etablere et landsdækkende sundhedsnet til elektronisk udveksling af oplysninger mellem læger, sygehuse, apoteker og sundhedsmyndigheder, og ved at indføre elektroniske patientjournaler.
6. Forskningens "globale landsby"
Dansk forskning må drage maksimal nytte af det globale elektroniske net til informationsudveksling. Derfor må alle danske forskere tilsluttes nettet. På særlige forskningsområder må der sikres adgang til elektroniske motorveje i form af "bredbåndstjenester". Gennem et samarbejde mellem forskningsinstutitoner, forskningsbiblioteker og forlag udvikles "Danmarks elektroniske Forskningsbibliotek".
Ved prioriteringen af danske forskningsmidler må styrkepositionerne inden for IT-relevante områder udvikles. Samtidig må dansk sprog og kultur sikres, f.eks. via støtte til forskning og udvikling af sprogteknologi.
7. Nye veje i uddannelsessystemet
Især med sigte på voksen- og efteruddannelse må der satses på udvikling af IT-baseret undervisning. Der iværksættes et omfattende projekt med etablering af et center og en omstillingspulje til støtte herfor.
8. Børn, IT og folkeskolen
Gennem folkeskolen må alle børn rustes til at beherske moderne informationsteknologi. Som led i udbygningen af IT-anvendelsen i folkeskolen gøres alle lærere til personlige brugere af computere. Der etableres et IT-net for alle landets folkeskoler, så elever og lærere kan kommunikere med andre elever og lærere på skoler i Danmark og udlandet. For at fremme udviklingen skal eleverne have lov til at medbringe deres egen computer i forbindelse med undervisningen, idet skolerne stiller computere til rådighed for de øvrige elever.
9. Bibliotekerne i IT-alderen
Bibliotekernes opgaver og vilkår må tages op til revision i lyset af udviklingen, hvor elektroniske publikationer i stigende omfang overtager tidsskriftets og bogens rolle. Bibliotekerne må også i fremtiden spille en central formidlingsfunktion og hjælpe brugerne med at navigere gennem den stadig større informationsstrøm. Det kræver bl.a. en løsning af påtrængende spørgsmål om ophavsret og pligtaflevering af elektroniske publikationer.
10. Massemedier ad nye veje
Den teknologiske udvikling vil i det kommende ti-år afgørende ændre vilkårene for massemedierne. Den kommende lovregulering af radio- og tv-området og telenettet må give frihed til nye kanaler og udbydere, herunder landsdækkende, reklamefinansierede radiokanaler. Samtidig må de såkaldte public service-stationer have frihed til at gå ind på grænseområderne med nye interaktive tjenester og andre kommercielle aktiviteter, gerne i samarbejde med andre distributører eller producenter.
11. Bedre trafik med IT
Med sigte på at effektivisere især vejtrafikken og mindske dens miljøgener må der iværksættes en række forsøgs- og udviklingsprojekter.
12. Virksomhedernes netværk
Alle danske virksomheder må kobles sammen i et elektronisk netværk til udveksling af forretningsdokumenter (EDI). Herved kan betydelige rationaliseringsgevinster realiseres, og et tættere samspil mellem virksomhederne kan fremmes. Samtidig må det offentlige gå foran med brug af EDI i forbindelse med indkøb.
13. Nye og billigere teleydelser
Anvendelsen af avanceret telebaseret informationsteknologi i virksomheder, offentlige institutioner og private hjem må fremmes gennem markante prisfald på bredbåndsydelser, en liberalisering af hybridnettet og et bredere udbud af højhastighedsforbindelser. Samtidig må den danske regering tage initiativ i EU-regi til at få sænket priserne på international teletrafik.
14. Åbent samfundsnet
Computer- og telenettet skal udvikles, så det udgør et sammenhængende "samfundsnet", der for almindelige borgere og virksomheder fremstår som lige så overskueligt og let tilgængeligt som telefonsystemet.
15. Danskernes hverdag: Arbejdsliv - hjemmeliv
Samfundsliv, arbejdsliv og personalepolitik må indrettes på de nye muligheder og friheder, som computeren giver den enkelte. Bindinger, der udspringer af den traditionelle forestilling om arbejdslivet og heraf følgende krav til arbejdstider og tilstedeværelse må ophæves.
De mange danskere, som ikke via deres arbejde får mulighed for at bruge en computer, må på anden vis have lejlighed til at blive fortrolige med informationssamfundets afgørende værktøj og få adgang til dets informationsnetværk. Voksenuddannelsen og folkebibliotekerne må her være centrale instrumenter.
16 .Handicappede i informationssamfundet
Nye IT-anvendelser, som kan give mulighed for større integration af handicappede i samfundet må udnyttes maksimalt. Der udarbejdes en handlingsplan for, hvordan handicappede kan støttes og integreres bedre ved brug af IT og elektronisk kommunikation.
17. Gennemførelse af strategien
Skal en offensiv strategi for informationssamfundet realiseres, kræver det bredt i samfundet en øget bevidsthed og debat om muligheder og problemer.
Informationssamfundet må placeres centralt på den politiske dagsorden i Folketing og kommunalbestyrelser, og der må udarbejdes en handlingsplan for de kommende initiativer.