Siemens 2002

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning
Siemens 2002 annonce, 1961

I 1954 gik Siemens ind på markedet for databehandling og producerede den decimale computer i 1957, Siemens 2002, der blev vist frem på Hannover Messen i 1959. Det var den første masseproducerede, fuldt transistoriserede universalcomputer. Og den fyldte adskillige rum. Der var flere tidligere systemer fra andre virksomheder, som opfyldte nogle af kriterierne, men ikke alle på én gang.

"Normale" fjernskrivere udviklet af Siemens tjente oprindeligt til input og output. De blev senere suppleret med hulstrimmel og hulkort. Hurtige printere og magnetbåndstationer fulgte. Hybridteknologi, introduceret i 1962, med sine miniaturiserede komponenter og reducerede kredsløbslængder, øgede hastigheden fra 1.300 til 160.000 instruktioner i sekundet. 2002-systemets avancerede teknologi holdt det i produktion i næsten ti år.

Der blev bygget i alt 42 systemer indtil produktionen ophørte i 1966. Af disse brugte Siemens-koncernen selv godt et dusin. DSB installerede et system på Københavns Hovedbanegård i 1963 til deres færgepladsreservation.

Arkitektur

Siemens 2002 var baseret på 10-talssystemet. Cifrene 0-9 var indkodet i 4 bit, men således at operationen 3 + 8 ville automatisk give overløb til næste ciffer. 4-bits cifrene var samlet til maskinord på 52 bit, hvilke gav 12 decimaler + fortegn. Disse kunne fortolkes som heltal eller flydende tal. Basisversionens hovedhukommelse kunne indeholde 2.000 ord; tromlehukommelsen kunne indeholde 10.000 ord. Computeren accepterede software i Siemens-sprogene PROSA og MAGNUS, og senere i højniveau-programmeringssproget ALGOL.

Referencer