RC/NIB/kap25
Løst og fast om elektromagnetisk hukommelse
Af Niels Ivar Bech
Arne Jensen fortæller: I midten af 1950'erne etablerede daværende telefondirektør R. Relsted og jeg en studiekreds, der drøftede målsætningen - højtflyvende og jordbundne ideer og stort og småt - inden for telefonien.
Studiekredsen var bemærkelsesværdig ved at være lokaliseret 3 steder - København, Århus og Stockholm - med mikrofon og højttalerarrangement, der muliggjorde debat mellem disse 3 grupper, medens andre grupper i Herning, Sønderborg og Finland og andre steder hang på som lyttere med mulighed for indtelefonering af bidrag.
Mange af de da drøftede tanker og ideer blev senere realiseret eller står for deres realisering i det næste tiår, selv om de ofte opfattedes som utopiske. Vi gjorde os virkelig anstrengelse for at forestille os fremtidens menneskelige og organisatoriske vilkår og deres konsekvenser for abonnenterne og for telefoniens medarbejdere. Vi levede jo i institutioner, der den gang altid lod samfundets tarv gå forud for de snævre regnskabsmæssige og omkostningsmæssige betragtninger. Nedenstående er et indlæg af beregner Niels Ivar Bech på en sådan idéaften, den 25. januar 1956, hvor vi holdt sluserne helt åbne.
En af operationsanalysens hovedsætninger strider skarpt imod, hvad jeg hidtil har lært - hjemmeopgaverne i skolen skulle være enkeltmandsarbejde, eksaminationen i klassen måtte foregå uden hjælp og støtte fra side- eller bagmænd o.s.v. - og nu kommer operationsanalysens 1. bud og fortæller, at hvis jeg vil løse et problem, må jeg endelig ikke være alene om det, vi må have et hold, og så skal vi hjælpe hinanden.
Denne tilsyneladende skarpe kovending hænger naturligvis sammen med, at man i den vilde jagt efter problemer er nået til problemkomplekser, der er så mangesidede og sammensatte, at enkeltpersoner ikke længere overskuer dem.
Mangel på tid, kraft eller overblik, eller måske vilje, bevirker, at specialisten med forkærlighed kaster sig over sit særlige fagområde i problemet og gør dermed de sideordnede fagområder i problemet underordnede.
Som et glimrende eksempel på en sådan dårlig balance kan jeg nævne de moderne matematikmaskiner. Dygtige teknikere har konstrueret disse maskiner, så de udfører beregninger bogstavelig talt med lynets hast, f.eks. kan en sådan maskine udføre addition af over en million 12-cifrede tal på mindre end 1 minut, der er bare det ubehagelige ved det, at det vil tage et par dage eller tre at give maskinen besked om at gøre det, altså at administrere maskinen. I dag, hvor flere sådanne maskiner har været i brug et stykke tid, har man erfares sig til overblikket og forsøger at skabe sig bedre balance på bekostning af maskinens regnehastighed.
I enhver stororganisation, og ganske særlig organisationer med stærk stigende vækst, vil overblikket eller balancen være svær eller umulig at finde, uoverskueligheden vil besværliggøre både planlægning og administration.
Amerikanerne søger i dag at komme ondet til livs ved simpelthen at automatisere både planlægning og administration, og man benytter elektronhjerner dertil - jeg kan henvise til 3 yderst læseværdige artikler af Niels Nørlund i Berlingske Tidende i januar måned om automation af industri og administration, en 4. artikel er undervejs og vil blive fulgt af en litteraturoversigt.
Formålet med mit indlæg i aften er da også at foreslå at købe og anvende elektronhjerner eller rettere elektronhukommelser hist og her i telefonadministrationen.
Men først en kortfattet beskrivelse:
Elektromagnetisk hukommelse kan opbygges på vidt forskellige former, f.eks. på magnetbånd, på plade i et pladearkiv eller små tromler, men fælles for dem alle er, at information er repræsenteret i binær form, dvs. tal og bogstaver er kodet i bits. Som et eksempel skal anføres følgende kodesystem for de første 11 talværdier:
0 0 1 1 2 10 3 11 4 100 5 101 6 110 7 111 8 1000 9 1001 10 1010
Nogle af hukommelsesformerne er hurtige, andre langsomme, men så til gengæld med større kapacitet for de samme penge.
En elektromagnetisk tromle, som jeg kender den fra matematikmaskinen i Stockholm, har følgende form:
En kobbercylinder ca. 12 cm i diameter af messing belagt med jernoxyd roterer om sin akse; langs en frembringer på overfladen sidder ialt 2 x 128 magnethoveder for aflæsning eller skrivning i hver sin kanal, d.v.s. linie på tromlen. På hver linie kan skrives og aflæses 32 40-cifrede binære tal, hvor det enkelte bit er repræsenteret af en magnetisk plet skrevet eller aflæst af magnethovedet.
