RC/NIB/kap22
Valgudsendelser i tv
Af Aage Melbye
Efter den officielle indvielse af Dask i februar 1958 blev det en hovedopgave for Bech og hans medarbejdere at finde anvendelse for maskinen og helst inden for så forskelligartede felter som muligt. Dels for at styrke det økonomiske grundlag for Regnecentralens fortsatte virksomhed, og dels for at demonstrere for den skeptisk indstillede omverden, hvor bredt edb-teknikkens anvendelsesområde i virkeligheden var. Denne bredde så Bech utvivlsomt tidligere og klarere end de fleste andre, og derfor interesserede han sig særligt for nye og uprøvede anvendelser.
En af disse, som det faldt i min lod at dyrke, var anvendelsen af edb i forbindelse med folketings- og kommunalvalg. Den første inspiration hertil fik vi ved det engelske parlamentsvalg i oktober 1959, hvor man med betydelig succes brugte en datamaskine til at forudsige valgresultatet. I september 1960 forsøgte svenskerne sig på lignende måde ved valget til andetkammeret, men resultatet her var mindre heldigt, idet maskinen det meste af valgaftenen skabte stor forvirring blandt politikere og kommentatorer ved stædigt at forudsige en enorm kommunistisk fremgang, som savnede grundlag i de indløbende enkeltresultater.
Denne fiasko for vore svenske venner blev naturligvis et yderligere incitament for Bech og os andre til at prøve kræfter ved det kommende danske folketingsvalg. Det blev kort efter udskrevet til den 15. november 1960, og da Danmarks Radio i begyndelsen af oktober måned spurgte, om Regnecentralen ville medvirke ved radioens og fjernsynets udsendelser på valgaftenen, var fristelsen til at svare ja derfor meget stor.
Det var betænkelighederne imidlertid også. Først og fremmest fordi der var meget kort tid reelt kun godt 5 uger - til at planlægge og programmere opgaven. Og tidsfristen var ubønhørlig definitiv: var systemet ikke rettidigt færdigt, ville det være helt uden interesse. En fiasko ville tilmed blive en vaskeægte fiasko for åben mikrofon og skærm.
En anden betænkelighed gik på, om det overhovedet var rimeligt, at Regnecentralen brugte kræfter på en opgave, der som denne var af rent underholdningsmæssig art. Det var et synspunkt, som bl.a. Peter Naur gjorde gældende, måske fordi han frygtede, at valgopgaven ville sinke arbejdet med Algol-oversætteren, som han forestod.
Bech valgte at trodse betænkelighederne. For ham vejede muligheden for at demonstrere edbteknikkens - og Regnecentralens - formåen for den brede offentlighed tungere, især når han samtidig dermed kunne give sine medarbejdere en udfordrende opgave, som lå lige lidt over, hvad de selv mente, de kunne magte. Bech spillede fuldt bevidst, her som i så mange andre situationer; han satsede højt og vandt stort.
Jeg fik rollen som projektleder, formentlig fordi opgaven primært blev anskuet som en prognoseberegningsopgave, der måtte indebære noget med statistiske metoder, som lå inden for det felt, jeg dengang arbejdede med. En lille gruppe med nogle af Regnecentralens bedste folk - bl.a. Jørn Jensen og H. B. Hansen - blev dannet og tildelt høj prioritet i henseende til maskinadgang.
Da arbejdet først var kommet i gang, holdt Bech sig i baggrunden. Karakteristisk for ham blandede han sig meget lidt i vore tekniske overvejelser, men han fulgte os nøje. Han havde gennem sine tilsyneladende tilfældige spørgsmål utvivlsomt en meget præcis viden om vore fremskridt og problemer, og han forstod at give os støtte og opmuntring, når vi trængte til det.
Det system, som vi i løbet af de næste 5 uger fik udformet, er beskrevet i detaljer andetsteds (Melbye, 1961). På mirakuløs vis lykkedes det at få programmet med dets godt 4000 enkeltinstruktioner i maskinsprog færdigt til dagen, ligesom det også lykkedes at etablere en nogenlunde velfungerende organisation med i alt 35 Regnecentralmedarbejdere til varetagelse af mange forskellige delopgaver omkring maskinen såsom telefonaflytning, hulning, kontrol, fejlrettelse etc.
På selve valgdagen holdt vi om eftermiddagen sammen med Danmarks Radio en generalprøve, hvor næsten alt det edb-tekniske brød sammen. Ved en hektisk kraftanstrengelse de efterfølgende timer blev de fundne fejl rettet, og det lykkedes at gennemføre den ønskede databehandling uden alvorligere uheld. Bech var ikke direkte involveret i valgudsendelsen, men gik nysgerrig - og synligt nervøs - rundt blandt sine folk.
Alt i alt fik Regnecentralens medvirken et tilfredsstillende forløb og gav anledning til en del positiv presseomtale. Men det kostede en koncentreret arbejdsindsats, som gik ud over en række andre opgaver, og som ikke blev modsvaret af det relativt beskedne honorar, der var aftalt med Danmarks Radio.
Spørgsmålet om en eventuel gentagelse blev aktuelt ved kommunalvalget i marts 1962, men vi blev hurtigt enige med Danmarks Radio om, at det ikke var umagen værd at stable et tilsvarende arrangement på benene ved denne lejlighed, først og fremmest fordi prognoseberegningen, som var det centrale ved folketingsvalget i 1960, var uinteressant ved kommunevalget.
