IBM OS/MVT

IBM OS/MVT (Multiprogramming with Variable number og Tasks) Systemet blev, som MFT, lanceret i 1967 til brug på IBM mainframes med de største interne lagre og kørselsbehov. Med introduktionen af System/370 og tilhørende maskiner f.eks. som modellerne /135 /145 /155 voksede lagerkapaciteten. Med et lager på f.eks. 512 MB var der ikke mere behov for an fast opdeling af det interne lager. Når et program blev startet søgte det så højt op i lageret som muligt. Var der tale om programmer med mindre lagerbehov kunne der være flere samtidig; var der tale om lagerkrævende programmer måtte de dele lageret bedst muligt.

Det var, på grund af en svaghed ved konceptet, en opgave for operatørerne at ’pakke’ lageret. Svagheden bestod i at hvis et af de øverste (tidligst startede programmer) blev færdigt opstod der et ’hul’ i lageret. I bedste fald kunne der startes et andet program op i ’hullet’, såfremt dets lager behov var samme eller mindre, men var lagerbehovet større måtte programstart vente til der et eller flere kørende programmer frigav den nødvendige mængde lagerplads. Operatørerne kunne ’pakke’ lageret ved at starte de længst kørende programmer op først så de lå i toppen af lageret, hvorved de mindre og kortere kørende programmer kunne afvikles i den nederste del af lageret. Periodisk kunne det være nødvendigt at ’køre lageret tomt’, dvs. at lade flest mulige programmer afslutte for at kunne ’pakke’ laget effektivt igen. Styring af programafviklingen sker ved brug af initiatorer (programstartere) og jobklasser – og i alle efterfølgende systemer.