Høje-Taastrup Kommune's IT-historie
Dette er en personlig historie, som jeg har oplevet udviklingen fra min ansættelse i Høje-Taastrup kommune den 1. april 1973 og indtil min fratræden den 1. april 2007.
(Jørgen Hjarnø / Marts 2023)
- - - - - - -
Høje-Taastrup Kommunes IT-historie begynder den 1. september 1989, hvor den første centrale IT-funktion blev etableret.
Og dog .……………..
For der havde naturligvis også været diverse IT-funktioner længe inden da.
IT-historie Høje-Taastrup Kommune
1973 til 1989
IT indtil 1989 bestod primært i en række terminaler koblet op til Kommunedata og Datacentralen, hvor kommunens personale havde adgang til diverse fagsystemer.
Fra midt i 1980’erne havde Borgmesterkontoret rådet over et stort Siemens tekstbehandlingsanlæg.
Der blev i samme periode indkøbt ca. 10 stk. PC’er til fælles brug. Man kunne booke sig ind på lån af disse. Der blev desuden indkøbt et utal af forskellige printermærker til testbrug.
Omkring 1988 etablerede Høje-Taastrup Kommune i samarbejde med Køge og Gentofte kommuner et IT-forløb for en lille række medarbejdere, hvor en række forskellige funktioner blev afprøvet. For mit vedkommende var det et system (regneark) til styring og budgettering af udgifter til anbringelse af børn og unge udenfor eget hjem – et område, der altid var meget svært at styre og (næsten) altid krævede en tillægsbevilling. Systemet fungerede efter hensigten, men kom aldrig i brug, da der ikke forelå registertilladelse.
1. september 1989
1. september 1989 blev kommunens første IT-afdeling etableret.
På daværende tidspunkt var det ikke – i hvert fald i Høje-Taastrup Kommune - politisk korrekt at bruge benævnelsen IT-afdeling. Årsagen var formentlig, at man politisk frygtede en ”stat i staten” eller at medarbejderne skulle kræve IT-lønninger, der var på et langt højere niveau end de kommunale lønninger. Set fra et politisk synspunkt var der ingen stemmer i IT – det var børneområdet, ældreområdet, idrætsfaciliteter, kultur o.lign., der gav genvalg. Firkantet sagt var en krone på IT en krone, der var givet dårligt ud.
Afdelingens betegnelse blev derfor BrugerServiceCentret (BSC).
Fra starten bestod afdelingen af:
- John Skovgaard som chef for enheden. John kom fra Borgmesterkontoret
- Charlotte Pia Nielsen. Charlotte kom ligeledes fra Borgmesterkontoret
- Jørgen Hjarnø. Jørgen kom fra Social- og Sundhedsforvaltningen.
På det tidspunkt var Michael Andersen langtidsledig i kommunen. Michael dukkede af og til op i BSC og deltog i forefaldende opgaver. Efter et par år blev Michael fastansat og derved medarbejder nr. 4.
De enkelte forvaltninger blev tilgodeset ved, at der blev etableret en eller flere IT-koordinatorfunktioner, der i første omgang skulle forsøge at hjælpe med de gængse brugerproblemer. Disse personer havde opgaven som en tillægsopgave sideløbende med deres normale job.
Afdelingens første opgave var et udbud på køb af centrale servere, terminaler, printere og net kabling af rådhuset.
ICL vandt udbuddet. Der blev indkøbt 3 centrale RC900 UNIX-servere samt et antal terminaler og printere. Der blev ikke tilsluttet PC’er til netværket. Kontorpakken blev Uniplex. DanskDataInstallation (DDI) stod for kablingen, som en underentreprise hos ICL.
De 3 servere blev fordelt således, at de enkelte forvaltninger var tilsluttet en bestemt server. De 3 servere blev navngivet BIT, STUB og TIM.
Da flertallet af rådhusets personale var uden den store IT-erfaring, var det vores tankegang, at når personalet skulle sende mail til hinanden, så skulle de ikke finde en person på en liste. Det skulle være let. Vi konstruerede derfor et brugernavn som var unikt og let kunne genskabes i hovedet. Vi benyttede afdelingsbetegnelsen, kontonummeret i regnskabssystemet samt medarbejderens første bogstav i fornavnet og 2 første bogstaver i efternavnet. Mit eget brugernavn blev derfor: bsc6jhj. En person i pensionsafdelingen med f.eks. et navn Susanne Petersen blev derfor til pen5spe.
