VISMA

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning

Brancher indenfor elektronisk databehandling, og måske især inden for den finansielle sektor, har gennem årene oplevet adskillige firmasammenlægninger, adskillelser og navneændringer, så det til tider kan være vanskeligt at følge linjen fra start til dags dato.

Den aktuelle historie om VISMA trækker lange tråde tilbage til hedengangne PBC / PBS og Multidata, der var de første til at tilbyde løn- og betalingsformidlingssystemer i Danmark. Multidata A/S køber firmaet BLUEGARDEN i 2007 og vælger i 2012 at ændre det overordnede navn til BLUEGARDEN.

Læs mere om forhistorien under BLUEGARDEN.

VISMA overtager BLUEGARDEN

I 2017 blev Bluegarden en del af den norskejede Visma-koncern, der leverer en bred vifte af produkter og ydelser inden for løn, ERP og HR-løsninger til mange forskellige brancher, forretningsområder og kundetyper. Eksempelvis er systemerne: dinero, e-conomic og Enterprise også en del af Visma-koncernen.

Til dagligt holder Visma DataLøn til i Carlsberg Byen i Emil Christian Hansens Hus, hvor vi er ca. 150 medarbejdere (2022)

Visma blev grundlagt i Oslo i 1996 som et såkaldt ISV (independent software provider), da selskaberne MultiSoft, SpecTec og Dovre Information Systems fusionerede. I 1999 var virksomheden vokset til 400 ansatte og var klar til at udvide softwarevirksomheden til andre markeder - herunder det danske marked.

I dag - næsten 20 år senere - er Visma vokset til mere end 13.500 medarbejdere på ver-densplan Visma i Danmark tæller nu mere end 1200 passionerede medarbejdere

Tilknytningen til Ballerup, "Silicon Valley"

Læs mere om området og dets mange IT-virksomheder.