Vandfaldsmodel
I starten blev computere primært brugt til to ting: Automatisering af ingeniørberegninger og forbedring af forretningsprocesser, der var manuelle eller i forvejen brugte hulkort. Maskinernes kapacitet var meget begrænset og programsystemerne overskuelige. Fra begyndelsen af 1960'erne blev computere i større og større grad brugt til administrativ databehandling. F.eks. lønberegning, bogholderi, planlægning af fabriksproduktion og lagerstyring. Det betød omlægning, og ofte centralisering af procedurer, således at mainframen kunne udnyttes. Der var samtidig en kraftig mangel på programmører. Der blev annonceret i sporvogne og busser for at få egnede kandidater.
Med store edb-projekter var det naturligt at bruge fremgangsmåden fra ingeniørverdenen. De havde haft mange successer ved bygning af højhuse og broer. Bygherren har en idé. En arkitekt udarbejder et forslag. Et ingeniørfirma planlægger tykkelsen af stålbjælkerne, hvor meget materiale der skal bruges, i hvilken rækkefølge, o.s.v. Derefter afleveres planerne til bygningsarbejderne, som er hyret til opgaven. Jo bedre planen er, jo færre forsinkelser.
Ved tilpasning af fremgangsmåden til EDB, ville den tidsmæssige og arbejdsmæssige plan normalt kunne opdeles i seks faser, der hver omfatter en logisk defineret og afgrænset del af det samlede udviklingsarbejde: Idé, Specifikation, Design, Programmering, Integration og Afprøvning.
Metoden blev først kaldt vandfaldsmodellen da der kom alternative måder at udvikle IT systemer på.
Værktøjer
Der blev efterhånden opbygget en teori og metoder inden for de seks faser:
- Idé og Specifikation
- Den bedst kendte er kravspecifikationen, som er opdelt i funktionelle og ikke-funktionelle krav. Til analyse af forretningsgange, der skulle effektiviseres, brugte man systemanalyse, og ældre edb-folk kan huske Structured analysis, som konverterer forretningsgange til computer-baserede løsninger.
- Design
- I denne fase beskæftiger man sig med at opdele programkomplekset i moduler, som kan specificeres og overleveres til programmørerne. Dette kan gøres i forskellig detaljeringsgrad afhængig af om programmørerne er erfarne og koordinerer indbyrdes eller nyuddannede.
- Programmering
- Her blev gjort mange tiltag til at gøre det nemmere at skrive programmet og undgå fejl. F.eks. COBOL fra tresserne blev designet til at være nemt for en inspektør at læse hvad der sker. Fejl blev analyseret og programmeringsprogene blev designet til Structured programming. Der kom såkaldte 4. generationssprog, der automatiserede dele af softwareudviklingen.