Dette viste sig imidlertid uhensigtsmæssig i det lange løb, for når en medarbejder skiftede afdeling, så skulle brugernavnet også ændres. Derfor ændrede vi i forbindelse med en senere større IT-udbygning brugernavn til medarbejderens fornavn og de første 2 bogstaver i efternavnet. Dette var også hensigtsmæssigt i forhold til mailadresserne, idet navnet så blot skulle tilføjes et @htk.dk.
1989 - 1995
De følgende år blev netværket løbende udbygget, og de første PC’er kom på nettet.
De 3 RC900 Unixservere blev efterhånden for svage, hvorfor de blev udskiftet med 2 store RC9000 servere. Den ene server blev navngivet IDA og den anden (så vidt jeg husker) MIA. Igen var ICL leverandør.
- Kommunens første lysleder bliver lagt mellem rådhuset og den tekniske driftsby.
- Kommunen etablerer et elektronisk journalsystem. Leverandøren er FICS.
- Kommunens flexsystem tilsluttes nettet.
- BSC får ansvaret for at Rådhusets telefoncentral virker.
I slutningen 1994 eller starten af 1995 installeres 4 Novell servere, som kører Windows og Microsoft Office. Kommunen kører herefter i en periode et blandet miljø, hvor en række medarbejdere havde ”dumme” terminaler og nogle medarbejdere havde PC’er.
BSC opgraderes i perioden således, at der sidst på året 1995 er 5 faste medarbejdere og en praktikant. Ved periodens udgang er der tilsluttet omkring 450 medarbejdere.
1996
Midt på året sker der drastiske ting. Charlotte går på barsel og dagen efter opsiges afdelingschefen John. Tilbage fra den oprindelig besætning er der kun mig selv. Jeg havde i øvrigt 25-års jubilæum nogle dage senere. Efter nogle hektiske måneder ender det med, at jeg bliver chef for afdelingen.
De næste 5 år bliver meget hektiske i afdelingen, ligesom afdelingen nu skifter navn til Teknologiafdelingen og senere IT-afdelingen. Årsagen til travlheden er den, at der politisk på byrådsmødet i november vedtages en IT-handlingsplan for Høje-Taastrup Kommune for perioden 1997 – 2001. Denne udbygning skal ske i 5 etaper – 1 etape hvert år:
- Administrationen, byråd, og folkeskolernes administration
- Folkeskolernes undervisningssektor
- Det kulturelle område (biblioteker, teater m.v.)
- Daginstitutionsområdet
- Rest områder.
Nogle af tankerne der lå bag den nye plan er, at det var vigtigt at forlade en traditionel IT-løsning, hvor man fokuserer på den enkeltes administrative jobudførelse. Man bør derimod fokusere på det udadvendte og kommunikerende, hvor organisationens samlede produktivitet og dialogen med omgivelserne, er det vigtigste.
Ideen er således at sætte funktionsønsker i centrum. Teknologien skal være et hjælpemiddel til løsning af konkrete opgaver og ikke være der for dens egen skyld. Det var ligeledes vigtigt at få etableret standarder på så mange områder som muligt. Et eksempel herpå er f.eks. at der ikke skal være forskel på en administrativ arbejdsplads, uanset om den er placeret på rådhuset, på en institution eller hjemmearbejdsplads.
1997: 1 etape - Udbud og kontrakter
Med Kommunedata som en værdifuld sparringspartner og rådgiver i udbudsforretningen blev DanaData valgt som fremtidig totalleverandør. Kontraktens hovedpunkter indeholdt:
- Etablering af i første omgang 566 pc-arbejdspladser
- Etablering af omkring 40 centrale servere til rådhus og decentrale institutioner
- Opkobling af 26 decentrale enheder incl. De 13 folkeskolers administrationssektor
- Etablering af et antal hjemmearbejdspladser, herunder byråd, direktørgruppe og et egentligt forsøg med hjemmearbejdspladser i miljøafsnittet (sidstnævnte støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen)
- Etablering af fælles styresystem på servere og arbejdspladser
- Etablering af fælles kontorpakke, dokumenthåndterings- samt post- og kalendersystem
- Etablering af standardblanketsystem, indeholdende et internetmodul, til senere brug for borgernes direkte blanketbestilling/-udfyldning
- Etablering af sikkerhed mellem det åbne (offentlige) og det lukkede (administrative) netværk
- System- og netovervågning.
