IBM 1403 Printer
IBM 1403 var en del af familien af printere til IBM 1401 computeren og System/360. Det var dengang en meget hurtig printer. Den kan selv åbne låget når den løb tør for papir. Der gik en vandre-historie om en uheldig operatør der engang havde stillet en backup-disk på gulvet. Den disk han skulle til at montere havde han placeret oven på printeren. Som foreskrevet i Murphys lov, løb printeren netop på dette tidspunkt tør for papir! Resultat: begge diske (original og backup) blev ødelagt!
Karakteristika
Linjeprinter (Line printer). Printer én linje ad gangen på max. 132 karakterer. Styres af en 2821 kontrolenhed med to printere per kontrolenhed.
Printer – afhængig af model mellem 600 og 1.400 linjer/min. Afhænger af tegnanvendelsen på de 5 karaktersæt rundt på kædens i alt 240 tegn.
Anvendes der et tegn som kun er i ét karaktersæt (f.eks. '%' tegn) vil det tage længere tid end hvis der i stedet skulle printes bogstaverne: PCT (for procent) fordi hvert af disse bogstaver findes i hvert karaktersæt rundt på kæden. Ventetiden til at det ønskede tegn er på rette position er i gennemsnit kun 1/5 for bogstaver, men kan i gennemsnit være op til ½ kæderotation for specialtegn.
Udskiftelig printkæde med anden sammensætning af karakterer, der afspejler specialudskrifter, f.eks. udskrifter med mange parenteser, % tegn og/eller andre special-tegn. Karaktererne sidder på kæden i sektioner af 3 per slot.
Kæden kan skiftes af operatørerne.
Skiftes kæden skal systemet ’informeres’ om den nye sammensætning af karakterer, og denne information tilføres via en parameter i JCL-kontrolkortene, f.eks.
//SYSPRINT DD SYSOUT=A,UCS=K02 UCS = Universal Character Set. Kædens anatomi ligger i standard systembiblioteket SYS1.IMAGELIB.
Papirfremføring med fysisk carriage-tape – et ’endeløst’ papirkodebånd med 12 kanaler, hvor hul i specifik kanal og position styrer papirfremføringen på basis af ordrer fra printprogrammet. Carriage-tapen udskiftes af operatøren, så den svarer til den formular (papirbane) der aktuelt skal printes på. Se billede: Carriage-tape . Carriage-tapen skulle naturligvis afmåles i længde, så den passede til formularens højde, og limes sammen så den kunne køre rundt synkront med fremføring af papirbanen.
Der printes almindeligvis på fortrykte papirbaner med de nødvendige kolonner, skraveringer, logo’er mv.
Udtrykkene SPACE og SKIP anvendes, således at når der f.eks. printes linjer i en kontoudskrift er der tale om SPACE – linje for linje. Når der ikke er flere transaktionslinjer skal der hoppes (SKIP) til positionen for bundlinjen, hvor resultatet skal printes.
Herefter skal der SKIP’es til toppen – første linje – i næste kontoudskrift (næste side).
Ved brug af ’hamre’ slås det enkelte tegn ind mod papir og farvebånd på det rette tidspunkt, og pga. af det fysiske slag kan papirbanen være med 1-3 kopier **) med karbonbaner imellem. Banerne skal efterfølgende adskilles; karbon’en kasseres og papirbanerne kan efterbehandles, adskilles, foldes og måske kuverteres efter behov.
Den fysiske printlinje er max. 132 karakterer. Programmet som danner printet arbejder med en logisk record-længde på 133 karakterer; den første karakter er styrekarakteren til carriage-tapen.
//LISTPRNT DD DSN=PRINTLISTE,DCB=(RECFM=FBA,LRECL=133,BLKSIZE=1330) DSN: Datasætnavn – DCB: Data Control Block – RECFM: Record Format – FBA: Fixed Block Asa styrekarakter – BLKSIZE: Blocksize (multiplum af LRECL)
At køre med fler-bane formularer stillede store krav til papirbanens kvalitet, dels skulle perforeringen mellem de enkelte formularer i banen kunne klare SKIP uden at gå fra hinanden, og dels skulle sammenkrympningen af banerne ude i siden ved traktorhullerne holde behørigt sammen på banerne, så karbon’en ikke gled ned mel-lem papirbanerne ved de til tider kraftige SKIP.
Se en samlet oversigt over hammer-printere: på Wikipedia.
Farvebåndsudfordringen
Hammerprinterne kører med et farvebånd som dækker hele printbredden. Disse farvebånd kan være af vidt forskellig kvalitet og karakteristika. Valget stor mellem nylon- eller silkefarvebånd som begge kunne fås med forskellige tætheder vævninger og tykkelse tråd. Jo tyndere og finere kvalitet, jo tydeligere stod printet på papiret.
Operatøren skulle løbende vurdere hvorvidt farvebåndet var færdigt og skulle skiftes, hvilket var en subjektiv vurdering. Og havde operatøren ikke lige tid eller lyst kørte printeren vider med mindre læsbart print.
Farven kunne afgives på forskelig måde:
- Gradvis jævn afgivelse af farve – vanskeligt at vurdere hvornår det skulle skiftes. Op til den enkelt operatør at vurdere.
- God konstant farveafgivelse – og pludselig slut. Klart signal til skift, men kunne medføre dårligt print, såfremt det ikke blev skiftet kort efter.
Ingen af hammer-printerne havde nogen form for automatik eller sensorer til hjælp i denne udfordring.
