Niels Zibrandtsen
Dir. Niels Zibrandtsen er som entreprenør stifter af det familieejede investeringsselskab, Zibra A/S. Han var en af de markante spillere i 1990’erne, da det danske tele-monopol blev brudt og vejen banet for at skabe nye forretninger baseret på innovative telekommunikationsløsninger og evnen til at eksekvere.
Niels Zibrandtsen så hurtigt mulighederne og etablerede teleselskabet GlobalConnect, der kunne tilbyde erhvervsmarkedet en ny, hurtig fiberbaseret datainfrastruktur samt den første trådløse forbindelse over Øresund.
Fundamentet til successen var lagt, og de store tanker, der lå bag virksomhedens navn, skulle vise sig at holde. Salget af GlobalConnect – 20 år senere – gav Niels Zibrandtsen friheden til at investere mere i den DNA, som han altid har spejlet sig i; de mennesker, der tænker fundamentalt anderledes og derfor kan se muligheder og løsninger, som kun få andre kan se.