Danmønt
Danmønt blev introduceret i 1991 for at digitalisere betalinger med småbeløb, hvor transaktionsomkostninger var for store til Dankortet.
Man købte kort pålydende 100 eller 200 kr. Derefter kunne man betale ved at sætte kortet i en kortlæser i samarbejdende kiosker. Det beløb man betalte blev nedskrevet på saldoen i kortet. DSB billetautomater, telefonbokse og parkeringsautomater blev ombygget til at tage både Danmønt og kontanter. Møntvaskerier kom med lidt senere.
Et af problemerne med systemet var, at brugeren ikke kunne se hvor meget der var tilbage på kortet. Kun ved at sætte det i en automat, og da var det ofte for sent at opdage man ikke havde nok til billetten hjem.
Der kom senere mulighed for at tanke kortet op, men det løste ikke problemet. Så kom der en mulighed for at skifte kort under betalingstransaktionen. Man betalte en del af beløbet med det første kort, trykkede derefter på en knap for at skifte kort. Derefter betalte man restbeløbet med det nye kort. Det viste sig at parkeringsautomaterne havde i Københavns centrum havde en softwarefejl. De trak kun penge fra det første kort. Man kunne parkere en hel dag for kun én krone.
Danmønt blev lukket med udgangen af 2005. I nogle tilfælde fortsatte teknologien med private møntkort, som kun blev anerkendt af udstederen.
-
Chipkorttester til Danmønt kort -
Danmønt kort med reklame for Accord -
Danmønt kort på 200 kr.
