RC611 Typehjulsprinter
RC611 typehjulsprinteren byder på udskrifter med samme skriftkvalitet som kendes fra de bedste skrivemaskiner. Typehjul med fuldt formede tegn samt styring af printeren med mikroprocessor, sikrer en korrespondancekvalitet i egen særklasse. Udskiftelige typehjul og alsidige, programstyrede faciliteter klarer de mest krævende opgaver. Et helt nyudviklet design ligger bag: enkelt, pålideligt og slidstærkt - få vedligeholdelseskrav.
RC611 skriver serielt med en hastighed på 40 tegn pr. sek. Anslagskraft og farvebåndsfremføring reguleres efter tegnstørrelse, automatisk eller programmeret. Alle faste funktionsvalg sker centralt med interne kontakter; via programstyring kan værtssystemet direkte kontrollere faciliteter såsom: fed-skrift, skygge-skrift og forskellige understregningsmåder.