RC/NIB/kap06
Dask Algol for skole og hjem
Af Chr. Andersen
Bech blev Algol-fan på et tidspunkt, hvor meget få vidste, hvad Algolprojektet skulle gå ud på (og hvor »fan« vist ikke var opfundet). Første gang jeg virkelig konstaterede hans interesse for udviklingen af Algol var under Unesco-kongressen i Paris 1959. Her fik han lejlighed til at anvende sine to ledelsesprincipper i en stor international forsamling; dvs. at han muldvarpede og lagde gulerødder ud. Og tingene omkring Algol faldt i hak. Bl.a. blev Peter Naur redaktør af Algol 60 rapporten - og Regnecentralen satsede på Algol.
I begyndelsen af 1961 var Algoloversætteren til Dask specificeret, og Naur havde allerede afholdt de første Algolkurser året før. Undervisningen foregik på grundlag af »Report on the algorithmic language Algol 60«, samt Peter Naurs egen »A course of Algol 60 programming«. Det hele foregik i øvrigt ved hjælp af kridt og tavle - oversætteren kørte ikke endnu - og vi var et par stykker, der havde lidt besvær med at få øje på Algols fortræffeligheder.
Kort efter skulle Naur til USA, og han overlod mig en påbegyndt sag af en ganske anseelig størrelse. Desuden overlod han mig en »nøgle«, i hvilken han havde skrevet en række Algolstumper med tilsvarende maskinkode.
På grundlag af dette materiale opdagede jeg, hvor let det var at kode i Algol - og samtidig hvor meget lettere det blev at kommunikere med den russiske fysiker, der havde det til grundliggende problem. Ved hjælp af nøglen var det også simpelt at skrive det hele i maskinkode og derefter køre.
Under dette arbejde blev det også helt klart for mig, at Algol var et godt brugersprog - det havde mange andre indset længe før - og yderligere blev det klart for mig, at »Report on the algorithmic language Algol 60« måtte suppleres med et pædagogisk lærebogsmateriale, hvis brugere skulle have en chance for at opdage Algols gode egenskaber.
På NordSAM 61 i Oslo - det var dengang, da NordDATA hed NordSAM - holdt Bech et foredrag, i hvilket han bl.a. fortalte om Regnecentralens aktiviteter vedrørende Gier og vedrørende Algoloversættere. Han var i god form. Under omtalen af arbejdet med Algol gik han væk fra talerstolen og helt frem til rampen, og så sagde han på sin specielle facon: »Her er der samlet 500 af de mest interesserede databehandlere i Norden. Algolrapporten udkom for langt over et år siden. Alle må have læst den eller have læst artikler om Algol. Nu vil jeg gerne se en hånd i vejret fra alle de af jer, som kan sproget«.
Der kom 4 hænder op i luften!
Få dage senere sagde jeg til Bech, at det da måtte være sådan, når der ikke fandtes en lærebog, og at jeg nok hellere måtte skrive en. Han svarede, at det havde jeg været længe om at finde ud af.
Jeg tror nok, at de to lige omtalte episoder viser noget typisk om Bech. Dels hans direkte provokerende facon - som nogen måske ville betegne som flabet - og dels hans trang til at spille rollen som den, der - før alle andre - havde fundet ud af, hvad der var fornuftigt. Måske havde han faktisk fundet ud af det i mange tilfælde?
Jeg skrev min lærebog i Algol i løbet af efteråret 1961. Indholdet i bogen var jo nogenlunde gives, eller rettere det var gives, at de væsentligste dele af Algolrapporten skulle behandles i lærebogen. Men hvad skulle der medtages iøvrigt? Og hvilke danske termer skulle anvendes? Og hvordan fik man udpenslet de meget præcise syntaksbeskrivelser således, at bogen både var læselig og korrekt?
Med hensyn til det første spørgsmål blev svaret, at bogen skulle indeholde beskrivelser af datamater, hjælpeudstyr, ind- og udlæsning således, at Algolbogen kunne anvendes uden støtte af andre bøger eller ekstra noter. Desuden besluttede jeg, at der skulle være ganske mange eksempler i bogen. Terminologiproblemerne blev løst uden særlige overvejelser - og bestemt uden megen diskussion, da det skulle gå stærkt. Og syntaks-beskrivelserne blev erstattet af almindelige danske sætninger, som så blev rammet ind i bogen, og derved stivet lidt af. Da Peter Naur som nævnt var i USA, blev det Jørn Jensen, der simulerede Algoloversætter. Den rigtige oversætter kørte stadig ikke. Jørn Jensen havde en utrolig viden om alle forhold, og en stor tålmodighed. Desuden havde han et enkelt, men godt pædagogisk princip. Når jeg, efter udfoldelse af megen energi, havde beskrevet, hvordan Algoloversætteren ville reagere på forskellige konstruktioner, meddelte Jørn Jensen mig, om der ville komme fejludskrifter eller ej. Og så måtte jeg ofte skrive om igen, hvad der dog ikke generede. Når man føler sig som pioner, kan man jo trives med alle besværligheder. Iøvrigt havde jeg god støtte fra flere andre. Således hjalp Inger og Ole Møller mig på mange måder.
