Kassettebånd
Philips opfandt det kompakte kassettebånd i 1962. Det blev hurtigt meget udbredt til audio formål og egnede sig især godt til batteridrevne apparater.
I 70'erne fandt man på at udnytte båndet til lagring af data i bordcomputere og især i de første hjemmecomputere, hvor kassettebåndet var billigere at anvende end disketter. Man købte en lille båndoptager med en indikator for hvor langt båndet havde kørt i forhold til starten. Det hed en 'båndtæller'. Brugeren vedligeholdte en liste over de programmer han eller hun havde på kassettebåndet samt nummeret fra båndtælleren. Man spolede båndet tilbage til starten, derefter fremad til man var på det rette sted på båndet. Derefter skrev man 'LOAD' eller 'CLOAD' på sin hjemmecomputer og trykkede på 'Play' på båndoptageren. Efter adskillige minutter havde man indlæst det program man skulle bruge.
Til professionelt brug og salg af software blev der fremstillet særlige bånd med 10 minutters spilletid.
Læs mere om lagring af data på kassettebånd på Wikipedia (engelsk).