I takt med planens gennemførelse etableres krydsfelter på de store lokationer, dvs. skoler og plejehjem mv. ud fra den filosofi, at disse enheder er ”faste enheder”, der vil bestå. Det viser sig dog ingenlunde at være tilfældet. I et enkelt tilfælde kommer der skimmelsvamp i den ende af skolen, hvor krydsfeltet var placeret, så det måtte flyttes under renoveringen.
Den tekniske løsning af udbuddets første etape blev som nævnt, at Dana Data blev valgt som leverandør indeholdende følgende elementer:
- 566 PC’er med Microsoft Office og Windows NT 4.0
- 14 Compaq rack servere på rådhuset
- 26 Compaq servere på decentrale lokationer
- Novell IntranetWare 1.0 med NDS
- Novell Firewall Border Manager
- Novell SAA gateway til Kommunedata
- Novell ManageWise
- Novell GroupWise.
IT-handlingsplanens etaper blev finansieret via leasingaftaler. Det viser sig (heldigvis) at den sum byrådet tildelte området, kunne finansiere en højere udbygning end IT-planen. Dette var heldigt, for den forøgede værdi gjorde, at der løbende kunne finansieres lyslederforbindelser til de store decentrale lokationer. En direkte ansøgning om finansiering af lyslederforbindelser ville næppe være blevet imødekommet.
Dette giver mulighed for i første omgang at etablere 2 lysledere således, at der etableres 2 IT-knudepunkter i kommunen, henholdsvis på plejehjemmene Henriksdal og Baldersbo.
Sideløbende foregår et EU-udbud om et ressource-system til ældreområdet, indeholdende et vagtplans-, et hjemmepleje- og et køkkenmodul. I august måned vedtager byrådet en IT-handlingsplan for skolernes undervisningssektor, der indgår i udbygningsplanen i 1998.
1998: 2. etape af udbygningsplanen omfatter "Folkeskolernes undervisningssektor"
Pædagogisk Central har hidtil administreret folkeskolernes undervisningssektor. I forbindelse med etapen indgår de herefter som en mere samlet enhed med IT-afdelingen. Etapen omfatter etablering af lokalnet i undervisningsdelen samt kobling mellem undervisnings- og administrationslokalnetværket på hver enkelt skole.
Der benyttes herefter samme fysiske kabelnetværk mellem rådhuset og den enkelte folkeskole. På den måde bliver undervisningsdelen sikret adgang til Sektornetværket / Internettet via rådhusets forbindelse. Fordelen ved denne model er den helt enkle, at der så kun skal etableres sikkerhed mellem det åbne og det lukkede net et sted i hele kommunen. Hertil kommer at forbindelserne er helt gratis for undervisningssektoren, da de allerede er etableret.
Filosofien om ensartethed i strukturen kan ligeledes ses i den Infobase, som tages i brug i løbet af året. Det er en informationsdatabase, der giver borgere og ansatte adgang til alle de kommunale service- og myndighedsområder. Koblingen mellem Internettet og infobasen sker i starten af dette år.
Ideen er, at data kun skal findes og vedligeholdes et sted, samt at informationen placeres ved ”kilden”, altså den person eller myndighed, der får ansvaret for at fodre systemet med informationer også skal sørge for vedligeholdelse og opdatering af disse. Infobasen kommer således til at rumme nyheder, pressemeddelelser, aktivitetskalender og udvalgs- og byrådsbeslutninger. Hertil informationer fra alle forvaltningsområder.
Uganda
I april måned 1997 besøgte borgmester Anders Bak og kommunaldirektør Allan Vendelbo Fort Portal kommune i Uganda, en kommune beliggende 320 km vest for Kampala og 7 timers kørsel af dårlige veje. Kommunen er af samme størrelse som Høje-Taastrup. Baggrunden var et EU-finansieret projekt med det formål at udveksle erfaringer indenfor decentraliseret kommunestyre. Der deltog 6 kommuner i Uganda, 5 store engelske kommuner samt Høje-Taastrup.
