CR8
Christian Rovsing introducerede CR8 microcomputeren i 1981. Den var bygget op på en CD100-M Integrated Workstation fra Callan Data Systems. Dette produkt blev solgt som en ramme, hvor en fabrikant kunne sammensætte en Multibus-baseret mikrocomputer, hvor skærm, tastatur, strøm og diskettestationer allerede er tilstede. Fabrikanten skal kun sætte sit eget CPU-kort i.
CR8'erens tilblivelse
I starten af 80'erne var en af Christian Rovsing A/S's daværende direktører, Asbjørn Smidt, på tur i USA, hvor han blandt andet var på besøg i en virksomhed, der masseproducerede små computere. Asbjørn så straks en forretningsmulighed i dette for CR, og vendte meget begejstret hjem og satte straks noget lignende i gang. Der blev oprettet et lille team, bestående af 2 ufaglærte til montering, 4 teknikere til test og fejlretning, hvor opgaven var at opbygge et samlebånd for produktion af CR8-maskinen. Uden den store erfaring i masseproduktion fik JP det daglige ansvar for ledelsen af teamet. CR8-maskinen blev baseret på indkøb af en færdig skærmterminal fra firmaet Callan i USA. Terminalen var forberedt med motherboard for busforbindelser til at tilslutte CPU-kort, harddisk og diskettedrev. CPU-kortet var CR's egetudviklede MP2 kort (MP-square: Multi Purpose Multi Processor), som indeholdt både en Z80 processor og en 8088 processor, således at det skulle være muligt at afvikle al programmel skrevet til de 2 processorer. Operativsystemet er CP/M eller MP/M, og programmerne der solgtes sammen med CR8-maskinen var typiske kontorværktøjer, som tekstbehandling (WordStar) og økonomistyring. Antallet af maskiner, der blev færdiggjort blev aldrig stort, så der blev heller aldrig tale om et egentligt samlebåndsarbejde. Det blev hurtigt klart at maskinen var for dyr at producere, både pga. indkøbsprisen på Callan-terminalen og produktionsomkostninger af MP2-kortet, så i stedet blev der udviklet en lillebror CR7 Diplomat, som var væsentlig mere konkurrencedygtig.
Placering i markedet
Det var blevet tydeligt, at markedet var ved at skifte til 16-bit arkitektur. Z80 CPUen kunne kun adressere 64 KB RAM ad gangen[1], og det var en kraftig begrænsning på hvor store dokumenter man kunne redigere, eller hvor mange tal man kunne have i sit regneark. IBM havde startet den nye æra med deres IBM PC, og havde vist, at der var en stor efterspørgsel efter kraftigere maskiner. Men IBM havde ikke nogen eksisterende kunder, som var blevet vant til CP/M.
Som producent af 8-bit computere stod man overfor et dilemma. Hvis man fortsatte uden ændringer, ville færre og færre købe en Z80 computer. Ingen ønsker at købe noget der hurtigt vil blive forældet. Hvis man skiftede til 16-bit arkitektur var der intet software endnu. Løsningen var at bestykke den næste model med to CPUer. En Z80, således at brugeren kunne køre de programmer, som allerede var indkøbt til CP/M-80, og en 8088 der gjorde det muligt at købe nyt software udviklet til CP/M-86. For at understrege dette overfor potentielle kunder blev navnet ændret til CR8/16.
Mere information
- ↑ Memorybank switching er en mulighed, men løser ikke det fundamentale problem.