Nye sider

09:1823. feb. 2025, 09:18 Kommunernes Hulkortcentral (hist | redigér) [1.942 bytes] Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Kommunerne brugte hulkort til løsning af skatteopgaver, udfærdigelse af valglister og valgkort, afgivelse af lister over værnepligtige til udskrivningsvæsenet, udskrivning af gas- og elektricitetsregninger o.m.a. København og Frederiksberg, der havde egne anlæg. Enkelte kommuner i hovedstadsområdet fik deres hulkort opgaver løst på Frederiksberg kommunes anlæg. Andre kommuner fik deres opgaver udført på service-basis hos...")

20:3916. feb. 2025, 20:39 Cortex Systems A/S (hist | redigér) [1.246 bytes] Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "I 1993 gik Jørgen Norlund og Søren Kristensen sammen om at fremstille højtydende PCere med Pentium processoren, som var blevet lanceret tidligere på året af Intel. De stiftede aktieselskabet Cortex Systems A/S (VCVR: 17260677) sammen med Søren Kristensens lillebror Ole og Jørgen Norlunds far Preben i januar 1994. Søren Kristensen skulle designe bundkortet til PCen, som derefter blev bestykket med særligt udvalgte enheder. Andre optimeringer blev opnået ve...") oprindeligt oprettet som "Cortex Systems"

16:539. feb. 2025, 16:53 ID-pris for Supermax (hist | redigér) [1.058 bytes] Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|Bordmodel, Vertikal og Da DDE udviklede deres nye Supermax blev kabinettet arkitekttegnet. Det modtog de ID-prisen i 1985 for enestående indistruelt design. <gallery> Fil:Idpris2.jpg|Supermax Vertikal og 5 kabinet versionen Fil:Idpris3.jpg|Supermax Vertikal og Compact </gallery>")

17:4520. jan. 2025, 17:45 IntelliTEXT (hist | redigér) [811 bytes] Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|intelliTEXT Windows udgave IntelliTEXT var et udvidelsekort med antennestik, som kunne overføre Tekst-TV indhold til PC'en. Det blev lanceret at hyperCOM ApS, Bagsværd i 1991. Der var to udgaver af den tilhørende software: Til MS-DOS og MS-Windows. Med Windows udgaven var det muligt vise mere end ét Tekst-TV billede samtidigt, og med <abbr title="Dynamic Data Exchange">DDE</abbr> kunne data løbende ajourføres over i andre programme...")
15:3520. jan. 2025, 15:35 RC1900 (hist | redigér) [1.002 bytes] Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "RC1900 var et Intel 486 baseret multi-CPU system, som Regnecentralen designede og byggede i 1991. Intentionen var at RC1900 skulle indgå som en løsning mellem RC900 og RC9000 i kapacitet, således at man kunne opgradere fra RC900 og stadigvæk bruge de samme programmer. Multiprocessor-teknologien var baseret på system komponenter fra Corollary Inc. Operativsystemet var SCO UNIX. Der blev kun fremstillet få stk. == Mere information == * [https://www.1...")

09:5718. jan. 2025, 09:57 Internetcafé (hist | redigér) [2.481 bytes] Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|C@fe Internet forside, 1996 Efter World Wide Web blev kendt i den brede offentlighed opstod der et behov for lære hvad man kunne bruge det til uden at investere i en dyr PC med modem. De første Internetcaféer blev etableret i 1995, hvor de solgte adgang til udstyr på minutbasis, samt gav undervisning i hvordan man søgte på Internettet, brugte email og skrev hjemmesider. == C@fe Internet == Danmarks første Internetcafé startede p...")

09:5616. jan. 2025, 09:56 Peter Naur og Algol 60 (hist | redigér) [16.133 bytes] Thorkil.Naur (diskussion | bidrag) (Indledende udgave af side om Peter Naur og Algol 60.)

