Standard Elektrik Lorenz ER 56

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning

ER 56 var en programmerbar elektronisk "regneautomat", der brugte det decimale nummersystem og to af fem-kode til ind- og udlæsning. Dette var den første fuld-transistor computer i Europa.

  • Ordstørrelse: 35 bit (7 decimalcifre á 5 bit)
  • Max kernelager: 9.000 ord
  • Tromlelager: 12.000 ord

Standard Elektrik Lorenz udviklede et specialsystem til SAS baseret på ER 56 teknologi, hvoraf det første delsystem - DB 42 - blev sat i drift i 1958, og KA 21 i 1961.

To ud af fem-koden

"To ud af fem" bruger 5 bit til at repræsentere tallene 0-9 eller et (+/-) fortegn. Det blev kodet således at der altid var præcis 2 bit, som var "on". Hver bit havde en vægt, som ikke var 1, 2, 4, 8, 16 men 0, 1, 2, 3, 6. Bitten med 0-vægt har ingen virkning for tallets værdi, men eksisterer udelukkende for at sørge for at antallet af "on"-bits er 2. Det kan ses som en paritetsbit, men kan også detektere hvis der er to bit, som fejler i samme retning, f.eks. 0⟶1 eller 1⟶0. Som man kan se i nedenstående tabel for tallene 0, 1 og 2 særbehandling. Fortegnet blev indkodet i de fem første bit i 35-ordet ifølge "±" kolonnen.

Vægt ±
Decimal 6 3 2 1 0
0 0 0 0 1 1 +
1 0 0 1 0 1 +
2 0 0 1 1 0 -
3 0 1 0 0 1 +
4 0 1 0 1 0 +
5 0 1 1 0 0 -
6 1 0 0 0 1 +
7 1 0 0 1 0 +
8 1 0 1 0 0 +
9 1 1 0 0 0 +

Hvad der ser ud til at være et besynderligt valg til indkodning af tal i dag, blev også brugt på andre arkitekturer, bla. IBM 7070-serien. Fordelen er tydeligst for administrative systemer. Decimaltal skal ikke konverteres til/fra binær repræsentation med risiko for afrundingsfejl.


Kilder