I forbindelse med dette besøg blev det aftalt, at Høje-Taastrup kommune skulle sende 2 medarbejdere til Fort Portal for at hjælpe med teknologien. På grund af travlhed med realisering af udbygningsplanen blev besøget først gennemført i starten af januar måned 1998.
Forud for besøget foregik en lang og besværlig tilrettelæggelse af turen – der skulle sendes brugte og udtjente PC’er til Fort Portal (5 stk. ICL ERGO PRO med engelsk udgave af Windows og Officepakken) samt 2 nye HP-printere. En række aftaler med kommunen skulle indgås – besværligt for alt foregik via fax, som skulle sendes til posthuset i Fort Portal.
På trods af løfter om at få PC’erne ud af tolden, var dette ved vores ankomst, ikke sket. Vi besøgte toldmyndighederne flere gang og måtte selv betale tolden for at få PC’erne ud af toldområdet. Af denne årsag nåede PC’erne først til Port Fortal samme dag som vi rejste hjem. Heldigvis havde vi indgået en aftale med et dansk konsulentfirma i Kampala. De satte udstyret op og vi indgik en aftale med et lokalt firma i Fort Portal om uddannelse af 20 medarbejdere. Da udstyret ikke var ankommet til Fort Portal kunne vi lege turister i et par dage.
Vi havde via konsulentfirmaet bestilt en fax/kopimaskine. En dansk indkøbt fax vil ikke fungere i Uganda. Da vi skulle tilslutte faxen viste det sig, at der ikke var nok strøm på rådhuset til at få lys i displayet, hvorfor vi kørte til den lokale radiostation for at finde ud af om den virkede. Det fungerede heldigvis.
Da de på radiostationen hørte om projektet lavede de en lille reportage. Radiostationen har 2 mill. lyttere. Den kan høres i Uganda, dele af Congo, det sydlige Sudan, dele af Kenya, Tanzania og Rwanda.
En anden spøjs oplevelse var under et besøg hos kommunaldirektørens forældre, hvor kommunaldirektøren skulle telefonere. Det krævede en nøgle for at tage telefonen ud af en låst trækasse. AK JA, hvis vi i Danmark har tekniske problemer, så er det helt andre udfordringer andre lande står over for.
Efterfølgende var der ikke politisk vilje i Høje-Taastrup Kommune til at videreføre projektet.
1999: 3. etape af udbygningsplanen omfatter "Det kulturelle område"
I etapen tilsluttes følgende netværket:
- Hovedbiblioteket
- 7 filialbiblioteker
- Taastrup Kulturcenter
- Hedehuset
- Medborgerhuset på Køgevej
- Taastrup Teater
- Musikskolen
- Fløng Svømmehal og Idrætsanlæg
- Hedehusene Ny Idrætspark
- Høje-Taastrup Idrætspark
- Sengeløsehallen og Sengeløse Idrætsanlæg
- Taastrup Svømmehal og Idrætspark
- Taastrup Ungdomsskole
- Hedehusene Ungdomsskole
- Tandklinikken på Borgerskolen
- Projekt ”Tøserne”
- Servicefunktionen, Taastrup Kulturcenter.
Bibliotekerne har indtil dette tidspunkt haft deres egen IT-driftsorganisation til drift af bibliotekssystemet og kontorsystemet [Supermax Kontorsystem|Supermax]] med forbindelser fra hovedbiblioteket til alle filialer, der er forsynet med et lokalnet. Seks administrative arbejdspladser på hovedbiblioteket var allerede koblet op til rådhuset.
Der forberedes udbygning af selvbetjening, når den elektroniske signatur vedtages i Folketinget, hvilket formentlig sker i 2000.
2000: 4. etape af udbygningsplanen omfatter "Daginstitutionsområdet"
Etapen omfatter hel konkret 86 enheder:
- 16 børnehaver (10 kommunale og 6 selvejende)
- 11 vuggestuer (9 kommunale og 2 selvejende)
- 31 integrerede institutioner (29 kommunale og 2 selvejende)
- 12 SFO’er
- 16 Fritids- og ungdomsklubber.
