IBM 1401

IBMs første lille mainframe, IBM 1401, blev introduceret i 1959 og gjorde hurtigt indtog i erhvervslivet. I midten af ​​1960'erne omfattede det mere end halvdelen af ​​verdens computere. Det var en af ​​de første computere, der kørte på transistorer i stedet for strømkrævende og skrøbelige elektronrør, hvilket gjorde den langt mere pålidelig og kompakt end eksisterende mainframes. Til at læse og gemme data kunne 1401 både håndtere de meget brugte hulkort og det nyere magnetbånd, som kunne fremskynde datalagring og -hentning.

I midten af ​​1950'erne lancerede det franske firma Bull sine nye Gamma 3 computere, som var små og hurtige sammenlignet med goliater som IBM 700-serien. Gamma-linjen fik IBM og andre til at indse, at organisationer med mindre budgetter havde brug for computere.

IBM 1401-systemet ville bestå af tre komponenter - en central behandlingsenhed, der styrede alle beregningsfunktioner, en input/output-enhed kendt som 1402 Card Read-Punch, der kunne læse op til 800 hulkort i minuttet og stanse 250 kort i minuttet, og højhastigheds 1403 printeren, der kunne udskrive 600 linjer tekst i minuttet. 1401'eren kunne overføre inputdata fra besværlige hulkort til hurtigere og mindre omfangsrige magnetbåndsdrev, og mange brugte 1401'eren til at skifte fra kort til bånd.