NCR Decision Mate V

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning
NCR Decision Mate V med harddisk og floppydrev

Dette var NCRs første forsøg på mikrocomputermarkedet. Den blev lanceret i 1983, og er i sin basis-model en Z80 CP/M computer med en 12" monokrom skærm. Det var derudover muligt at købe den med yderligere en Intel 8088 processor. Hvis man købte to-CPU konfigurationen fra fabrikken, så var 8088'eren indbygget på bundkortet, men hvis det var en efterbestilling var det et eksternt stikmodul man satte ind på bagsiden af kabinettet.

Decision Mate V kan dermed eksekvere CP/M-80, CP/M-86 og MS-DOS afhængigt af hvilken boot-diskette man sætter i drevet. Den var dog ikke IBM-PC kompatibel.

På bagsiden af kabinettet er Decision Mate V udstyret med 7 eksterne tilslutningsmuligheder, der kan benyttes til udvidelser med f.eks. printere, plottere, ekstra hukommelse. Brugeren kan selv foretage disse udvidelser uden at åbne kabinettet. De standardiserede stikmoduler skal blot sættes ind i portene på computerens bagside.

Derudover er der mulighed for lokalnet via Omninet fra Corvus Systems. Dette er et 1 Mbit/s netværk baseret på twisted pair kabling. Enhederne kan benytte fælles perifere enheder, som f.eks. disk og linjeskrivere.

Mere information