Nye sider

Spring til navigation Spring til søgning
Nye sider
Skjul bots | Vis redirects
  • 21. dec. 2024, 15:23 ‎CR400 (hist | redigér) ‎[1.133 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "CR200, CR400 og CR600 var modellerne V77-200 / 400 / 600 fra Varian Data Machines. De blev lanceret i november 1976. Christian Rovsing A/S solgte dem under egen typebetegnelse. I juni 1977 blev Varian lagt sammen med Sperry Univac, og computerne blev til Sperry Univac V77 serien. I december 1978 blev model V77-800 lanceret. CRMINI var oprindeligt skrevet i COBOL til Varian-maskinerne og blev porteret til CR801 ved at lade det amerikanske firma Seidel...")
  • 21. dec. 2024, 14:42 ‎CR100 (hist | redigér) ‎[603 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|CR100 hos Jægersborg Allés Mejeri A/S CR100 var en minicomputer baseret på Intels Multibus arkitektur, som Christian Rovsing A/S forhandlede under egen typebetegnelse. Det er ukendt hvilket firma producerede denne maskine. Intel lancerede Multibus i 1976 til 8080 processoren og det første produkt var single-board computeren iSBC 80/10. Minicomputeren blev solgt fra midten af 70'erne indtil CRMINI var porteret til CR801 i 1981.")
  • 18. dec. 2024, 08:55 ‎IBM 305 RAMAC (hist | redigér) ‎[534 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "IBM 305 RAMAC var den første kommercielle computer, der brugte en harddisk med bevægeligt hoved til sekundær lagring. Systemet blev offentligt annonceret den 14. september 1956. RAMAC stod for "Random Access Method of Accounting and Control", da dets design var motiveret af behovet for realtidsregnskab i erhvervslivet. Den første danske installation var Toms Fabrikker i Ballerup i 1960. Derudover blev den brugt af SAS til deres pladsreservationssystem fra 1961...")
  • 13. dec. 2024, 07:31 ‎Liste over hulkortcentraler (hist | redigér) ‎[2.679 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Det første hulkortanlæg i Danmark blev taget i brug så tidligt som i 1912 i Statistisk Departement - det nuværende Danmarks Statistik. Efter anden verdenskrig etablerede flere store kommuner og firmaer deres egne hulkortafdelinger. {| class="wikitable sortable" |- ! Navn !! Periode !! Adresse |- | Lolland-Falsters Hulkortcentral A/S | | Jernbanegade 29 |- | Randers Hulkort Central A/S | |Brødregade 4 |- |Mejeriernes og Slagteriernes Hulkortcentraler A/S | |Al...")
  • 9. dec. 2024, 19:42 ‎Danmønt (hist | redigér) ‎[1.602 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|Danmønt kort med DSB reklame Danmønt blev introduceret i 1991 for at digitalisere betalinger med småbeløb, hvor transaktionsomkostninger var for store til Dankortet. Man købte kort pålydende 100 eller 200 kr. Derefter kunne man betale ved at sætte kortet i en kortlæser i samarbejdende kiosker. Det beløb man betalte blev nedskrevet på saldoen i kortet. DSB billetautomater, telefonbokse og parkeringsautomater blev ombygget til at...")
  • 18. nov. 2024, 18:54 ‎IBM 1401 (hist | redigér) ‎[1.395 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "IBMs første lille mainframe, IBM 1401, blev introduceret i 1959 og gjorde hurtigt indtog i erhvervslivet. I midten af ​​1960'erne omfattede det mere end halvdelen af ​​verdens computere. Det var en af ​​de første computere, der kørte på transistorer i stedet for strømkrævende og skrøbelige elektronrør, hvilket gjorde den langt mere pålidelig og kompakt end eksisterende mainframes. Til at læse og gemme data kunne 1401 både håndtere de meget b...")
