Tektronix 4010

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning
Tektronix 4010

Firmaet Tektronix fremstillede en terminalserie til at vise vektorgrafik i halvfjerdserne og firserne. De bedst kendte var model 4010 med 11 tommer skærm og 4014 med 19 tommer.

Virkemåde

Normalt fremstilles skærmbilledet ved at elektronstrålen svinger sidelæns én linje ad gangen mens strålen tændes og slukkes for a få ét punkt til at lyse op på skærmen. Strålen rammer en belægning, som langsomt afgiver lys længe nok til at strålen kommer forbi igen. Man får terminalen til at vise noget ved at sende et tegn til terminalen og det vil blive lagt ind i terminalens hukommelse på det sted hvor markøren er. Terminalen tegner derefter billedet fra indholdet i hukommelsen. I Tektronixs 4010-serie, sender programmøren en sekvens af kontrol-koder, som beskriver hvor en streg starter og hvor den ender på en 1024x768 matrice. Terminalen tegner derefter stregen direkte istedet for at tegne vandrette linjer. Terminalen har endnu en elektronkanon, som bare sender en svag stråle til hele skærmen. Styrken er lige kraftig nok til at genopfriske belægningen således at linjer forbliver tegnet op og mørke områder forbliver mørke. Terminalen skulle dermed ikke holde styr på hvilke streger der var tegnet. Bogstaver blev også lavet som vektorgrafik og kunne tegnes i flere størrelser. Der var dog én væsentlig ulempe. Terminalen kunne ikke scrolle teksten, og man kunne ikke fjerne et bogstav med backspace tasten. Man kunne kun blanke hele skærmen. Det blev gjort ved at stoppe elektronkanonen længe nok til at der ikke var nogen belægning tilbage der lyste op.


Maintenance Manual

Service Manual