RC739 Tastatur
Piccolinen var Regnecentralens anden skolecomputer (efter Piccolo). Grundversionen af systemet omfattede centralenhed, dataskærm, og dette tastatur.
Tastaturet er forbundet til centralenheden med et enkelt kabel. Kablet anvendes både til strømforsyning af tastaturet og til overførsel af data til centralenheden. Tastaturet har ingen afbryder, men tændes/slukkes sammen med centralenheden. Kontrollampen på tastaturet lyser, når det er tændt.
Ud over de alfanumeriske taster er der følgende:
- ((O))
- Anvendes ved til- og frakobling at tastaturets kliklyd.
- PRINT-tasten benyttes, når man ønsker en direkte udskrift af teksten i skærmbilledet på en tilsluttet skriver. Benyttes altid sammen med CTRL-tasten (CTRL-PRINT).
- F1 - F12
- Disse tasters funktion skal først programmeres Funktionerne kan noteres på tekstskinnen placeret ovenover tasterne.
- A1 - A4
- Anvendes på samme måde som F1 - F12.
Til større programmer var der ofte en medfølgende fortrykt tekstskinne, idet disse programmer ved opstarten selv programmerede funktionstasterne. Det var var så almindeligt at Mikro Værkstedet fremstillede en TastaturFlipper, således at man kunne have op til 16 skinner liggende på tastaturet samtidig.