IBM 3340 Direct Access Storage Facility

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning
Kabinet med to drev

IBM 3340 systemet af udskiftelige harddiske blev introduceret i marts 1973 til brug med IBM System/370. Tre modeller blev annonceret: 3340-A2 med to drev og en controller, modellerne B2 (to drev) og B1 (ét drev). B-enheder kan tilsluttes model A2 til maksimalt otte drev. I 1975 blev sortimentet udvidet med IBM 3344 som havde fastmonterede medier.

Winchester-teknologi

I produktudviklingeen var designet allerede tidligt fokuseret på to aftagelige 30 megabyte diske. På grund af denne 30+30 konfiguration blev kodenavnet Winchester valgt efter den berømte Winchester .30-30 riffel. Efterfølgende blev kapaciteten øget, men kodenavnet blev hængende. Et væsentligt aspekt af dette produkt, og grunden til, at diskdrev generelt blev kendt som "Winchester-teknologi", var, at dette design var meget billigt og ikke krævede, at hovederne skulle fjernes fra mediet. Winchester-teknologien tillod hovedet at lande og lette fra diskmediet, mens disken spandt op og ned. Dette resulterede i meget betydelige besparelser og en stor reduktion af kompleksiteten af hoved- og armaktiveringsmekanismen. Dette blev hurtigt et standarddesign for fabrikation af drev.

Fysiske karakteristika

Informationsfolder

Kapacitet

I IBM System/370-udgaven kan hver disk rumme 70MB.

I System/3-udgaven er disken opdelt:

  • 4 stk. 5444 Simulation Areas (D1A(F1), D1B(R1), D1C(F2) og D1D(R2) a 2,5 MB)
  • 1 stk. 5445 Main Data Area (D1 på 40MB)

Der anvendes 3348 Data Module hvor 4 diske med 3 access-arme (kun "indersiderne" anvendes) med hver 4 læse/skrive hoveder (2 pr. arm pr. overflade, ialt 12) er samlet til en udskiftelig enhed (så vidt jeg husker kostede sådan en kr. 17.000).

Yderligere info her (manual 4,57MB)

IBM 3344

IBM lancerede deres 3350 diske med faste medier i 1975 og lavede samtidig en udgave - 3344 - som var kompatibel med 3340. IBM gik tilbage til fastemonterede medier for at opnå højere læsetætheder og lavere pris pr. bit. Derudover gav elimineringen af operatørhåndtering - og eksponering for ekstern kontaminering - højere pålidelighed. En IBM 3344 disk rummer 200 MB og opfattes som 4 stk. 3340 (D31, D32, D33 og D34). Der er ingen A model og man må dermed også have en 3340 til at være controller.

IBM 3344 Disk

Billeder

Manualer