Genstand:11000734 Osborne 1
| 11000734 | |
| Producent: | Osborne |
| Model/type: | |
| Serienummer: | A20598 |
| Datering: | 1981-12-15 - 1982-07-01 |
| Modtaget: | 2014-12-18 |
| Fra: | |
| Kategorier: | Bærbare og mobile enheder
Manualer Mikrodatamater Personlige computere |
Osborne 1 med 2 stk 5.25" fuldhøjde diskettedrev, manualer (User's Ref. Guide og dansk Brugerhåndbog) samt programmel på disketter med bl.a. CP/M, WordStar 3.30, SuperCalc (inkl. dansk manual), Basic og UT(?).
Yderligere Oplysninger
Dansk Brugerhåndbog er oversat fra engelsk af Formula Micro i Ballerup ved Paul Olters.
Osborne 1 kom til Topdanmark via blanketsælgeren fra Formula, Bjarne Skyum. Han var faldet over den under en rejse i USA og havde taget et enkelt eksemplar med hjem. Giver sad dengang i Topdanmarks Research Gruppe, som havde som primær opgave at evaluere ny teknologi. Han fik maskinen til test og måtte med skam melde, at den fik tommelen nedad. Han fandt, at den var et spændende stykke legetøj men kunne ikke se en fremtid for den i Topdanmarks IT miljø. Det ene eksemplar blev købt alligevel, og det cirkulerede blandt cheferne. Maskinen blev en salgssucces for Formula og blev grundlaget for dannelsen af Formula Micro, der senere også blev en stor IBM PC forhandler.
Giver havde en vision om opkoblede hjemmearbejdspladser, og fik lov at bruge tid på at realisere ideen med Osborne'n som terminal. En Perle protokolkonverter fra Aage Hempel blev sluttet til telecoms controlleren og dial-in modem spændt foran Perle. 300 baud modems var almindelige og økonomisk tilgængelige. Det var bare alt for langsomt, når et helt 3270 skærmbillede skulle bygges op. 2400 baud var acceptabel hastighed men modemerne alt for dyre. I kraft af Teledata systemet fandtes et 75/1200 modem til så vidt vides godt 1000 kr., som gav en acceptabel hastighed.
Der var blot ikke support for split speed i ret meget udstyr og heller ikke i Osborne'n. Dengang sad LSI chips i sokler, så giver kunne uden at gøre indgreb på motherboardet skyde et lille prototyping print ind mellem UART og motherboard, som delte clocken til UARTen ned til 75 hhv 1200 bps. Clock deleren kunne slås til og fra med en switch på maskinens front. I Basic blev kodet en ADM3A terminalemulator, og så kunne man køre 3270 fra hjemmekontoret. Som proof of concept blev det en succes, men mere blev det heller ikke til.
Konceptet blev dog noteret, og een af de første anvendelser for IBM PCen i Topdanmark var netop hjemmearbejdsplads med 3270 terminal emulering baseret på erfaringerne fra Osborne'n. Givers chef mente dog, at ADM3A emulering var upassende for en IBM PC, så giver måtte lave en ny emulator som en IBM 3101 terminal. Den blev implementeret med hw interrupt styret cirkulær I/O buffer, som tillod vilkårligt høj kommunikationshastighed, hvilket slet ikke lod sig gøre med PCens BIOS I/O rutiner.