Lærebogen i Algol udkom i 2. udgave lige før julen 1961 (første udgave var i virkeligheden kun en bunke flagrende papirer). Om undertitlen »DASK ALGOL FOR SKOLE OG HJEM« kan bemærkes, at det var den arbejdstitel, jeg havde valgt. Men Bech havde nedlagt forbud mod denne titel, som under ingen omstændigheder måtte trykkes. En sådan titel var forbeholdt folkehøjskolen. Jeg husker meget tydeligt, at Bech og jeg afhentede de første eksemplarer på Polyteknisk Forenings Trykkeri, for samme aften at kunne præsentere bogen ved et større møde. Og jeg husker også meget tydeligt Bechs ansigt, da vi lukkede en pakke op og læste: »DASK ALGOL FOR SKOLE OG HJEM«.
Bogen var knapt udkommet, før den skulle bearbejdes med henblik på Gier-Algol. Nu som før skulle det gå stærkt, for alt tydede på, at Regnecentralen ville få stor succes med Gier-serien og mange brugere skulle selv lære at programmere. Christian Gram og jeg skrev lærebøger i maskinkode for Gier. Selv fik jeg næste udgave af Algolbogen færdig i begyndelsen af 1963, således at jeg med god samvittighed kunne rejse til Californien. Inden jeg kom afsted i juni 1963 ringede Bech: »Nu skal du bare høre. Jeg har aftalt med Addison-Wesley, at forlaget udsender din lærebog i Gier-Algol på engelsk. Du skal bare oversætte den og aflevere manuskriptet, når du kommer til Californien. Så kan du og Inge og tingerne få penge til alle tiders ferie til Hawaii og Mexico som afslutning på jeres ophold i Californien. Og Regnecentralen kan sælge Gier-maskiner i USA. Se så at få begyndt den oversættelse«.
Som læseren muligvis vil vide, lykkedes det ikke at trænge IBM ud af markedet i USA ved hjælp af Gier, og drømmerejsen blev til en juletur til Disney-land. Men jeg oversatte bogen og fik først fire amerikanske forlagskonsulenter til at godkende et specielt afsnit om Gier og dernæst udsendt »Introduction to Algol 60« i sommeren 64.
Selvom »Introduction to Algol 60« fik meget lille udbredelse i USA fik den dog nogen betydning for Regnecentralen. Dels i forbindelse med brugen af de Gier-maskiner, der blev solgt til lande, hvor engelsk var mere udbredt end dansk, og dels derved, at bogen blev brugt som grundlag for en oversættelse til tysk. »Algol 60 - eine Sprache für Rechenautomaten«, udkom i 1965. Mens jeg er ved oversættelserne, skal jeg gøre interesserede læsere opmærksomme på, at jeg har endnu en oversættelse liggende. Et uddrag er vist på nedenstående figur.
Under mit USA-ophold havde jeg undervist en gruppe samfundsfagsstuderende i Algol, og det viste sig, at sproget også var særdeles velegnet til angivelse af processer indenfor det område, vi kalder administrativ databehandling.
Som følge af denne erkendelse skrev jeg en helt ny lærebog i Algol. Samtidig med at Algol efter min opfattelse blev behandlet bedre end før, blev en række generelle databehandlingsemner medtaget i fremstillingen. Denne bog var planlagt til at skulle udkomme i 3 bind, men allerede mens Povl Villumsen og jeg arbejdede med bind 2, måtte vi erkende, at udviklingen gik så hurtigt, at vi ikke kunne følge med. Nu var Gier nemlig ikke længere sagen for Regnecentralen, RC4000 var på vej og tankerne om RC6000, RC8000, ... var ved at tage form.
Jeg håber at have givet læseren et lille indtryk af Bech. Af de evner han havde i retning af at sætte ting i gang og at holde styr på de mennesker, som nødvendigvis måtte arbejde selvstændigt for at gennemføre hans planer og ideer. Hvad angår Algol tror jeg, at Bech så rigtigt. Regnecentralen, mange skoler og masser af hjem vil få glæde af Algol i mange år frem i tiden.
