Hedy Lamarr
(1914-2000)
Lamarr blev født som Hedwig Maria Eva Kiesler i Østrig. Hun blev skuespiller og optrådte i en række film i 1930’erne. Rygtet siger, at hun har været til selskaber med både Hitler og Mussolini. Hun flygtede til Paris i 1937 og mødte Louis B. Mayer, som tog hende med til Hollywood, hvor hun fik sit kunstnernavn. Hun har spillet med eksempelvis Clark Gable og Bob Hope.
Lamarr brugte meget af sin fritid som opfinder. I starten af 2. verdenskrig hørte hun at amerikanske radiostyrede torpedoer nemt blev ”jammet” og dermed røg ud af kurs. Sammen med vennen George Antheil, der var komponist og pianist, udtænkte de et system, der skulle løse dette problem. Ved at skifte radiofrekvenserne meget hurtigt under transmissionen, kan kommunikationen beskyttes mod jamming. De fik patent på opfindelsen d. 11. august 1941. Det amerikanske militær brød sig imidlertid ikke om amatørers opfindelser, og ideen blev ikke implementeret under 2. verdenskrig.
Patentet kom ud af glemslen i 1962, hvor teknologien blev brugt af den amerikanske flåde under Cuba-krisen.
I 1997 hædrede the Electronic Frontier Foundation Hedy Lamarr med en pris for opfindelsen. Antheil døde i 1959 og oplevede aldrig succesen.
Lamarr’s grundlæggende idé anvendes i forbindelse med bluetooth, GSM-kommunikation og WIFI og spiller dermed en kæmpe rolle i vore dage.
På Hollywood Walk Of Fame, har Hedy Lamarr stjerne nr. 6.247 på Hollywood Boulevard.