Københavns Kommunes Edb-central (KKE)
Københavns Kommunes Edb-central / Københavns Kommunes IT-Service. Edb-centralen i Københavns Kommune, som startede i det daværende Statistisk Kontor, opstod i bestræbelserne på at skabe et validt folkeregister og godt udgangspunkt for en af demokratiets grundstene adgangen til at stemme ved valg.
Allerede i 1930’erne havde man hos Statistisk Kontor undersøgt mulighederne for at lade visse administrative opgaver overgår til behandling på hulkortmaskiner. Man anså dog ikke betingelserne, herunder den aktuelle beskæftigelsessituation, for de bedste for at indføre arbejdsbesparende aktiviteter, men som tiden gik ændrede betingelserne sig også.
Oprettelse af en hulkortafdeling
I 1946 oprettede Statistisk Kontor deres hulkortafdeling, og man lejede den første maskine af IBM med henblik på at afprøve registrering på hulkort. Det var det første kommunale anlæg i Danmark.
Hulkortmaskinerne havde, efter sigende, deltaget i invasionen i Normandiet og hele det amerikanske felttog i Europa under 2. Verdenskrig.
Først i 1963 blev etableret et københavnsk folkeregister baseret på hulkort. Arbejdet med at overføre de væsentligste oplysninger til hulkort stod på fra februar til oktober. Registret blev anvendt i 1964 til udskrivelse af valgkort og valglister, men fandt hurtigt anvendelse til udarbejdelse af skattebilletter, oversigter til sygekasser m.v.
Fra hulkort til magnetbånd
Med den øgede anvendelse opstod behov for hurtigere adgang og opdatering, i 1965 besluttede man derfor at konvertere registret fra hulkort til magnetbåndsteknik, hvilket skete i efteråret
Også andre kommuner rundt i landet var begyndt at anvende elektronisk databehandling og allerede i 1963 opstod ønsket (og behovet) for central registrering af borgerne for hurtigere at kunne administrere flytning og dertil knyttede opgaver mellem kommunerne. Et udvalg nedsat i Indenrigsministeriet afgav derfor i 1963 en betænkning om at oprette er ’magnetbåndsregister’ for hele landet, at indføre personnumre og et fælles standardiseret kommunikationssystem. Personnumrene (CPR) så dagens lys i 1968 og alle borgere, bortset fra fødselsårene 1967 / 1968 fik tilsendt deres personlige CPR-nummerkort.
Københavns Kommune fortsatte sideløbende med eget magnetbåndsfolkeregister frem til marts 1970, hvor det blev nedlagt, da driften af CPR systemet virkede tilfredsstillende.
I 1978 blev Edb-centralen organisatorisk flyttet fra Statistisk Kontor til Skatte- og Registerforvaltningen og ændrede navn til Københavns Kommunes Edb-central, idet der nu udførtes edb-opgaver på tværs af magistraterne. I starten af 90’erne ændres navnet i takt med den almene udvikling til Københavns Kommunes IT-Service.
Driften baseres på IBM Mainframe maskine
Infrastrukturplatformen hos Københavns Kommunes Edb-central var baseret på IBM mainframe.
Fysisk var man indtil slutningen af 1979 placeret i Hans Nansens Gård, med adresse Nyropsgade 7, København V, hvorefter man flyttede til Ottiliavej 1-3 i Valby.
I forbindelse med flytningen blev skiftet fra IBM 370/148 og /158 og videre til IBM 3031/3033, hvor fx RAM kapaciteten fik et gevaldigt løft så den store maskine gik fra 2 MB til 4 MB RAM. Senere forsatte kapacitetsudvidelserne i samme serie fra IBM 3033 til 3084 til 3090 til IBM ES/9000.
Operativsystemet udviklede sig over tid fra OS/VSE til MVS til OS/390 (med parallel Sysplex implementeret i produktionen).
Online-systemet var baseret på CICS og datatransmissionen på VTAM, sikkerhedssystemet var RACF og primært programmeringssprog var COBOL. IBM Lotus/Notes blev anvendt dels som mail-system men også til mindre programmeringsopgaver, fx var KKE’s første helpdesk system et egenudviklet Lotus/Notes program.
Applikationsporteføljen bestod primært af KMD udviklede applikationer, som blev driftet på KKE/KKI’s mainframe. Hvor Københavns Kommune var speciel fordi man havde amtslige opgaver og som hovedstad med egenudviklede systemer eller tillægsprogrammel til KMD systemer.
Behovet for hurtig udvikling af specielt ledelsesinformationer og rapporter betød der blev etableret et Bruger Service Center, som udviklede såvel helt enkle men også lidt tungere og komplicerede programmer i SAS.
KKE indfører UNIX på DDE-maskiner
KKE anvender ad 2 omgange UNIX, første gang i forbindelse med anskaffelse af DDE Supermax til Københavns Kommunes Biblioteker, hvor tanken bag var, at operatørerne i KKE skulle 24/7 overvåge og drifte maskinen.
Anden gang var da Københavns Kommune midt i 90’erne anskaffede en nyt økonomisystem baseret på Oracle Application, her blev anskaffet RISC/6000 maskiner med AIX til drift af applikationen og brugergrænsefladen medens Oracle databasen blev driftet på MVS/OS390. Økonomisystemet havde dengang ca. 60 snitflader til andre systemer (enten hvor økonomisystemet initierede integrationen eller hvor andre systemer skulle hente informationer i økonomisystemet), snitfladerne blev etableret som onlineopslag ved hjælp af CICS transaktioner.
Terminalerne var en mere blandet landhandel, i magistratens 3. afdeling (Socialforvaltningen / Familie og Arbejdsmarkeds Forvaltningen) anvendtes RC udstyr så længe man kunne få det, herefter anvendte de Ericsson og senere Nokia terminaludstyr.
I Skatte- og Registerforvaltningen blev primært anvendt IBM terminaludstyr. I starten anvendtes alene coaxial tilslutning ved IBM 3274 controllere, ved pc’ernes indtog var anbefalingen fra KKE/KKI anvendelse af OS/2 og Token Ring netværk, i forvaltningerne var den foretrukne teknologi Windows og Ethernet kablinger.
Tiden er til outsourcing af mainframe driften
I 1996 blev det besluttet af outsource og KKE kom i udbud, som daværende Dan Computer Management (DCM var en sammenslutning af Datacentralen I/S & Mærsk Data) vandt.
Men på grund af kontrakter, hvor KKE’s drift af KMD programmer ikke måtte delegeres ud til 3.part endte det med at KKE’s drift inklusive personale overgik til KMD fra 1998. I den forbindelse fik KMD en 4 års periode til at un-buntle deres systemleverancer, således at kommunerne frit kunne vælge driftsleverandør for KMD leverede systemer.
I 2001 blev gennemført nyt udbud af driftsopgaven, denne gang vandt daværende DM Data (sammenslutning af Danske Bank & Mærsk’s datacentre) driftsopgaven.
Drift af PC infrastruktur var ikke en del af outsourcing'en, og driften forblev i magistraterne i Københavns Kommune.