IT-projekt på Vestegnen
Igennem de senere år, har det vist sig, at IT-afdelingen bliver mere og mere sårbar. Vi kan i længden ikke imødekomme de ønsker, der fremkommer. Noget af det seneste er tilslutning af hjemmeplejeområdet. Det er kommunens mest sårbare system og med de ressourcer afdelingen råder over, kan man ikke garantere 24 timers oppetid.
Høje-Taastrup Kommune er ikke alene om disse problemer. På den baggrund beslutter kommunaldirektørerne for kommunerne Hvidovre, Rødovre, Brøndby, Glostrup, Albertslund, Ishøj og Høje-Taastrup, at man vil undersøge mulighederne for at etablere en fælles IT-afdeling.
På første møde beslutter Albertslund at trække sig. De 6 resterende kommuner fremlægger derfor et forslag til sammenlægning efter en grundig analyse af hver enkelt kommunes IT; mandskab, maskinpark, programmer, økonomi mv. Det viser sig, at den samlede mandskabsstyrke de 6 kommuner kan putte i sammenlægningen er tæt på 30 årsværk. Hertil kommer en forholdsvis stor økonomisk formåen (husker ikke størrelsesorden). Det bevirker, at man er i stand til at imødekomme kravene om en døgnbemanding.
I slutfasen takker Rødovre, Brøndby, Glostrup og Ishøj – med forskellige begrundelser - nej tak til projektet. Herefter er Hvidovre og Høje-Taastrup tilbage. Høje-Taastrup beslutter med det samme et OK – Hvidovre derimod har svært ved at beslutte sig. Til slut taber Høje-Taastrup Kommunes kommunaldirektør Allan Vendelbo tålmodigheden og det besluttes, at vi selv i stedet skal gennemføre et udbud på IT-driften.
2001: 5. etape af udbygningsplanen omfatter "Rest områderne"
Så vidt jeg erindrer var der ikke yderligere enheder, der manglede tilslutning til netværket.
Ny telefoncentral
Imidlertid var der rigeligt at tage fat på. IT-afdelingen ønsker at etablere sit eget lysledernetværk, der skal omfatte overførsel af data, telefoni, video mv. på samme netværk.
En central del af denne udbygning er udskiftning af rådhusets telefoncentral således, at denne central bliver borgernes indgang for hele kommunen. Det betyder, at der fra hovednummeret kan stilles om til alle lokationer i kommunen, men hvor de decentrale enheder får hver deres direkte indvalgsnummer. Telefonnettet bliver altså et lukket internt netværk. Telefoni- og datatransmission ud fra det lukkede kommunale netværk samles herefter i rådhusets IT-maskinstue.
Der blev budgetteret med en årlig besparelse på 2 mill. kroner på det hidtidige forbrug. 12 firmaer blev prækvalificerede – Semco Telecom blev valgt som leverandør.
Den tekniske løsning af installationen omfatter en hovedcentral på rådhuset og 18 større undercentraler, som alle er forbundet til hovedcentralen. Fra undercentralerne trækkes kobberforbindelser til de institutioner, der befinder sig i nærheden. Semco Telecom lægger 16,4 km. lysledere til en videreudbygning af kommunens eksisterende ca. 20 km. I alt omfatter telefonien omkring 1.800 lokalnumre.
Telefonsystemet kommer fra Alcatel og installationen bliver den største Alcatel installation i Danmark. Systemet er så fleksibelt, at brugerne selv kan flytte og medtage telefonen ved interne flytninger, uden at IT-afdelingen skal ændre i krydsfelter. Når planen er realiseret, vil 186 enheder og alle 4.200 medarbejdere være koblet op i et fælles net. Hertil kommer, at kommunen ejer omkring 95% af sin infrastruktur.
IT-afdelingen og Projektenheden
For et par år siden etablerede kommunen en Projektafdeling. I praksis viser det sig, at IT-afdelingen og Projektenheden deltager i de samme projekter, hvilket i det lange løb er uhensigtsmæssigt og i nogle tilfælde føles det som om, de 2 afdelinger til en vis grad modarbejder hinanden. Det besluttes derfor, at de 2 afdelinger skal sammenlægges. Chefen for Projektenheden Martin Roed bliver ny IT-chef og jeg fortsætter som IT-driftsleder. Mine primære opgaver bliver herefter at foretage udbud og styre de indgående kontrakter.
