Lyspistol

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning
Atari XG-1 light gun

Lyspistoler bliver brugt til computerspil. En lyspistol har en fotocelle i et rør og sender et skærmkoordinat til computeren, men i modsætning til lyspennen sidder spilleren mere end en meter fra skærmen. Det gør det umuligt at fange et specifikt pixelkoordinat. Istedet sker der det, at når spilleren trykker på aftrækkeren, går skærmen i sort. Spillekonsolen viser derefter en hvid firkant i sekvens for hvert potentielt mål. Hvis fotocellen opfanger et lys, så har spilleren ramt målet. Det hele går så hurtigt at brugeren ikke opfanger ændringerne i skærmbilledet. Præcisionen er dog normalt ikke imponerende.

Lyspistolen på billedet hedder "Atari XG-1 light gun" og blev leveret sammen med Atari XEGS spillekonsollen.


Læs mere om lyspistoler på Wikipedia.