08:4929. dec. 2024, 08:49 Midtjysk Commodore Klub (hist | redigér) [1.608 bytes] MJ (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Midtjysk Commodore Klub (MCK) startede formelt i juni 1985 og fortsatte som Commodore klub indtil 1995. Efter 1995 blev det mere en PC klub, men fortsatte under samme navn. Klubbens første formand var Peter Østergaard Eriksen som sammen med tre andre mødtes på Hammerum skole (ved Herning) Klubbens anden formand var Jan Pedersen, som overtog klubben omkring 1987. Kategori:Foreninger")

14:5226. dec. 2024, 14:52 Bull hulkort (hist | redigér) [5.734 bytes] Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|Bull manuel hulkorthuller Compagnie des machines Bull var den eneste betydelige producent af hulkortudstyr, der var uafhængig af IBM og Remington Rand, Inc. (som havde erhvervet Powers Accounting Machine-firmaet i 1927). Machines Bull startede sin virksomhed i Frankrig i 1931, baseret på design af Fredrik Rosing Bull og Knut Andreas Knutsen i Norge i 1920'erne. Ligesom IBM læste Bull huller i kort elektrisk og a...")

15:2321. dec. 2024, 15:23 CR400 (hist | redigér) [1.133 bytes] Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "CR200, CR400 og CR600 var modellerne V77-200 / 400 / 600 fra Varian Data Machines. De blev lanceret i november 1976. Christian Rovsing A/S solgte dem under egen typebetegnelse. I juni 1977 blev Varian lagt sammen med Sperry Univac, og computerne blev til Sperry Univac V77 serien. I december 1978 blev model V77-800 lanceret. CRMINI var oprindeligt skrevet i COBOL til Varian-maskinerne og blev porteret til CR801 ved at lade det amerikanske firma Seidel...")
14:4221. dec. 2024, 14:42 CR100 (hist | redigér) [603 bytes] Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|CR100 hos Jægersborg Allés Mejeri A/S CR100 var en minicomputer baseret på Intels Multibus arkitektur, som Christian Rovsing A/S forhandlede under egen typebetegnelse. Det er ukendt hvilket firma producerede denne maskine. Intel lancerede Multibus i 1976 til 8080 processoren og det første produkt var single-board computeren iSBC 80/10. Minicomputeren blev solgt fra midten af 70'erne indtil CRMINI var porteret til CR801 i 1981.")

08:5518. dec. 2024, 08:55 IBM 305 RAMAC (hist | redigér) [534 bytes] Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "IBM 305 RAMAC var den første kommercielle computer, der brugte en harddisk med bevægeligt hoved til sekundær lagring. Systemet blev offentligt annonceret den 14. september 1956. RAMAC stod for "Random Access Method of Accounting and Control", da dets design var motiveret af behovet for realtidsregnskab i erhvervslivet. Den første danske installation var Toms Fabrikker i Ballerup i 1960. Derudover blev den brugt af SAS til deres pladsreservationssystem fra 1961...")

07:3113. dec. 2024, 07:31 Liste over hulkortcentraler (hist | redigér) [3.957 bytes] Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Det første hulkortanlæg i Danmark blev taget i brug så tidligt som i 1912 i Statistisk Departement - det nuværende Danmarks Statistik. Efter anden verdenskrig etablerede flere store kommuner og firmaer deres egne hulkortafdelinger. {| class="wikitable sortable" |- ! Navn !! Periode !! Adresse |- | Lolland-Falsters Hulkortcentral A/S | | Jernbanegade 29 |- | Randers Hulkort Central A/S | |Brødregade 4 |- |Mejeriernes og Slagteriernes Hulkortcentraler A/S | |Al...")

19:429. dec. 2024, 19:42 Danmønt (hist | redigér) [1.602 bytes] Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|Danmønt kort med DSB reklame Danmønt blev introduceret i 1991 for at digitalisere betalinger med småbeløb, hvor transaktionsomkostninger var for store til Dankortet. Man købte kort pålydende 100 eller 200 kr. Derefter kunne man betale ved at sætte kortet i en kortlæser i samarbejdende kiosker. Det beløb man betalte blev nedskrevet på saldoen i kortet. DSB billetautomater, telefonbokse og parkeringsautomater blev ombygget til at...")

Navigationsmenu