Næste politiske valghandling var folkeafstemningen om jordlovene i juni 1963. Bech mente ikke, at Regnecentralen burde deltage her, fordi behovet for edb i denne forbindelse var ringe. Der skete imidlertid det besynderlige, at en lille gruppe medarbejdere så at sige bag ryggen af Bech traf aftale med Danmarks Radio om at flytte en Gier-maskine ind i Radiohuset. Det lykkedes gruppen at holde forberedelserne skjult for Bech indtil kort før afstemningsdagen, og han tog det pænt, da afsløringen kom. Opgaven blev i øvrigt udført tilfredsstillende.
I 1964 skulle der på ny holdes folketingsvalg. Regnecentralen havde ved årsskiftet 1963/64 gennemlevet en finansiel krise og arbejdede nu som et aktieselskab med en række kommercielle aktiviteter, bl.a. omkring produktion og salg af Gier. Dette var formentlig medvirkende til, at Bech var interesseret i et fornyet samarbejde med Danmarks Radio, og derfor startede en omlægning af det oprindelige valgprogram fra Dask til Gier. Samtidig var interessen hos radioens journalister og teknikere for en udvidet brug af edb i valgudsendelserne begyndt at vokse.
Resultatet blev, at Regnecentralen deltog i udsendelsen om folketingsvalget den 22. september 1964. Siden da har Regnecentralen været med ved samtlige folketingsvalg, kommunalvalg og folkeafstemninger. Det er blevet til omtrent en valgudsendelse om året, og dermed har der været grundlag for at foretage en stadig udvikling og forbedring af det datamatiske system.
Det blev min opgave at lede disse projekter i den tid, jeg var tilknyttet Regnecentralen, hvilket vil sige til og med 1971. For mig blev det en form for »hobby-arbejde« ind imellem mine hovedfunktioner. En som regel kærkommen adspredelse, der gav god anledning til at få jord under neglene - eller bits mellem fingrene - i perioder med overvejende administrative opgaver.
Ved et tilbageblik over nu i alt 13 valgudsendelser, hvori Regnecentralen har medvirket, er det interessant at betragte de nydannelser, som har fundet sted, og som illustrerer karakteristiske træk i den almene datamatiske udvikling.
Systemets hovedfunktion er gradvis ændret fra oprindelig at være beregning af mandatfordelinger og mandatprognoser til nu at være styring af den samlede resultatformidling i valgudsendelsen med automatisk prioritering af de enkelte resultater og en løbende intern advisering til producere, kommentatorer og teknikere af de nærmest følgende programpunkter i udsendelsen.
Den maskinelle basis er ændret fra at være først Dask, siden Gier og - fra 1970 - RC4000. Med Dask etableredes en primitiv datatransmission til en enkelt skrivemaskine placeret i Radiohuset. Med Gier blev det muligt at flytte selve maskinen, først til Radiohuset, i 1966 til Falkonercentret og fra 1968 til TV-byen. RC4000 fik efterhanden så udbyggede transmissionsmuligheder, at den kunne forblive på Regnecentralen og være i direkte forbindelse med forskelligartede terminaltyper placeret, hvor der er brug for dem. Samtidig er valgstudiet flyttet fra TV-byen til Christiansborg.
Indrapportering af oplysninger til maskinen er gradvis ændret fra at være indlæsning af hulstrimler fremstillet ud fra nedskrevne oplysninger fra telefonmeddelelser til at være indtastning over dataskærme samtidig med aflytning af indtelefoneringen til ministeriet.
Resultatpræsentationen er ændret fra at være tabeller med rent numerisk information, som var grundlag for manuel omskrivning på papskilte beregnet til affotografering, til at være direkte konvertering til videosignaler, således at TV-billedet genereres umiddelbart af datamaskinen. Hertil kommer tilkobling af interne skærm- og skriveterminaler til disposition for de medvirkende i valgudsendelsen, så de nårsomhelst selv kan rekvirere den information, der har aktuel relevans for dem.
En af de få ting, som er nogenlunde uændret fra det oprindelige system, er selve prognoseberegningen. Den er fortsat i al sin enkelhed baseres på den antagelse, at den allerede konstaterede forskydning i partiernes stemmeandele (i forhold til forrige valg) kun afviger tilfældigt fra den forskydning, som vil vise sig i det endelige valgresultat. Nu genereres prognosen dog automatisk af maskinen og vises kun, når den indebærer ændring i forhold til den sidst viste prognose.
Der har rejst sig kritiske røster om det betænkelige i, at samarbejdet mellem Danmarks Radio og Regnecentralen efterhånden har antaget en temmelig permanent karakter. Hertil er dog at bemærke, at Danmarks Radio i 1971 gennemførte en form for licitation og anmodede andre leverandører om at fremkomme med alternative løsningsforslag. Det viste sig imidlertid ved denne lejlighed, at Danmarks Radio ikke fandt anledning til at skifte leverandør.
Bech betragtede mere og mere valgprojekterne som rutineopgaver, han ikke behøvede at bruge megen tid på. Han fulgte dem hver gang med interesse, men den videreudvikling og perfektionering, som vi andre var optaget af, var ham forholdsvis ligegyldig.
Impulserne til videreudviklingen kom i høj grad fra Danmarks Radios folk, som i stigende grad fik øjnene op for de muligheder, edb-teknikken indebar, og som derfor bestandig tilskyndede os til forbedringer af systemerne. Vi fik derved etableret en samarbejdsform, som jeg følte, var til stor gensidig glæde.
Også her var Bech igangsætteren af en udvikling, som andre siden overtog, og som gradvis blev rutine - først for Bech og siden for os andre.