Opkaldsinternet

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning
Internet in a Box opkaldspakke. Pris: 1500 kr.

Internettet var i mange år noget der skete på flerbruger-systemer med terminaler og på universiteterne. NSFNET var dominerende i USA, og de havde en acceptable use policy, der ikke tillod kommerciel brug indtil 1991. Det hæmmede væksten en hel del, også i Danmark.

De første programmer var tekst-baserede. Der var telnet til at logge ind på et fremmed system, og FTP til at overføre filer. Privatpersoner havde typisk MS-DOS derhjemme og på arbejdet. Man kom på Internettet ved at bruge et terminalemuleringsprogram som Betty eller ProComm til at kalde op med modem til en login-server. Det var typisk en konto på en UNIX maskine, hvor man derefter kunne bruge Telnet, FTP osv.

Og så kom eksplosionen. Folk fik grafisk brugergrænseflade med Windows 3. Der Tim Berners-Lee opfandt web-browseren. Der kom flere udgaver af den til Windows, og der kom email-klienter med grafik. Det skabte et behov for at koble op på en anden måde. TCP/IP skulle køre på brugerens egen PC.

Offline Internet

Fra slutningen af 1983 til midten af 1990 var det muligt at få to Internet tjenester hvis man var medlem af DKUUG. Email og news (se Usenet). Sidstnævnte er et distribueret socialt medie, hvor man sender sine artikler (opslag) til en nyhedsgruppe. Disse bliver derefter rundsendt til alle computere, som abonnerer på gruppen. Begge fungerer ved, at man skriver sin besked og lægger den i ens egen lokale mailkø. Computeren ringer op til DKnet's diku server med et modem, afleverer posten, og vil så her samtidig modtage evt. breve som DKnet har modtaget til brugere på systemet. Derefter lukkes ned igen. Diku sender det videre, og de første par år var det også med modem. Når der kom svar, ringer diku brugerens system op, afleverer svaret og afslutter kommunikationen. Et brev til USA kunne gå igennem adskillige modem opkald, og det kunne tage timer før det kom frem. Email kostede 700,- kroner i kvartalet uanset forbruget.

Login-tjenester

I oktober 1990 annoncerede DKnet at alle medlemmer af DKUUG kunne få en ny net-tjeneste: Login tjenesten. Login tjenesten gav fra en konto på en DKnet maskine fri adgang til anvendelse af elektronisk post i ind og udland. Derudover var der adgang til DKnets elektroniske nyhedstjeneste, som konteredes efter forbrugt tid på 1 kr./minut. Under login-tjenesten fik man i løbet af 1991 desuden mulighed for selv at hente programmel og andre filer hjem med anonym FTP. Begrænsningen var forårsaget af NSFNETs acceptable use policy. Prisen var DKUUG-abonnementet + 500 kr./år. Der var i oktober 1991 godt 50 brugere af login-tjenesten.

I starten af 1993[1] etablerede DKnet deres egne udlandslinier med fast 64 kbit linie til Amsterdam og derfra til USA og resten af Europa via EUnets andre linier. Indtil dette tidspunkt havde de brugt DEnet via en aftale med UNI-C. Det betød at de nu for alvor kunne introducere IP services på DKnet. Login-tjenesten blev udvidet til at tillade Telnet og FTP. Denne udvidede tjeneste skal der betales minuttakst for.

I september 1993 lancerede UNI-C en tilsvarende tjeneste.

IP-tjenester

SLIP, PPP

Internetleverandører

Pr. juni 1996:

Agora
Tidligere hed de Danish KeyBoard BBS. Der tilbydes to forskellige former for opkobling. Opkoblingen kan ske enten via et BBS, "Agora Omega", hvor der er adgang til det meste af Internet undtagen WWW og Telnet. Ønsker man fuld adgang til Internet, kan Agora tilbyde "Alpha"-løsningen, der giver Telnet, WWW og mulighed for egne Web-sider.
http://www.agora.dk
Alco
Alco tilbyder adgang til hele Internet for 7,50 kr. pr. time mod en oprettelsesafgift på kr. 938,- og et årligr abonnement på 1.518,- kr. Alco er placeret i Thisted.
http://www.alco.dk
Centrum Verden
Startede omkring januar 1995. Tilbyder adgang til Internet både via ISDN og via traditionel modemopkobling.
http://www.centrum.dk
CompuServe
Tilbyder kun en maksimal opkoblingshastighed på 9.600 bps i København, og man skal også abonnere på deres BBS-tjeneste.
http://www.compuserve.com
CyberCity
CyberCity har en prisbillig pakke til kun 600,- kr. om året, hvilket giver fuld adgang til hele Internettet. CyberCity leverer Chameleon Sampler med, når man tegner abonnementet.
http://www.cybercity.dk
Cybernet
Pris: Abonnement i et år koster 1.499 kr.
http://www.cybernet.dk
Danmark OnLine
Danmark OnLine blandt de billige. Den årlige afgift er for modem 480,- kr. og ISDN 492,- kr. Der er mulighed for at oprette hjemmesider til egen ikke-kommerciel brug. Tjenesten leveres uden opkaldssoftware.
http://www.dk-online.dk
DKnet
Tilbyder både en login-konto og Personal IP med PPP, SLIP og CSLIP. Abonnement for et år koster 2.250 kr. Med i pakken er Chameleon Sampler.
EuroConnect
Den årlige abonnementsafgift er på 3.750,- kr. for adgang til både en traditionel modemopkobling og ISDN-adgang. er er fuld adgang til Internet, hvilket vil sige post, konferencer, Telnet og Ftp samt Archie og Veronica via Telnet eller WWW.
http://www.euroconnect.dk
IBM Internet Connection
Den årlige afgift er enten 1.575, kr. for ret til tre timer om måneden eller 3.150,- kr. med adgang til 30 timer.
http://www.ibm.net
Microsoft Network
Dette er et primært en onlineservice - som Diatel, som også er Internetudbyder. Microsoft Network giver for 975,- kr. om året adgang i to timer pr. måned. Yderligere timer koster 50,- kr.
http://www.microsoft.com
Tele Danmark Internet
Tjenesten blev varetaget af DanaData. De var allerede i 1996 en af de største udbydere af Internet i Danmark. Almindelig opkobling koster 700,- kr. om året.
http://www.danadata.dk
UNI-C
I september 1993 begyndte UNI-C at give private adgang til Internettet. Den var i starten en login-tjeneste. I starten af 1995 blev der adgang med PPP. Denne opgradering fik navnet Internet Service 2000.
: http://www.uni-c.dk
Zitech Net
Opkoblingen til Zitech Net koster 1.188,- kr. om året inkl. egne websider. Ved oprettelsen får man kommerciel software med i form af Explorer og Mosaic.
http://www.zitech.dk/zitnet/zitnet.htm

Derudover kom der også virksomheder og foereninger, der lancerede Internetadgang under eget varemærke i samarbejde med en netværksleverandør. Heraf kan nævnes: Dansk Dataforening, som solgte opkoblinger gennem SDN Dial*IP, og Chilinet, et online forum for ung livstil.

Hvordan bliver man Internetleverandør?

Her kommer noget om modempuljer, access-servere, SLIP/PPP og manglen på TCP/IP API på Windows 3 - løst med Winsock.

  1. DKUUG-nyt april 1993