MOSTER
MOSTER er et grafik-baseret værktøj i MS-DOS til at opbygge tredimensionale modeller af molekyler. Modellerne kan enten være kugle- eller stregmodeller. Opbygningen foregår interaktivt ved hjælp af en mus. Programmet blev markedsført af Orfeus til brug i kemi-undervisningen. MOSTER blev oversat til en del andre sprog, og blev solgt i et antal forskellige lande, bl.a. Holland.
MOSTER kunne bruges på flere måder:
- Læreren kunne opbygge sammen med eleverne de ønskede modeller
- Færdige modeller af molekyler hentes ind fra en database og deres opbygning undersøges
- Eleverne kan teste deres viden om sammenhængen mellem et stofs systematiske navn og kemiske opbygning. I opgaven skal eleven for en given opbygning hente check-molekylet med det rigtige navn.
Ved opbygning af et molekyle starter man med en grundstruktur (et methanmolekyle), som man udbygger ved at udskifte hydrogen med atomer af andre typer. Når der tilføjes atomer, kan der opstå åbne valenser, og disse fyldes så automatisk ud med hydrogen. I stedet for at udskifte et hydrogen med et andet atom, kan man udskifte med en gruppe af atomer (f.eks. en alkoholgruppe) Modellen kan så drejes of flyttes, således at den kan ses fra alle vinkler.
Udviklingen af MOSTER
Michael Ringgaard arbejdede som freelance studenterprogrammør for Orfeus omkring 1990, og der var i den forbindelse at han lavede MOSTER. Ringgaard lavede også et GUI bibliotek i Turbo Pascal under DOS, som MOSTER benytter. Bibliotekets navn var 'HIT' (Highly Interactive Tools), og blev også solgt som selvstændigt produkt af Orfeus. Tilknyttet projektet var to studerende på DAIMI som designede brugergrænsefladen i MOSTER, samt skrev speciale om emnet. MOSTER blev udviklet inden grafiske brugergrænseflader var en etableret standard på personlige computere, og mange operationer var ikke blev fastlagt. F.eks. skal 3D modellen gå op eller ned når man trykke på pil ned?
MOSTER er en sammentrækning af MOlekyle STruktur. Det var nok bare en arbejdstitel, men der var ikke nogen som kom op med et bedre navn.