IBM 308x-serie

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning
IBM 3083 hos SDC i Ballerup

En ny serie mainframes til afløsning af IBM 303x-serien med endnu kraftigere CPU’er, hurtige eksekvering af instruktioner og hurtigere IO-kanaler. IBM 3081 Processor Complex blev introduceret i november 1981, og året efter fulgte modellerne IBM 3083 i marts og IBM 3084 i september 1982. Complexet kan køre med operativsystemet MVS/SP og serien introduceredes samtidig også System/370 Extended Architecture (MVS/XA).

IBM 3081D var den første i serien med 5 mips (se brochuren), fulgt af IBM 3081K med 7 mips og sidst kom IBM 3081G. Modellerne udfyldte rummet mellem den mindre IBM 3083 Modellerne F, B og J samt den større IBM 3084.

Her anvendes en helt anden ”large scale integration” teknologi med mere end 700 kredsløb / chip og mere end 100 chips monteret i en lukket enhed kaldet TCM (Thermal Conduction Module), som er væske kølet.

Processor Complex'et

Processor Complex’erne består af en række enheder (Se brochuren)

308x Processor & Storage Unit
       16, 24 eller 32 MB Central Storage
       16 eller 24 indbyggede IO-kanaler

Model/modul-beskrivelse

  • 3083 Processor Unit med 1 CPU
  • 3081 Processor Unit med 2 CPU’er – Dyadiske, 26 ns cycletime
  • 3084 Kobling af 2 x IBM 3081 med 4 CPU’er.[1]
  • 3082 Processor Controller / Serviceprocessor[2]
  • 3089 Power Unit
  • 3087 Cooleant Distribution Unit

+System- og operatør konsoller med IBM 3278 eller 3279 dataskærme. (Se brochuren)

Kølesystemet i IBM 308x-serie

Kølingen er anderledes end i tidligere modeller og baseres på en 5-trins varmeveksling:

  • Fra chip til køletårn på chippen
  • Fra køletårnet til helium i TCM’en
  • Fra TCM’en via membran til det interne kølevandskredsløb til 3087’erne[3]
  • Fra 3087’erens interne kølevandskredsløb til virksomhedens eget kølevandskredsløb
  • Fra virksomhedens eget kølevandskredsløb til bygningsopvarmning eller vand-til-luft på taget

Supplerende information

  1. Kan køres i MP-mode (Multiprocessor mode med 4 CPU’er) eller SI (Single Image mode) dvs. som en Dyadisk 3081’er, f.eks. under servicering. Under 3084-drift har operativsystemet adgang til alle fysiske ressourcer som Central Stora, IO-kanel mv.
  2. I 3082 Service Processoren sidder bag jalousi-lågen en IBM ThinkPad som bruges til at starte hele complexet samt til brug for teknikeren til servicering, fejlsøgning, opkobling til IBM’s laborationer og til download af opdatering til mikrokoden i systemet.
  3. Afhængigt af kølebehovet i den enkelte TCM kan membranens tykkelse varieres.

Diverse dokumentation

IBM's præsentation af IBM 308x-serien.

IBM 3081D - den første i serien

IBM 3081 Processor Complex beskrivelse

System and Operator Console Facility

308x maskinkonfiguration

308x Processorens funktioner