Kursusadministrative systemer
Kursusadministration blev ofte en overset disciplin hvor der ikke altid var fuld oversigt over hvem der havde deltaget på hvilke kurser og hvornår. Måske blev det administreret centralt – eller måske i den enkelte afdeling. Det var ikke altid muligt at udskrive en samlet oversigt til den enkelte medarbejder over kursusaktiviteten.
Da PC’en i højere grad blev fast inventar og arbejdsplads på kontorerne var det relevant at udvikle kursusadministrative systemer til disse platforme. I de tidlige år købte virksomhederne ofte integrerede softwarepakker som Lotus Symphony eller SMART, som bestod af moduler til tekstbehandling og regneark og f.eks. kommunikation (SMART).
Operator Data udviklede to systemer:
- OF-COURSE til kursuskøber
- ON-COURSE til kursusleverandør, primært egen anvendelse
OF-COURSE
blev i 1. version udviklet på SMART-systemet med henblik på at kunne anvende integrationen mellem modulerne, og på længere sigt kunne udveksle kursusinformationer, tilmeldinger mv. via kommunikationsdelen. Det skulle samtidig medføre et ekstra salg af selve SMART-systemet.
Med tiden blev det nødvendigt at omlægge OF-COURSE til et rent PC/DOS baseret system uafhængigt af en softwarepakke. Salget viste sig dog at blive i et begrænset antal, da mange mente de selv kunne ’bygge’ et lignende system, ligesom Windows med de mange faciliteter overhalede systemdesignet som var mere kommando-baseret end ikon-baseret.
ON-COURSE
blev anvendt i flere år til egen administration af kursushold kursister, deltagerlister, økonomistyring med dækningsbidrag osv. Systemet var MS-DOS baseret og kodet i Turbo Pascal. Systemet blev aldrig forsøgt solgt.