En oplysning, et stykke information i tromlen kan føres til automatisk skrivemaskine på mindre end 30 millisek., hvortil så kommer skrivemaskinens funktionstid. Al information på tromlen kan aflæses på mindre end 2 sek., og skrivning på tromlen kan gøres via hulkort, teletape eller direkte fra skrivemaskinen. En hukommelse på denne form med denne kapacitet koster i dag 20-30000 kr. + ind- og udlæsningsapparatur.
Lad os foretage en operationsanalyse af, hvorvidt det er administrativt økonomisk og teknisk fordelagtigt at lade en hel del af det nuværende rutinemæssige arbejde inden for administrationen blive overtaget af elektromagnetisk hukommelse. Lad os installere en sådan tromle f.eks. i kælderen i telefonhuset til hel eller delvis afløsning af de talrige kartoteker af forskellig art, der i dag er en så grundlæggende del af administrationen. Lad kontorerne få direkte ledning til tromlen eller tromlerne, så en ønsket oplysning fås direkte i grafisk, skreven eller anden form, og lad f.eks. en anlægsændring hos en abonnent bevirke, at tromlen selv sender ordrer ud til de kontorer, denne ændring måtte vedrøre. En sådan benyttelse af elektromagnetisk hukommelse vil måske således automatisere hele vor indre trafik (blanketsystem m.m.) og samtidig kunne give lynhurtig aflæsning af de tal af statistisk art, man inden for selskabet får større og større behov for til planlægningen af den daglige administration. Alene undersøgelsen af, hvor vidt en sådan tromles anvendelsesmuligheder strækker ind i det daglige administrationsarbejde, vil formentlig give en velkommen oversigt over hele det samlede administrationsapparat.
Ideen, at en sådan tromle installeres i Nørregade, er for så vidt gammel. I august 1953 skrev Arne Jensen hjem fra sin studierejse; under omtale af »Electricité de France«, der låner, tilbagebetaler og forrenter i kWh, nævner han, at vi kunne »gå i Privatbanken og låne 100 mill. lokalopkald i stedet for 10 mill. kr.! I så fald vil telefonhuset sikkert være villig til at trække en speciel ledning fra Privatbankens tæller til den magnetiske tromle for lån, så tilbagebetaling kan ske umiddelbart«.
Lad hulkortkontoret købe lidt ekstra hukommelse i form af en tromle. Når der i dag udskrives giroregninger, samles den enkelte abonnents faste hulkort (navn, adresse og abonnentkort) med et samtalekort, der indeholder den variable samtaleafgift meddelt fra samtaleregnskabet. Tilfør tromlen denne variable afgift for en central ad gangen og undgå den nuværende ind- og udsortering i den faste kortstamme eller endnu bedre hent navn, adresse og abonnementsbeløb fra tromle eller magnetbånd i kælderen og stik en ledning fra hver af tromlerne i en skrivemaskine og skriv giroblanketterne uden kort overhovedet.
Lad en tromle af den tidligere omtalte størrelse erstatte samtlige Karlsson-tællere på en 10000 F-central. Lad hver abonnent få hver sin lille del af tromlen som tællerfelt og sammenføj de 10000 Karlsson-impulsførende ledninger med tromlen via en additionskreds, der på hver enkelt ledning afføler, om en Karlsson impuls er afgivet »siden sidst«, og i så fald adderer 1 til den tilsvarende tællerstand på tromlen. Denne afføling og addition til hver enkelt tællerstand på tromlen vil for samtlige 10000 foregå på ialt mindre end 3 sek., altså på mindre tid end minimumsafstanden mellem to på hinanden følgende Karlsson-impulser her i landet. Foruden en mulig økonomisk gevinst og måske større driftssikkerhed end den sædvanlige tæller indebærer denne tællermetode yderligere 2 brugbare fordele. Den første er aflæsning (kopiering) af indholdet af en centrals tællertromle direkte til f.eks. tromle eller teletape i hulkortkontoret i telefonhuset over en telefonledning. Apparatur til en sådan fjernaflæsning skal ikke først opfindes og konstrueres, den eksisterer og anvendes daglig af bankkoncerner i Amerika.
Den anden mulighed denne tællermetode frembyder, er en effektiv og nem trafiktælling på vilkårlig tid af døgnet på vilkårlig central. Foruden en »addition« af afgivne Karlsson-impulser til hver abonnents tællerfelt på tromlen giver en totaladdition af samtlige afgivne impulser til særligt tællerfelt et udtryk for såvel størrelse som variation af centralens afgående trafik. En sådan totaladdition foregår med samme hastighed, og totalsummen kan over telefonledning på tilsvarende måde fjernaflæses af administrationen i telefonhuset.
Disse tanker om større automation i planlægning og administration ved hjælp af elektronmaskiner kan måske synes noget forfløjne eller ligge lidt langt ude i fremtiden. Hertil kan der anføres, at de 3 her skitserede anvendelser af elektromagnetisk hukommelse i dag enten anvendes eller afprøves af administrationer og og så telefonadministrationer både her i Europa og i Amerika, så hvis ideen hører fremtiden til, ligger fremtiden ikke så forfærdelig langt ude.