2001 – 2002
IT-udbud på driften
Der gennemføres et EU-udbud på driftsdelen. 3 firmaer ønsker prækvalifikation: TDC, Siemens og Kommunedata.
TDC trækker sig med det samme, Siemens trækker sig da de modtager udbudsmaterialet, da det efter deres opfattelse er skræddersyet til Kommunedata og ikke til dem. Der føres derfor intense forhandlinger med Kommunedata, der medfører, at der tegnes en 4 års kontrakt med option for yderligere 1 år. Kontrakten skal træde i kraft den 1. januar 2003.
Et af de helt store emner, er hvad skal der ske med personalet? Normalt følger personale med en udlicitering. I dette tilfælde har kommunaldirektøren lovet personalet, at de selv må beslutte, om de vil overgå / udlånes til Kommunedata eller blive i kommunen. Problematikken bliver ikke mindre af, at der i personalegruppen er en del tjenestemandsansatte. Alle medarbejdere var i fasen til ”ansættelsessamtale” med Kommunedata. Jeg for mit vedkommende var i en spøjs situation, idet jeg den ene dag var til ”ansættelsessamtale” og dagen før og efter forhandlede kontrakt. I kontrakten blev der ikke taget stilling til hvor mange medarbejdere, der fulgte med til Kommunedata. Helt op til lige før jul, var dette fortsat uafklaret. Der blev derfor indgået en mundtlig aftale om, at man ville starte blødt op for at få det til at virke.
Resultatet blev, at 3 medarbejdere fulgte med, heraf 2 tjenestemænd. Disse 2 blev udlånt og bibeholdt deres tjenestemandsstatus og den sidste blev fastansat i Kommunedata. Det har sikkert ligget i baghovedet på de 2 tjenestemandsansatte, at deres stilling i kommunen kunne blive bragt til ophør, da deres arbejdsfunktioner blev nedlagt eller, de kunne flyttes til et hvilket som helst andet område i administrationen, hvis de forbliver i kommunen.
2003
IT-udbud på driften
1. januar træder kontrakten i kraft. De 2 udlånte tjenestemænd forbliver på rådhuset, nu med ny Kommunedatachef. Arbejdsopgaverne forbliver stort set de samme, for Kommunedata vælger at bibeholde en driftsfunktion på rådhuset.
2005
Udbud print og kopi
I 2000 gennemførte kommunens indkøbsafdeling et stort udbud på kopimaskiner med IT-afdelingen på sidelinjen. Ansvaret har hidtil været placeret i indkøbsafdelingen for så vidt angik kopimaskinerne og i IT-afdelingen for så vidt angik printfunktionen. I 2005 overtager IT-afdelingen hele ansvaret for efterhånden bliver alt mere net-baseret og multifunktionsmaskinerne vinder mere og mere frem. 7 firmaer ønsker at blive prækvalificeret. Udbuddet har en værdi på omkring 3,5 mill. kroner.
Den endelige leverandør bliver Ricoh.
2006
Nyt IT-udbud på driften
Kontrakten på IT-driften er ved at være udløbet og der skal gennemføres et nyt EU-udbud. Det viser sig at kun Kommunedata ønsker prækvalifikation. Altså skal vi kun gennemføre kontraktforhandlinger med Kommunedata. Det må imidlertid ikke på nogen måde komme Kommunedata for øre, at de er eneste ”bejler”. Da Kommunedata har personale på rådhuset, må vi booke mødelokaler for at signalere forhandlinger med andre firmaer. Forhandlingerne gik dog ikke lettere fordi der kun var Kommunedata. Under forhandlingerne truende vi f.eks. en enkelt gang med at afbryde forhandlingerne. Men til slut indgik vi en ny, og denne gang 5 års aftale. De 2 tjenestemandsansatte valgte i forbindelse med kontrakten at fortsætte deres udlån til kommunedata.
Forberedelse kommunalreform
Folketinget vedtager en ny kommunalreform, hvor amterne bliver til regioner. I den forbindelse skal kommunerne overtage de af amtet ejet institutioner, hvorimod de institutioner, der ”kun” har en driftsoverenskomst med amterne selv må beslutte, hvad der skal ske.
