PTM/L/Hulkort
Hulkort i forskellige udformninger
Hulkort er nok den ældste teknik til digitalisering og opbevaring af data. Læs mere om hulkort her.
Et 1-tal repræsenteres normalt ved et hul i et papkort, et 0 tilsvarende ved et fraværende hul.
Aflæsning af hullerne i hulkort kan ske både ved mekaniske kontaktfjedre (der kan slutte en elektrisk strøm) eller optisk (lysstråle der går igennem hullet og registreres) eller alternativt kapacitivt (luft og pap har forskellige elektriske egenskaber).
Der findes også "hulkort", hvor informationen markeres med en blød blyant - de såkaldte stregmarkeringskort (i midten til højre på billedet). En blyantstreg indeholder grafit, der kan lede elektrisk strøm mellem kontakter - og således vise om kortet er markeret i den pågældende position.
Hulkort findes med runde eller firkantede huller og i forskellige størrelser som vist. Mest kendt er nok IBM's 80-kolonners hulkort fra 1928 - læs mere om det her.