DKUUG
Dansk Unix-system Bruger Gruppe blev startet i november 1983 på DIKU, som en forening der arbejder for udbredelsen UNIX. Selv om det fulde navn var på dansk, blev akronymet DKUUG valgt, da det fra starten var målet at være tilknyttet EUUG - European Unix User Group. I løbet af det næste årti fik DKUUG en vigtig rolle i opbygningen af Internettet i Danmark.
Initiativtager var Keld Simonsen, Datalogisk Institut, Københavns Universitet, som også blev foreningens første formand. I bestyrelsen indvalgtes: Ib Lucht fra UNI-C, Carsten Reimers fra BKI, Mogens Buhelt fra SBI, Kim Biel Nielsen fra Metric og Bo Svarre Nielsen fra HP.
En af det første tjenester var udveksling af mail og Usenet news over 300 baud og 1200 baud modemmer.
Begyndelsen på Internet mail
På dette tidspunkt - 1982 - var der ikke noget Internet. Keld Simonsen på DIKU havde taget initiativ i 1982 til at sætte en modem-forbindelse op mellem DIKU og EUnet's backbone - mcvax på Mathematisch Centrum i Amsterdam. Formålet var kommunikation med andre universiteter. Efter en forsøgsperiode bliver dette gjort permanent med en løbende bevilling på 1.000 kr. om måneden.
DKUUG etableres med bla. netdrift som formål. Den primære interesse var at få elektronisk post til at fungere mellem DKUUGs medlemmer og resten af verdenen. Det kostede 200 kr. om året oven i medlemsgebyret at have mail. DIKU bidrog med adgang til det netværk af forbindelser til andre universiteter, ARPAnet og BITNET, som DIKU selv havde.
Tidlig topologi
I Danmark var det en maskine kaldet diku, som var backbone på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet. Diku stod i forbindelse med mcvax, en maskine i Holland som var backboneleddet mod USA. Af andre vigtige forbindelser kan nævnes:
| Node | Beskrivelse |
|---|---|
| ukc | University of Kent, backbone i England. |
| cernvax | Backbone i Schweiz, gateway mod et flere andre netværker, bla. ARPA og BITNET. |
| unido | Backbone i Tyskland, Universitetet i Dortmund. |
| seismo | Backbone led i USA mod europa (mcvax). Kaldes ikke direkte af diku, men gennem mcvax. |
| enea | Det svenske backbone, ENEA Data AB. |
| decvax | Alternativ til seismo i tilfælde af overbelastning seismo<->mcvax. |
Udvekslingen af mail foregik med UUCP. Afsenderen skulle skrive adressen på modtageren med "bang"-notation og skal kende alle mellemstationer til modtageren. Hvis man f.eks. ville sende em mail til Susie hos HP Labs i Palo Alto, så skulle man skrive addressen som diku!mcvax!seismo!hao!hplabs!susie eller måske diku!mcvax!kddlab!hplabs!susie. Computeren ville derefter ringe op til diku og aflevere. Diku ringer til mcvax hver halve time og sender brevet videre og så fremdeles. Der fandtes kort over noderne i nettet, og hvordan de var forbundet.
I marts 1986 lagde Lars Poulsen en intelligent router ind på diku, hvorved medlemmerne kunne bruge RFC 822 adressering - dvs. person@firma.dk i stedet for bang-notation. Det foregår ved at f.eks. alle adresser, som ender med ".com" sendes til seismo og alle der ender med ".nl" sendes til mcvax osv. .uucp bruges som pseudo-domæne for de medlemmer, som endnu ikke har et domæne-navn. Dette blev det skridt, som fik folk til at opdage at der er et verdensomspændende netværk under opbygning. Det vi nu kalder for Internettet.
Internettet
I 1984 overtager DKUUG det økonomiske ansvar for driften af nettet fra DIKU. Eftersom DIKU er en offentlig institution blev indtægterne fra abonnementerne afleveret til statskassen. Ved at DKUUG overtager, så kan de bruges til at dække udgifterne. Den nye konstruktion kaldtes "DKnet".
I 1987 oprettes .dk landedomænet af DKUUG v/ Keld. Den første tid lå zonen for .dk-domænet hos mcvax i Amsterdam, som havde en fast 9600 bps linje over Atlanten. Man kan desuden få officielle IP numre ved henvendelse til DKnet.
I november 1987 blev navneaftalen indgået mellem UNI-C, DKnet/DKUUG, DIKU og DECnettet, der foreskriver et fladt navnerum under .dk og udveksling af mail mellem DKnet, EAN nettet, EARN og DECnet.
I 1993 oprettede DKUUGs bestyrelse firmaet DKnet som et anpartsselskab, som bliver solgt i 1996 sammen med .dk-domænet til Tele Danmark.
Internationalisering
Allerede i november 1984 blev det foreslået på generalforsamlingen at DKUUG bør tage nationalisering af tegnsæt op. Der blev etableret en arbejdsgruppe.
I 1990 blev det muligt at få konverteret tegnsæt når man sender/modtager mail til/fra DKUUGs backbone. Det foregår ved at man fortæller netpasseren hvilket tegnsæt ens egen computer bruger, f.eks. ISO 8859-1 og IBMs CP850 eller CP865. Det blev implementeret ved at Keld Simonsen lavede konverteringsrutinerne og fik dem lagt ind i det dominerende mail-program - sendmail v. 5.65. De fleste backbones i EUnet brugte dette.
I juni 1992 udgives RFC 1341 til RFC 1344 der specificerer hvordan vedlagte filer transmitteres i Internet mail, og indeholder også en erklæring af tegnsættet når det er tekst format. Keld Simonsen og DKUUG er brugt som eksempel i RFC 1342. Samme måned udgives RFC1345 forfattet af Keld Simonsen, hvor tegnsættene defineres.
I mange år var DKUUG hjemsted for den officielle standardisering af POSIX, C, C++, internationalisering, Ada, Lisp, ISO 10646 og andre tegnsæt.
Sekretariat
I de første mange år virkede Mogens Buhelt som foreningens kasserer.
I foråret 1993 overtog Jette Balslev og Tina Thorup opgaven fra et kontor i Symbion.
I midten af 1994 overtager Lene Graasbøl sekretariatsfunktionen fra DKUUG's eget kontor i Symbion.
Efter salget af DKnet ansatte DKUUG i 1997 Bo Folkmann som direktør og leder af sekretariatet
Bo Folkmann ansatte Hanne Schmidt, senere Hanne Vilmann, som sekretær og hun blev den daglige drivkraft i sekretariatet og foreningen det næste årti, indtil hendes alt for tidlige død i 2012.
Konferencer
DKUUG arrangerede EUUG's årlige UNIX konference i Bella Centeret i 1985.
DKUUG distribuerede også EUUG's ½" "konferencebånd" med Open Source Software, to af disse findes i bitarkivet (se under "Læs mere")
Efter EUUG tiden blev DKUUG sponsor og økonomisk garant for SSLUG's og BSD-DK's konferencer "Open Source Days".
Læs mere
Ved disse konferencer kunne man tilkøbe et magnetbånd med Open Source Software. Vi har to af disse bånd i Bitarkivet og Autoarkæologen
Se også Bits:Keyword/DKUUG og Bits:Keyword/PERIODICALS/DKUUG-NYT.