Christian Rovsing A/S
Christian Rovsing A/S blev oprettet i 1963.
De første år leverede firmaet konsulentydelser og rådgivning indenfor EDP (Electronic Data Processing). Det udviklede sig stærkt disse første år, hen imod at levere hele EDP-systemer dvs både af software og kørsel af samme. I 1970 organiserede firmaet sig i en EDP og en Electronics-Division. På det tidspunkt var der 70 ansatte. Man begyndte samarbejde med ESA (European Space Agency) i en række ESA-programmer. Det medførte i årene derefter, en række produkter til brug i løfteraketter (Servoforstærkere), satelitter (Powerconvertere), og i F-16 jager -programmet (Fire Control Computer) og til de franske Airbus fly (Powerconvertere).
Alle disse ting blev udviklet og produceret i Ballerup, i rentrum-faciliteter.
Midt i 70-erne udviklede firmaet sin egen datamaskine CR80. Det var en såkaldt 16-bit maskine af typen "minicomputer". Den var modulært opbygget, og kunne tilpasses en mængde forskellige opgaver. Den var kernen i nogle store leveringer til NATO vedrørende "Defence Data Communications".
CR80 blev videreudviklet meget kraftigt de følgende år.
Virksomheden blev begæret konkurs den 31. august 1984. Den voldsomt ekspanderende virksomhed var løbet tør for penge. Mange af projekterne fortsatte dog i nye selskaber.
Christian Rovsing Mosaikken
Denne mosaik (eller relief ?) er lavet af keramikeren Peter Sekjær for Christian Rovsing A/S.
Værket, der består af 13x31 kakler og fylder ialt 2x4.7 meter, befinder sig idag i Datamuseets foredragssal.
Tryk på billedet for større udgaver.
Der er en artikel om mosaikken på midtersider af CR Kernen 20.
(XXX: hvem beskriver hvad de forskellige dele af motivet handler om ?)
Læs mere
- Profil af firmaet
- Velkomst til nyansatte 1978
- Beskrivelse af projekter 1970-1976
- Claus Thorhauges artikel i Prosabladet 04/2006
- CR bladet Kernen, nr 20, marts 1983
Produkter
- CR80 minidatamat
- CR5 Compass terminal
- CR8 mikrocomputer
- CR7 Diplomat mikrocomputer
- CR16 Ambassador mikrocomputer
- CR32 Unimaster 16/32-bit mikrocomputer
- CR Columbus mikrocomputer
- DORA Datastyret optage-, redigerings- og afviklingssystem
- Forsvarets Integrerede Kommunikations System (FIKS)
- Dankortet
Billeder
-
CR testudstyr til ESA raketter og Hipparcos satelitten
-
CR CARD SYSTEM A/S