Datel
Post og Telegrafvæsenet, som havde monopol på data- og udlandstrafik brugte betegnelsen "Datel" til at beskrive data over telefonsystemet og de tjenester P&T kunne levere indenfor området. Navnet optræder allerede i 1973, hvor der var 400 kunder i Danmark.
Tjenesterne i 1973 hed Datel 50, 200, 1200, 2400, 4800 og 48000, hvor tallet viser hvor mange bit/sekund der kunne sendes. Datel 4800 og 48000 kunne kun etableres på faste kredsløb, hvorimod tjenesterne op til 2400 kunne køre på det offentlige net og faste kredsløb.
I 1974 blev der introduceret in ny service til datatransmission. Det såkaldte Datel lokalnet. Det kunne bruges til transmission på faste kredsløb over kortere afstande, typisk inden for en lokal telefoncentral. Hastigheden var op til 9.600 bit per sekund.
1. januar 1975 var der installeret 3.213 modemer, hvoraf næsten halvdelen var forbundet til lejede kredsløb.