  • 18. nov. 2024, 18:00 ‎Statens Hulkortcentral (hist | redigér) ‎[675 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Statens Hulkortcentral blev oprettet i 1951 under finansministeriet og blev i 1958 på forvaltningsnævnets forslag sammenlagt med Direktoratet for Vareforsynings Hulkortcentral. Centralen udførte arbejde for en række statsinstitutioner med hensyn til regnskabsførelse samt beregning og udskrivning på giroindbetalingskort af ydelser til det offentlige. Benyttelsen af Statens Hulkortcentral var ikke obligatorisk; flere styrelser havde egne hulkortanlæg. Den blev n...")
  • 16. nov. 2024, 15:43 ‎IBM 108 Card Proving Machine (hist | redigér) ‎[1.169 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "IBM 108 giver højhastighedssortering (normal og selektiv), redigering og sekvenskontrol. Den kan udføre aritmetiske operationer med addition, nettosaldosubtraktion, total overførsel, krydsfod, balancekontrol for en nul- eller ikke-nul-saldo. og kan også tilføje totaler progressivt. IBM 108 kører med en hastighed på 1000 kort i minuttet. Udskrivning og oversigtsstansning udføres serielt med en hastighed på 1000 tegn i minuttet. 108'eren er især nyttig når de...")
  • 16. nov. 2024, 08:16 ‎IBM 7070 (hist | redigér) ‎[3.654 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "IBM 7070 var et databehandlingssystem med decimalarkitektur, der blev introduceret af IBM i 1958. Den var en del af IBM 700/7000-serien og var baseret på diskrete transistorer frem for 1950'ernes elektronrør. Det var virksomhedens første transistoriserede lagrede program-computer. == Decimalarkitektur == En decimalcomputer er en computer, der kan repræsentere tal og adresser i decimal, og som giver instruktioner til at betjene disse tal og adresser direkte i d...")
  • 9. nov. 2024, 19:48 ‎Alt om Data/Indhold 1997 (hist | redigér) ‎[39.065 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Januar 1997 == * Side 4: Liv og intelligens på hjemmesiden: Java er som bekendt en glimrende opfindelse — men dette sprog stiller store krav til maskineriet. Så går det nemmere med JavaScript, der kører fint på almindelige maskiner. Steven Snedker giver et lynkursus. * Side 14: I familiens skød — test af familie-pc'er: Nu kan det snart være nok med pc-test. Men vi må nu have familiemaskinerne med: Det skal jo heller ikke ende i den rene alvor....")
  • 9. nov. 2024, 19:47 ‎Alt om Data/Indhold 1996 (hist | redigér) ‎[28.107 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Ingen måned 1996 == * Side mangler: Boganmeldelser: Denne gang ser vi på bøger af to forfattere, der virkelig er værd at samle på. de er nemlig begge skribenter ved Alt om Data! * Side mangler: Et netværks komponenter: At interessere sig for lokalnet er som at begive sig ind i en jungle. Vi fjerner lidt af mystikken * Side mangler: Grib fremtiden, hvis du tør: Man blander Joachim von And, Jules Verne og Georg Gearløs og får en holden mands visione...")
  • 9. nov. 2024, 19:47 ‎Alt om Data/Indhold 1995 (hist | redigér) ‎[27.515 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Ingen måned 1995 == * Side mangler: Halløj på WWW-hotellet: Det er dyrt at oprette en hjemmeside på Spindet. Løsningen kan være at sende sine filer på hotel i stedet == Januar 1995 == * Side 4: Kolorit på skærmen og i udskriften: Farveteknologien er i rivende udvikling, og man skal holde tungen lige i munden for at følge med * Side 12: Jysk Sengetøjslager bruger ikke edb: Vi har besøgt en velkendt virksomhed, der hidtil har holdt omsætningen i...")
