RCSL
RCSL, RegneCentralens System Library, er index-numre for alle Regnecentralens marketing-, tekniske dokumenter og programmer.
Typisk har de formen <tal> '-' <bogstavkode> <lbnr>
Tallet formodes at være et administrativt afdelingsnummer, som kan ses på denne afdelingsnøgle. Der var en reorganisering i 1971, hvor salg/marketing (42) blev udskilt fra informationsafdelingen (82).
Bogstavkoden angiver muligvis afdeling eller placering ("GL" = "Glostrup" og "RT" = "Rialto" ?). Man skal være opmærksom på af afdelingerne flytter rundt i løbet af årene. F.eks., i 1968 etableredes Teknisk Center i Malmparken i Ballerups industrikvarter. Hertil flyttede i de følgende år biblioteket og en stor del af Regnecentralens udviklingskapacitet. Malmparken blev nedlagt som udviklingscenter i december 1972.
Løbenummeret er et fortløbende tildelt nummer.
Afdeling | Prefiks | Periode |
---|---|---|
Service | 21-M | 1972 |
RC 4000 center | 28-D | 1972 |
Specialcenter Århus | 30-M | September 1976 - ultimo 1982 |
Salg | 42-I | 1971 - ultimo 1983 |
Teknisk lager ? | 43-GL | 1974 - ultimo 1981 |
Teknisk Service ? | 44-RT | 1970 - 1985 |
Udviklingssektor | 51-VB | 1969 - 1970 |
Udviklingssektor Århus | 52-AA | 1970 - 1983 |
Information | 82-Q | Marts 1970 - ultimo 1971 |
I 1983 gik Regnecentralen af 1979 over til at bruge koden '99', men registrerede stadigvæk dokumenterne i RCSL indekset.
Prefiks | Periode |
---|---|
99-0 | 1983 - 1989 |
99-1 | 1984 - 1989 |
Fra ca. midten af 1985 stoppede marketingsafdelingen med at bruge RCSL og gik over til år-måned-løbenr.