RC/NIB/kap13

Fra DDHFwiki
< RC‎ | NIB
Spring til navigation Spring til søgning

Edb på servicebasis

Af Niels Schreiner Andersen

Internationalt set har Danmark en ganske speciel stilling indenfor edb på servicebasis, idet de danske servicebureauer har en betydelig større andel af det samlede edb-marked end tilsvarende servicebureauer i andre lande. Det er nærliggende at antage at Regnecentralens tidlige start af en servicebureaufunktion er en væsentlig medvirkende årsag til denne udvikling i Danmark. Den servicebureauindsats som Regnecentralen startede i 1958 under Niels Ivar Bechs ledelse, var første fase i etableringen af det første og fortsat største servicebureau i Danmark.

Servicebureauaktiviteten, såvel som Regnecentralens udvikling og produktion af datamaskiner, var stærkt pavirket af Bechs absolutte mål: Regnecentralen skulle være »den danske edb-virksomhed«. I denne målsætning led Bech to afgørende nederlag, nemlig dels at Datacentralen blev etableret som en konkurrerende organisation i 1959, og dels at Danmarks tekniske Højskole modtog »gaven« fra IBM og dermed stoppede den planlagte opbygning af et stort servicecenter på Danmarks tekniske Højskole, baseres på maskinel udviklet af Regnecentralen. Det var hårde kendsgerninger for Regnecentralen og ikke mindst for Bech, men alligevel lykkedes det ham at finde nye og farbare veje for Regnecentralens videre virke.

Niels Ivar Bech var altid som person en afgørende faktor for sine omgivelser på Regnecentralen. Han satsede på individualister, og det er karakteristisk at selve den organisatoriske opbygning af Regnecentralen var noget sekundært for Bech. Set med servicebureauøjne kan man sige, at den virksomhed som Bech blev chef for i 1957 organisatorisk var et servicebureau, der tilfældigvis selv byggede datamaskiner og udviklede alt tilhørende programmer. Men det var på den anden side også en virksomhed, der stod for udvikling og produktion af danske datamaskiner. Denne balanceakt mellem servicebureauvirksomhed og datamaskineproduktion må have voldt Bech mange kvaler. De store problemer med at etablere et fælles fundament for disse to grene af Regnecentralens virksomhed har i meget høj grad påvirket Regnecentralens produktmæssige såvel som organisatoriske udvikling.

Grundlaget for en meget kraftig udvikling som servicebureau blev lagt i 1963, da Regnecentralen anskaffede det første af en række store anlæg, en CDC1604. Regnecentralen fik hermed rådighed over en efter datidens målestok formidabel databehandlingskapacitet, og den omstændighed at anlægget blev delt med nogle store danske erhvervsvirksomheder skabte basis for en omfattende programmeludvikling og hurtig opblomstring i brugen af anlægget, således at endnu en CDC1604 blev anskaffet allerede inden der var gået 2 år.

Parallelt med den hastige udvikling i anvendelsen af CDC1604 startede Regnecentralen installation af en større serie Gier-maskiner, og disse anlæg blev grundstenen i en hurtig opbygning af servicecentre i provinsen, samt udenlandske datterselskaber i Norge, Sverige og Vesttyskland.

Men hermed var skabt et meget afvigende grundlag for Regnecentralens servicebureauvirksomhed i Købehavn, hvor CDC-maskinen var installeret, i forhold til alle de andre servicecentre, der anvendte Gier-anlæg. Det er min vurdering, selv om jeg aldrig har hørt Bech selv udtale det, at han siden 1963 mange gange bitterligt har fortrudt anskaffelsen af »fremmede« anlæg til Regnecentralens servicebureauvirksomhed. Hermed indførtes nemlig også et skel mellem Regnecentralen som servicecenter og Regnecentralen som maskinproducent, som i praksis ikke kunne fjernes i Bechs tid. Dette kan være en af hovedårsagerne til at Regnecentralen udviklede sig i retning af noget der nærmest var to virksomheder under samme navn.

Fra venstre: Henning Isaksson, Per Brinch Hansen, Peter Naur, Ole Engberg, Poul Dahlgaard, Niels Ivar Bech, Aage Melbye og Bent Scharøe Petersen.
- og så et smil til fotografen.

Da Regnecentralen blev aktieselskab i januar 1964 var der således allerede etableret nogle hovedlinier for virksomhedens videre udvikling, der adskilte maskinproducent- og servicebureausiden, og som igen opdelte servicebureausiden i forskellige typer af servicecentre. På dette grundlag blev Bechs inspiratoriske og organisatoriske evner sat på store prøver, men på den anden side gav det måske automatisk ekstra spillerum for de individualister som han satsede så højt på. I praksis lykkedes det hurtigt at opbygge organisationer, der formåede at etablere konkurrencedygtige servicebureauvirksomheder indenfor administrativ databehandling. På et tidspunkt, hvor konkurrerende virksomheder begyndte at blive etableret, var der skabt et landsdækkende fundament for Regnecentralens førende position på servicebureaumarkedet.

Regnecentralens folk kunne deres håndværk og var kendt herfor, og den servicebureauvirksomhed som blev startet af Regnecentralen, var baseres på høj kvalitet af de datamatiske løsninger. Men samtidig var det en meget lidt salgsorienteret organisation, der i den første periode i høj grad levede på en meget stor efterspørgsel efter den ekspertise Regnecentralen rådede over. Som en naturlig konsekvens heraf udviklede Regnecentralen sin servicebureauvirksomhed omkring en række meget store brugere af databehandling.

Men dette førte med sig at virksomheden hurtigt blev andet og mere. I den stærkt decentraliserede organisation udvikledes en række »skoler« i anvendelse af EDB, og som nogle af de væsentligste resultater udvikledes de første standard- og rammesystemer i Danmark - resultater der siden er kopieret af Regnecentralens konkurrenter, og som endnu i dag udgør et afgørende fundament i Regnecentralens servicebureauvirksomhed.

Med en serie af servicecentre, der kørte i 3-holdsskift de fleste af ugens dage, rådede Niels Ivar Bech over en organisation, der var igang hele døgnet og åben for hans påvirkning og indgriben. Han levede nærmest i døgndrift og udførte en stadig søgen i Regnecentralen efter nye ideer eller problemer der trængte til løsning. Han var således en hyppig aften- og nattegæst i Regnecentralens maskinstuer, og benyttede blandt andet dette som et led i en evig bestræbelse på at opnå en meget nær kontakt til alle medarbejdere i organisationen.

Udover det fanden-i-voldske og inspirerende var det den egenskab ved Niels Ivar Bech, at han formåede at gøre alle, inklusive sig selv, til noget vedkommende, noget nærtstående, som gjorde at han som person og leder sent vil blive glemt på Regnecentralen.

Ved festlige lejligheder yndede Bech at fortælle historien om dengang han som ung - da var han også over 1 meter og 90 - sad i biografen i Lemvig og blev mødt med tilråbet: »Sæt dig ned, dit lange hyl!« Hvorpå han rejste sig op i sin fulde højde og vendte sig mod uromageren, der virkelig blev tavs et øjeblik. Men så lød det fra et andet hjørne i salen: »Nu står han gu'hjælpe mig på sædet!«.