Supermax
I 1981 besluttede DDE at der var behov for at udvikle en ny generation af datamater efter SPC/1. Det skulle være en 16- eller 32-bit computer og den skulle kunne udvides efter kundens voksende behov. DDE lancerede SPC/2 projektet, som blev til Supermax serien og DDEs grundlag for deres efterfølgende succes.
Hvad var det?
Supermax datamatserien bestod af en række modeller, der alle anvendte helt samme programmel. Supermax Operativsystemet (SMOS) var baseret på UNIX system III med udvidelser, der blandt andet understøttede flere centralenheder og realtidsanvendelser. Som programmeringssprog kunne anvendes C, Pascal, Fortran 77, COBOL, Comal80 og BASIC med tilhørende værktøjer, Til databaseanvendelser benyttedes relationsdatabasesystemet ORACLE, og til datakommunikation anvendte Supermax TTY, IBM SNA og Ethernet standarder. Til Supermax fandtes endvidere et bredt udvalg af standard anvendelsesprogrammel.
Det oprindelige navn skulle have været Unimax, men på grund af en klage fra Sperry-Univac, om at der var for stor lighed med deres Univac produkt-linje blev det nødvendigt at finde på et nyt navn. Det blev til Supermax. DDE fik det registreret som et varemærke og det blev brugt til flere af deres softwareløsninger, såsom Supermax E-CAD og Supermax Kontorsystem.
Arkitektur
Systemet blev designet til at være modulopbygget, hvoraf kunden kunne vælge op til 16 af nedenstående typer (dog højst 8 MCUer) og sammensætte dem efter behov.
- MCU = Main Computing Unit
- DIOC = Disk I/O Controller
- SIOC = Serial I/O Controller
- CIOC = Communications I/O Controller
Det var f.eks. muligt at have mere end ét CPU kort i maskinen. Som CPU blev valgt Motorola 68000. Det er en enhed med 32-bit registre og 16-bit intern data bus. Hver CPU havde sin egen RAM, men kunne afbryde de andre CPUer for at tilgå deres RAM og derved lave den nødvendige koordinering. DIOC, SIOC og CIOC brugte Intel 8085 CPUen, som DDE havde erfaring med fra deres to første maskiner. Det indbyggede operativsystem var MIKADOS.
Eftersom SIOC i praksis var en computer, kunne den programmeres til at overtage visse opgaver. DDE udnyttede dette til at implementere Virtual Terminal Interface. Terminaler har forskellige funktionaliteter, og havde indtil ANSI-standarden proprietære escape-sekvenser for inverteret skrift, blank skærm m.m. I traditionel UNIX er der en termcap (senere terminfo) database, som beskriver alle modeller. Det enkelte program bruger TERM-variablen til at slå op i termcap databasen for at finde ud af hvilke sekvenser brugerens terminal skulle have. I stedet for termcap/terminfo-databaserne indførte DDE et fælles sæt styrekommandoer. Kommandoerne blev i SIOC’en oversat til den aktuelle terminals escape-sekvenser. Virtualiseringen gjorde det muligt at anvende tastekombinationer til at lave specialtegn og DDE var pionér med indførsel af 8-bit tegnsæt. Teknikken blev også anvendt på DDE SPC/1 (også MIKADOS), bla. i WordWork programmet.
RISC og den heterogene computer
I slutningen af firserne kom der en ny type CPU på markedet - Reduced Instruction Set Computer (RISC) - der var væsentlig hurtigere end de traditionelle arkitekturer. På grund af Supermax' modulære opbygning, hvor de enkelte MCUer primært arbejdede helt uafhængigt, var det muligt at fremstille et MCU-kort med den nye RISC-CPU fra MIPS Computer Systems og sætte den ind i et eksisterende system. Den kombination af CISC (Motorola 68030) og RISC (MIPS R3000 / R4000) gav mulighed for transparent at køre gamle programmer sammen med nye. Kunderne kunne opgradere til den hurtigere CPU og stadigvæk beholde deres gamle investering i både hardware og software. DDE lancerede den heterogene computer i 1990. Løsningen er ret unik. Kunderne var dog ret mistroiske over for ideen. De første systemer kunne kun boote på en Motorola MCU, og det var et problem. Nye kunder havde slet ikke brug for Motorola-delen, og eksisterende kunder var måske ikke så interesserede i at installere nye funktioner på en gammel platform. DDE gik så vidt, at de skjulte Motorola-kortet i prislisten som en "Communications- and Utility Processor".
Supermax Multiserver
Da det blev muligt at producere et rent RISC-system, valgte DDE at designe nye kabinetter. Det blev lanceret som Supermax Multiserver i oktober 1991, og der var flere bevæggrunde. De gamle brune modeller var lanceret som minicomputere med terminaler. Der var jo nu PCer med lokalnet, og det nye navn skulle signalere at Supermax kunne bruges til print- og filservice. Selvom de nye modeller var fuldt bagud-kompatible ville man altså gerne slå fast, at det var noget nyt.
Det kunne dog forudses, at arkitekturen ville snart løbe ind i flaskehalsproblemer, og der blev nedsat en arbejdsgruppe i 1991 til at designe en "SPC/3" udelukkende på MIPS 4000 teknologi. Lanceret som Supermax Enterprise Server i 1994, denne er bygget omkring en mere konventionel multi-CPU arkitektur, og Enterprise Server er ikke bagudkompatibel med den oprindelige Supermax.
Samlingen
DDHF har en pæn stor samling af Supermax computere. Der mangler dog en bordmodel.
-
Fra samlingen -
Fra samlingen
Brochurer
- Supermax, den danske EDB succes
- Datablad: 3 kabinet versionen af Supermax
- Datablad: 5 kabinet versionen af Supermax
- Supermax bordmodel
- Supermax compact
- Supermax slimline
- Supermax vertikal
- The Supermax Computer Range
- Supermax technical highlights
- Supermax technical information
- Supermax lokalnet
- Supermax window