IBM 1418 Girokortlæser
For at data kan behandles skal de gøre maskinlæsbare, f.eks. ved at de hulles op i papirkodebånd eller hulkort, som efterfølgende skal indlæses, eller de kan læses direkte fra det enkelte grundbilag, f.eks. en check eller er girokort. Fra check's læses (f.eks. af en IBM 1419 Checklæser) en magnetiserbar linje skrevet med CMC-7 skrifttegn eller fra girokort, hvor skriften skal være optisk læsbar. Den særlige typografi kaldes OCR-skrift som står for for Optical Character Recognition.
IBM 1418 Optisk læser
IBM 1418 indgår i en større serie af IBM’s optiske aflæsningsenheder, hvor IBM 1418 læser en linje fra en blanket/formular, trykt med optisk identificerbare karakterer, f.eks. danske girokort. Maskinen er en søstermodel til IBM 1419 Checklæser.
Serien af optiske læseenheder blev fremstillet i perioden 1960 til 1984. IBM 1418 var den første af slagsen som også kunne læse håndskrift (!)
Den ’store’ model: Model-2 havde tretten udkastrum og kan derfor anvendes til bilagssortering af girokort uafhængig af opkobling til centralenheder og magnetmedier.
IBM 1418 kunne ’omstilles’ til at læse fra regnemaskine-strimler / -ruller, som den vej kunne registreres på disk eller tape, fremfor at de skulle gen-indtastes via papirkodebånd eller hulkort. Direkte (online) indtastning via en terminal var på dette tidspunkt ikke muligt.
IBM 1418 arbejdede i sin tid typisk sammen med IBM 1401 centralenheder og bagved liggende disk- og tape-enheder, hvor data blev registreret.
Læs mere om maskinen: IBM 1418 Optisk Læser Læs mere om serien af optiske læseenheder: [1]
Girokort i Danmark
Girokortet anvendes til opkrævning af tilgodehavender f.eks. i forbindelse med et abonnement, en handel med faktura, lotterier, en P-afgift og lignende. Hvor selve girokortet i 2022 ikke anvendes så ofte påfører man i stedet en tilsvarende giro-linje (FI – Fælles Indbetaling) på faktura’er.
Betaling med girokort kræver naturligvis at både debitor (indbetaler) og kreditor er anført. Afhængig af hvilken af ovenstående typer indbetalinger kan oplysningerne være kendte i forvejen i forbindelse med udskrivning af girokortet, og identifikation ved indbetaling kan begrænses. Både debitor og kreditor er indeholdt i den fortrykte OCR-linje.
Indbetalingen kan til visse typer girokort suppleres med information om indbetaler, ydelse eller anden information.
Kortart 71 er den oftest anvendte til almindelig opkrævning, mens kortart 04 ofte navendes i forbindelse med lotterier.
De 2 typer indbetalingskort er:
- Girokort
- FI-kort
Nærmere beskrivelse af de mange muligheder med girokort og FI-kort: [2]
Fremstilling af girokort
Der stilles store krav til blanketpapiret til girokort, som både skal kunne sendes, håndteres under indbetaling og senere kunne indlæses i en maskine. Her er en lille artikel fra 1964 inkl. et par eksempler på både check og girokort.
Blanketpapir til optisk og magnetisk scanning
FI kortet kom på banen i 2002 hvor bl.a. Danske Bank udgav en lille vejledning:
Fordele ved brug af FI-kort
PBS har bl.a. udgivet nogle blankethåndbøger som i detaljer beskriver alt om opbygning og formatering af FI-kort typerne: 71, 73 og 75:
Blankethåndbog for FI type 71 Blankethåndbog for FI type 73 Blankethåndbog for FI type 75