  • 9. nov. 2024, 19:47 ‎Alt om Data/Indhold 1994 (hist | redigér) ‎[8.288 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Januar 1994 == * Side 4: ATM eller kaos * Side 12: Fra toppen af bjerget * Side 23: PC test '93 * Side 30: Big brother is watching you * Side 39: Fontminder * Side 47: HP LaserJet 4P * Side 52: Byg en database, del 3 * Side 81: Tilbage til fremtiden * Side 83: Formmaker * Side 87: Windows Complet (PC Tools) == Februar 1994 == * Side 4: Gør skoven grønnere * Side 4: Ring direkte til 1,3 millioner mennesker * Side 8: Boghuset * Side 12: Encarta, verden på...")
  • 9. nov. 2024, 19:46 ‎Alt om Data/Indhold 1993 (hist | redigér) ‎[6.366 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Januar 1993 == * Side 6: OOPSLA 92 * Side 14: Objektorientering, hvad er det? * Side 14: Værelse med udsigt * Side 24: Er et firma i virkeligheden et objekt? * Side 32: Dansen om en guru * Side 39: Objektorienterede databaser * Side 46: Alternativ undervisning * Side 56: Når computerne udfordrer * Side 63: Zitech 386DX/40 * Side 82: Et pas til musikken * Side 92: Sværvægtere med Intel processorer * Side 97: Parameteriserede typer * Side 109: Backuppens...")
  • 9. nov. 2024, 19:46 ‎Alt om Data/Indhold 1992 (hist | redigér) ‎[7.993 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Januar 1992 == * Side 4: Jagten på den forsvundne nyhed * Side 12: En fisk uden vand * Side 22: Windows ad libitum * Side 28: Santa Cruz Operation * Side 36: Kopister * Side 68: Windows programmering, del 2 * Side 74: Skriv med stil * Side 82: De (næsten) grafis glæder * Side 88: PC'ens tændkabler * Side 94: Filinens magiske effekter * Side 103: Udskiftningsalderen * Side 105: DOS for perlehøns * Side 109: Geoworks == Februar 1992 == * Side 4: Intel 8...")
  • 9. nov. 2024, 19:45 ‎Alt om Data/Indhold 1991 (hist | redigér) ‎[39.851 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Januar 1991 == * Side 6: Edb-cirkus i Las Vegas: Alt om Data har besøgt udstillingen og fortæller her om de nye grafiske programmer, bærbare printere, UNIX m.m. * Side 14: igang med hvad på 5 minutter ...: Vi tester IBM's nye familie-computer PS/1, hvor brugervenligheden er i top … ligesom prisen er det. * Side 20: VGS-opgradering til småpenge: Læs om den nye CEG-DAC chip fra Analog Devices. Chippen spås at ville få utrolig stor betydning for P...")
  • 9. nov. 2024, 19:44 ‎Alt om Data/Indhold 1990 (hist | redigér) ‎[29.586 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Januar 1990 == * Side 8: Bærbare, der er til at bære: Vi tester tre små bærbare PC'er fra Compaq, Toshiba og Zenith, der alle vejer lige omkring tre kilo. * Side 18: Trip, trap, træsko: Bærbare findes i forskellige pris- og ydelsesklasser, og vi har fundet repræsentanter frem fra hele markedet. * Side 27: Fakta om de bærbare: Skærmfotos og hastighedstests af alle de bærbare PC'er vi anmelder i dette nummer. * Side 30: Sprogmagister: Test af et sp...")
  • 9. nov. 2024, 19:43 ‎Alt om Data/Indhold 1989 (hist | redigér) ‎[1.157 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Januar 1989 == * Side mangler: GEM på dansk * Side 3: Harddisk til spotpris * Side 22: Borland pascal * Side 32: DOS 386 (Concurrent DOS 386) hvor der er mulighed for flerbrugersystem med Concurrent DOS 386 (CDOS) * Side 52: Gutenberg, Vor tids Det var Apples LaserWriter, der startede hele desktop publishing revolutionen. Men uden PostScript var det aldrig kommet så vidt. (Se PostScript) * Side 52: PostScript på skærmen. Adobe Systems er kendt for la...")
