Storage Technology Corporation

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning

Storage Technology Corporation var et datalagringsteknologifirma med hovedkontor i Louisville, Colorado. Produktlinjen omfattede primært dataopbevaringssystemer, som de kaldte "information lifecycle management" (ILM).

Den resterende produktlinje er nu en del af Oracle Corporation og markedsføres som Oracle StorageTek, med fokus på tape backup udstyr og software til at administrere lagersystemer. I Danmark er/var StorageTek (markedsført gennem Edata) nok mest kendt for deres store taperobottårne med kapacitet op til 5.000 kassettetapes per tårn. Kassetterne var af typen IBM 3480.

Wikipedia: Storage Technology Corporation.

Virksomheden relativt korte historie

I 1969 grundlagde fire tidligere IBM-ingeniører - Jesse Aweida, Juan Rodriguez, Thomas S. Kavanagh og Zoltan Herger - Storage Technology Corporation. Hovedkvarteret var i Louisville, Boulder County, Colorado.

I 1970'erne lancerede Storage Technology Corporation sin Disk Products-division. Storage Technology Corporation købte virksomheden ”Documation” i Florida (1980), som fremstillede hulkortlæsere og andet læseudstyr til de amerikanske valg, samt printere (anslagsprintere) der blev markedsført under navnet StorageTek Printer Corp.

Wikipedia: Documation.

Man markedsførte også laserprintere, men disse var Siemens printere – rebadged.

Storage Technology Corporation blev officielt omdøbt til "StorageTek" i 1983.

Efter et mislykket forsøg på at udvikle en IBM-kompatibel mainframe og en optisk disk produktlinje, ansøgte virksomheden i 1984 om kapitel 11 konkursbeskyttelse (USA lovgivning). Fra 1987 investerede den nye ledelse i en automatiseret båndbiblioteksproduktlinje, der "plukkede" bånd fra en silo-lignende ting med en robotarm og StorageTek opstod dermed som en dominerende aktør på dette marked.

Filosofien med taperobotter var at lagre store mængder data med relativ hurtig adgang, hurtigere end operatører kunne montere tapes, men langsommere end data lagret på disk. Man introducerede begrebet ’nearline’. Se efterfølgende beskrivelse.

Senere opkøbte virksomheden firmaerne Aspen Peripherals Corporation (1989) og Network Systems Corporation (1995) – en virksomhed der som navnet antyder fremstillede højtydende netværksprodukter. Virksomheden var oprindelige etableret af tidligere medarbejdere fra Control Data Corporation, en anden stor spiller blandt computervirksomheder.

Wikipedia: Network Systems Corporation.

I juni 2005 annoncerede Sun Microsystems, Inc., at de ville købe StorageTek for 4,1 milliarder USD i kontanter, eller 37,00 USD per aktie. I august 2005 blev opkøbet gennemført. Den 27. januar 2010 blev Sun opkøbt af Oracle Corporation for 7,4 milliarder USD. StorageTek-produktlinjen blev omdøbt til "Oracle StorageTek".

Begreberne

On-line Data på diske, relativt store mængder, direkte tilgængelige
Near-line Taperobotter, store datamængder, relativ hurtig montering og databehandling direkte fra/på tapene.
Off-line Data på tape i arkiver, meget store datamængder, tape skulle fremfindes og monteres manuelt.

Referencer

Tape library - Wikipedia

Robottårnet i daglig drift

Tårnet kunne eksempelvis rumme op til 5.000 magnetbåndskassetter.

Hver magnetbåndskassette var mærket med en stregkodeetiket hvor tapenummeret også var direkte læsbart. I centret af tårnet kørte en robotarm med lamper, kamera og gribearm, således at det ønskede bånd kunne identificeres, gribes og ’transporteres hen til en ledig båndstation.

Båndstationerne var monteret på ydersiden af tårnene.

Kassetterne blev sat tilfældigt ind i robottårnets mange rum, hvorefter der blev kørt en revisionskørsel, hvor robotten én for én læste stregkoderne og registrerede kassetten placering i sit interne katalog.

Når en kassette havde været anvendt i en båndstation blev den – for at spare tid - ikke nødvendigvis bragt tilbage til sin oprindelige position i tårnet, men til det nærmeste ledige rum, og det interne katalog blev opdateret med den nye placering.

Efter døgnets kørsler skulle mange kassetter – backup tapes - ud af robotten for at blive bragt i sikkerhed brandbokse på eksterne adresser. Kassetterne kunne leveres ud af tårnet med fra 1 til eller op til 20 ad gangen til operatøren.

Alternativt kunne tårnet også fungere som arkiv for backuptapes med relativ kort genbrugsfrekvens, mens det ville være for kostbart at have for mange passive bånd i tårnene. Friske scratchbånd skulle sættes ind, hvilket kunne gøres via samme luge. I begge tilfælde ville robottens interne katalog over kassetter blive opdateret.

Skulle der indsættes større antal scratchtapes kunne robotten standses, og operatøren kunne gå ind i tårnet og sætte kassetterne i ledige rum. Herefter var det nødvendigt at køre den tidligere nævnte revisionskørsel for at få kataloget opdateret.

Tårnene kunne kombineres så kassetterne kunne rækkes fra det ene tårn til det andet via en ”pass-through-port” for hurtigst muligt at kunne nå frem til en ledig båndstation. Båndet blev heller ikke her bragt tilbage til sin oprindelige placering men placeret i et ledigt rum i det tårn hvor det ’tilfældigvis’ befandt sig – igen for at optimere transporten i og mellem tårnene.