RC2000
RC2000 er en hulstrimmellæser, som blev udviklet af Regnecentralen i begyndelsen af 1960erne. I modsætning til alle andre læsere brugte RC2000 en fotoelektrisk celle til aflæsning af hullerne. Det gjorde det muligt at sætte hastigheden op, og hvor det var normalt for andre at starte og stoppe fremføringen efter hvert tegn, så brugte RC2000 en buffer, og fremførte strimlen med 18 km/t indtil bufferen var fyldt op. Det er så hurtigt at efter aflæsning kastes strimlen en meter ud i luften inden den daler ned i opsamlingskurven. RC2000 blev en stor eksportsucces og var indirekte medvirkende til Regnecentralens udvikling.
I Bits:30004872 kan man således læse:
»Some 1600 RC 2000 Paper Tape Readers, developed and manufactured by A/S Regnecentralen in Denmark, are now being used with the following computer systems: Bull Gamma 30 and Bull GE 115/400 series, CDC 3000 series, Honeywell 200/400 series, IBM 1130/1401 series, ICL 1004/1500/1900 series NCR315 and Century series, RCA 301, Regnecentralen RC 4000, Saab D21/D22, Siemens 3003/4004, Telefunken TR4/TR440, Burroughs 3500, Univac 1004/1108/9000 series, and - as you probably have noticed by now - IBM System/360 and 370 series.«
Første generation
Den første generation af RC2000 blev bygget specifikt til GIER og har interface driver transistorerne fordelt ud over de 8 data kort.
Forbindelserne på bagsiden er 30-bens stik.
Vores kørende GIER har en RC2000 af denne generation og vi har ikke fundet nogen manualer der beskriver denne variant.
Anden generation
Da RC2000 blev til et selvstændigt produkt i 1963, flyttede man alle transistorer vedrørende interfacet over på det kort der tidligere kun havde indeholdt kontrolsignal driverne. Dermed kunne man tilpasse RC2000 til forskellige computere ved blot at skifte dette ene kort.
Forbindelserne på bagsiden er Winchester stik.
De manualer vi har i samlingen er alle til denne generation.
F.eks. findes der et kort ("1224" ?) der har TTL niveau interface, som bruges til f.eks RC7000 computeren.
I 1964 blev der udviklet en RC2100 Tape winder, således at man ikke skulle opspole hulstrimlerne manuelt.