LEC
Navnet LEC var oprindeligt en forkortelse for Landbrugets EDB-Center og er landbrugssektorens fælles servicebureau for drift og programmering. LEC blev overtaget af Mærsk Data den 1. april 1999. De udvidede senere deres marked inden for sundhedssektoren, EDI og internetportaler for erhverv.
Forhistorie
I 1954 oprettede Mejerikontoret en hulkortafdeling, der skulle løse nogle opgaver for oste-eksportudvalget og for smøreksportudvalget. Afdelingen fik navnet Mejeribrugets Hulkortcentral. I 1958-59 etableres Slagteriernes Hulkortcentraler tre steder i landet - Århus, Roskilde og Odense. Der kom hurtigt flere opgaver og der blev brug for flere ressourcer. I 1959 annoncerede IBM deres nye mainframe, IBM 1401. Begge landbrugsorganisationer bestilte en 1401. Dermed var landbruget nogle af de første, der gik over til EDB.
Mens de ventede på leveringen, drøftede de to organisationer hvordan de kunne udnytte den store kapacitet og i 1962 gik de sammen i Mejeriernes og Slagteriernes Hulkortcentraler I/S. I 1966 blev der købt to stk. IBM System/360 til Århus og Roskilde, og fordi fokus nu var på EDB fremfor hulkortsbehandling, ændrede man navn til Landbrugets EDB-Centraler I/S. Lokationerne blev samlet i Århus i 1970 og det blev til Landbrugets EDB-Central (LEC). Dette blev ændret til Landbrugets EDB-Center i 1973.
Visionen
Formålet med at etablere et EDB center for landbruget var:
- Fælles udnyttelse af de dyre maskiner
- Fælles opbygning af EDB-ekspertise, som hele landbruget kunne drage fordel af
- Udvikling af fælles EDB-løsninger til de enkelte brancher
- Opbygning af databaser for landmænd, virksomheder og organisationer, så registrerede data kunne bruges på tværs af de forskellige løsninger
LEC fremstiller også løsninger for virksomheder uden for deres primære kundekreds - bla. Forenet Kredit og Jyllandsposten.
Se foredrag om LEC afholdt hos DDHF:
Kuriosum
I 1988 henvendte Danmarks Radio sig for at høre om LEC kunne levere et system til et landsdækkende bankospil til velgørende formål, hvor folk købte bankoplader og spillet foregik over ti TV-udsendeler. Der blev solgt 4½ million plader. Nogle for ét spil, andre for alle 10 udsendelser. For hvert nummer, der blev råbt op skulle over en million plader checkes for om der var banko inden for kort tid. LEC skulle garantere 100% oppetid. Det var Super-Chancen med Suzanne Bjerrehuus.
LECs oprindelige bomærke
LECs oprindelige bomærke er afledt af en skulptur der blev skænket til LEC af personalet, da den daværende Roskilde-central blev indviet i 1966. Skulpturen er 175 cm lang og udført i jern. Som helhed symboliserer LEC's bomærke databehandlingens forløb fra grundbilag til det endelige output. Den gennemgående vandrette figur symboliserer en »databærer«. Bemærk hullerne i hulkort eller kodebånd. Databehandlingen starter ved registrering i en for datamaskinen forståelig form. De to lodrette smalle figurer er her symbolet for hulleknive. Ofte må de registrerede data sorteres eller lignende, før de er klar til EDB-maskinen. Den røde farve symboliserer den store hastighed. Selve den elektroniske databehandling symboliseres ved kvadratet og cirklen. Fra processingen i EDB-anlægget gemmes data til næste kørsel ved hjælp af magnetbånd og pladehukommelser. Det er de to lodrette røde prikker. Endelig symboliserer den sidste lodrette bjælke output i form af trykt formular.