  • 9. nov. 2024, 19:42 ‎Alt om Data/Indhold 1988 (hist | redigér) ‎[6.613 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Januar 1988 == * Side 9: Status over 1987. Året hvor den nye generation af PC'ere kom til, og hvor desktop publishing holdte sit indtog i DK * Side 14: Comdex 1987. Computermesse i Las Vegas i USA * Side 20: Arkitektur krigen * Side 22: Multitasking. Med multitasking operativsystem har du pludselig flere computere i en. Princippet bag multitasking * Side 27: DESQwiew 2.0 * Side 30: Windows 2.0. Microsoft Windows er netop kommet med i en ny udgave der udm...")
  • 9. nov. 2024, 17:21 ‎Alt om Data/Indhold 1987 (hist | redigér) ‎[10.195 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Januar 1987 == * Side 8: MS WORD på dansk * Side 10: Computerens Historie II * Side 10: Datamatens Historie II * Side 10: PC'en og dens fædre. Computerens historie 2 * Side 10: PC'en og dens fædre. Computerens Historie II * Side 16: Kildall. Gary Kildal opfinder CP/M. Verdens første softvare standard * Side 16: Kildall, Gary opfinder CP/M. Verdens første software standard * Side 20: Sådan fungere tapestreameren * Side 20: Tape back up, sådan virker...")
  • 9. nov. 2024, 17:18 ‎Alt om Data/Indhold 1986 (hist | redigér) ‎[12.844 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Januar 1986 == * Side 4: GEMmeleg. Sådan fungerer GEM * Side 12: Sony F 500P MSX 2. Malermester * Side 18: Nye Commodore diskdrev * Side 20: Danmarks hurtigste 64'er * Side 24: PC Show 86 * Side 27: De danske Gyrons * Side 28: Commodore, Danmarks hurtigste * Side 42: Joysticks * Side 46: Computeren designer sko. En skospids foran * Side 51: C 64 Rambo * Side 52: C 64: Robot * Side 56: Amstrad: Kreml Defense * Side 59: Comal, Bliv klog på * Side 60: Sharp...")
  • 9. nov. 2024, 17:18 ‎Alt om Data/Indhold 1998 (hist | redigér) ‎[1.486 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Marts 1998 == * Side 19: Skærme, mekanikken bag de flade skærme * Side 25: Nettets Historie, af Steven Snedker * Side 41: Farvel til de nationale værdier: Af Kjeld Heising. Som en tysk ingeniør, ansat i en amerikansk videokort producents europæiske hovedkvater, fortalte mig: Vi lider lidt under, at amerikanerne ikke bruger nok energi på at understøtte os. De betragter Europa som et let marked. De beholder hænderne i lommen. De ved, at Europa aldrig...")
  • 9. nov. 2024, 17:02 ‎Alt om Data/Indhold 1985 (hist | redigér) ‎[5.909 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Januar 1985 == * Side 4: MSX stortest: Yashica YC-64 og Sony HB-75 B computere. * Side 11: Program sikring. * Side 14: Stjernekrigeren: The Last Starfighter. * Side 19: Spectrum Tricks (6). * Side 22: Piraterne slår igen. * Side 25: SOFT Sektion: Nye programmer. * Side 29: SOFT Børsen. * Side 38: Top-25 Bitlisten. * Side 40: Boghjørnet. * Side 42: Bits & Bytes: Nyheder. * Side 45: Vi vælger årets computer og spil. * Side 48: PC-siderne: MS-DOS (4) * S...")
  • 9. nov. 2024, 17:00 ‎Alt om Data/Indhold 1984 (hist | redigér) ‎[5.254 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "__NOTOC__ == Nr. 1: Februar/Marts 1984 == * Side 4: Politiets vågne øje. Computere og Fingeraftryk * Side 12: Trussel mod IBM? * Side 20: De danske hackere * Side 30: Molecular udvider SM200 med Serie 9. Serien anvender operativsystemet n/STAR, der er kompatibelt med CP/M, CP/M 86, MP/M og MP/M 86 samt MS-DOS * Side 41: Optisk datamaskine under udvikling. Ny Teknologi * Side 44: Diskette lagre til Oric 1 * Side 45: 8" plads på 5 1/4". Det japanske firma TEAC har p...")