På IT-området skal Høje-Taastrup Kommune bl.a. overtage Amtsplejehjemmet.
Blå Kors som ikke er en del af Københavns Amts institutioner, ønsker at blive tilsluttet kommunens netværk. Kommunerne i Københavns Amt deltager i en lang række møder med amtet. Det viser sig, at det er mere end svært at få de oplysninger fra amtet, der kan sikre en problemfri overgang. Amtet har overhovedet intet overblik over hvad der findes af udstyr på den enkelte institution eller hvilke systemer de benytter. Sideløbende hermed holder vi selv en række møder med de institutioner i Høje-Taastrup Kommune, der skal tilsluttes / kan vælge tilslutning. Vi foretager også selv en registrering af udstyr – hvad kan genbruges, og hvad skal kasseres. Blå Kors ville som nævnt gerne tilsluttes, men de havde svært ved at acceptere, at det blev på kommunens præmisser. De kunne ikke bare flytte rundt på udstyret, som de hidtil havde gjort. Til slut ønskede de dog at blive tilsluttet.
2007
Amterne overtages
I forbindelse med årsskiftet træder kommunalreformen i kraft og kommunerne overtager de amtslige funktioner, der efter lovgivningen overgår til kommunerne. På IT-området i Høje-Taastrup Kommune foregår det stort set problemfrit.
Pension og afsluttende bemærkninger
Med udgangen af marts måned 2007 ophører så min fortælling, da jeg bliver pensioneret.
Afsluttende et par bemærkninger om hvor tilfældigt alting ofte er
- 1989: Da stillingerne i BSC blev opslået ansøgte jeg i første omgang ikke, da det var min opfattelse at der var mange unge medarbejdere i administrationen, der ville ”flokkes” om jobbet. Det viste sig, at der ikke kom en eneste ansøgning udover Charlotte, der var blevet headhuntet af John. På den baggrund henvendte jeg mig på sidste ansøgningsdag, var til samtale samme eftermiddag og blev ansat.
- 1996: John Skovgaard blev sagt op som IT-chef midt på året. Jeg havde absolut ingen intentioner eller ambitioner om at søge stillingen.
Kommunaldirektøren spurgte flere gange om jeg ikke ville søge, men først da stillingen skulle oplås i fagbladene sagde jeg ja tak. Dog ikke uden store betænkeligheder. Mine betænkeligheder gik på, om jeg kunne magte opgaven, bl.a. fordi jeg ikke havde den store tekniske indsigt. I ansættelsesfasen var det derfor vigtigt for mig, at sikre loyale medarbejdere. Dette skete heldigvis. Uden disse loyale og teknisk velfunderede medarbejdere var det aldrig gået godt. Så jeg skylder dem stor tak.
- 2001: Da vi nåede årtusindeskiftet, havde jeg svære og svære ved at følge med i den tekniske udvikling og jeg synes desuden at arbejdet krævede for meget af min tid.
Da Projektenheden og IT-afdelingens arbejdsområder til en vis grad krydsende hinanden sagde jeg til Projektenhedens chef Martin Roed, at jeg ville foreslå Kommunaldirektøren at slå de 2 afdelinger sammen med Martin som IT-chef og jeg kunne tage mig af driftssiden. Kommunaldirektøren ”købte” ideen. De sidste 5 - 6 år af min ansættelse beskæftigede jeg mig derfor med driften og flere EU-udbud.
Når jeg ser tilbage på mine år som IT-chef og IT-driftsleder mener jeg godt, at jeg kan være tilfreds. Det lykkedes af få gennemført den store IT-udviklingsplan, få etableret et stort set helt kommunalejet lysleder- og kobbernetværk ligesom det lykkedes at få gennemført en del store EU-udbud. Men som nævnt uden loyale medarbejdere, var det aldrig gået.
Til slut tak til Charlotte Pia Nielsen, som har bidraget med faktuelle oplysninger. Charlotte har ligesom jeg ”taget hele turen” fra starten i 1989. Charlotte er i skrivende stund (marts 2023) fortsat ansat i IT-afdelingen.
Jørgen Hjarnø / Marts 2023