  • 9. nov. 2024, 16:56 ‎Alt om Data/Indhold 1983 (hist | redigér) ‎[1.331 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Den 20. oktober holdt "NY Elektronik" dåben over sit første computermagasin, der fik titlen "Alt om Data SPECIAL". == Nr. 1, 1983 == https://www.e-pages.dk/audiomedia/2145382899/html5/ * Side 6: Sådan laver computeren kunst. * Side 10: Vi afslører Sinclairs hemmeligheder. * Side 14: Test: Sharp MZ-700. * Side 20: Min computer forstår mig ikke… * Side 24: Wargames: Hjemmedatamaten erklærer atomkrig. * Side 26: Bits & Bytes: Nyheder. * Side 30: Test: Atari 600...")
  • 17. okt. 2024, 08:24 ‎Datapoint 6600 (hist | redigér) ‎[299 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|Datapoint 6600 Datapoint 6600 fra 1976 er udvidet i forhold til Datapoint 5500 ved at kunne have op til 128 KB RAM. Den kan fysisk kun adressere 64 KB, og den øvre del af hukommelsen kan udnyttes ved hjælp af en modificering af ''dynamisk address translation''.")
  • 17. okt. 2024, 08:19 ‎Datapoint 5500 (hist | redigér) ‎[1.103 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|Datapoint 5500 I slutningen af 1973 lancerede Datapoint en større model af Datapoint 2200. Den er 100% bagudkompatibel med den forrige model, og havde følgende forbedringer: * Hukommelsen var udvidet til at have op til 64 KB i forhold til 16 KB tidligere. * Der er et nyt register ved betegnet 'X'. Visse instruktioner på 2200'eren brugte 'A'-registeret som 8-bit adresse og kunne dermed kun adressere de laveste 256 bytes. 'X'-r...")
  • 13. okt. 2024, 21:06 ‎RC328 Teletypeterminal (hist | redigér) ‎[621 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|RC328 til RC4000 Teletypewriter terminalen varr en asynkront betjent udskrivnings- og sende/modtageenhed, der havde en udskrivnings- og overførselshastighed på 10 tegn/sekund ved hjælp af ISO/CCITT nr. 5 alfabetet - en international udgave af ASCII. Terminalen inkluderede en papirbåndslæser og -perforator, og var forbundet til lavhastighedsdatakanalen på RC4000-computeren via telemultiplekseren RC4123, som kunne betjene op til 24 termi...") oprindeligt oprettet som "RC328 Teletypewriter"
  • 12. okt. 2024, 07:34 ‎RC831 Printerterminal (hist | redigér) ‎[675 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|Fra RCSL-42-I-1392 brochure RC831 printerterminalen fra 1979 var en lydsvag kontorterminal - meget lig en almindelig kontorskrivemaskine. Terminalen var lige velegnet til udfærdigelse af dokumenter lokalt, som den var til brug ved systembetjening (som systemkonsol). Skrivning udførtes med et matrix skrivehoved, der både kunne skrive store og små bogstaver, samt skrive med ægte nedstreg under skrivelinjen (f.eks. g, j, p). Standardtegnsætt...")
  • 6. okt. 2024, 14:10 ‎RC433 Magnetic Disc Store (hist | redigér) ‎[796 bytes] ‎Søren.Roug (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|RC433 Magnetic Disc Store RC433 var et diskdrev udviklet til RC4000 i 1970. Disklageret anvender en aftagelig diskpakke med en kapacitet på 2.078.720 ord á 24 bit. Data blev overført via højhastighedsdatakanalen direkte til eller fra det interne lager uden om CPUen. Overførselshastigheden var 40.000 ord/sekund. Den gennemsnitlige adgangstid inden for en valgt cylinder var 13 millisekunder. Adgangstiden (positionering...")
Hentet fra "https://datamuseum.dk/wiki/Speciel:Nye_sider"