Genstand:11000707 TA OTP-II-AAC
| 11000707 | |
| Producent: | Tour & Andersson AB |
| Model/type: | |
| Serienummer: | |
| Datering: | 1977-01-01 - 1979-12-31 |
| Modtaget: | 2014-06-10 |
| Fra: | |
| Kategorier: | Analoge regnemaskiner
Lommeregnere Programmer og programmel |
TA OTP-II-AAC "Optimal Time Programmer - Adaptive Analog Computer" beregnet til energibesparelse i bygninger. Tilhørende testbox og TI59 programmerbar lommeregner med beregningsprogram på magnetkort.
Yderligere Oplysninger
Adaptiv Analog Computeren blev produceret i Sverige, men udviklingen (design/beregninger og prototype mm.) er foretaget i Danmark i 1976 og patentanmeldt i Danmark, senere i England, Tyskland og USA. Patentet i USA har nr. 4040565. Enheden fik Guldmedalje ved Pragotherm i 1978.
Før analog computeren kunne anvendes, skulle man: 1. Først vælge et typisk rum i bygningen og nedskrive bygningsdata i et skema: areal, bygnings-element type, materiale mm. 2. Indtaste bygningsdataene i en "lommeregner" Texas TI 59. Programmet i TI 59 bestod af 558 trin og brugte 50 registre. Programmet konverterede de indtastede "varme-fysiske" data til elementværdierne i den elektroniske model. Værdierne kunne udlæses ved at bruge funktionstasterne på TI 59. 3. Dernæst forbandt man et specielt udviklet service modul til analog computeren, (dvs. man fjernede en 16 pins sokkel, dvs. åbnede modellen) og forbandt modulet. På det lille service modul kunne man nu se modelværdierne, modstandsværdier/kapaciteter osv. 4. Man skulle endvidere indstille nogle få temperatur-grænser på skalaer i computeren. 5. Man fjernede dernæst servicemodulet og "lukkede modellen". Enheden var nu klar til at "beregne/styre" den dynamiske opvarmning, styret af det mekaniske ur. Ved hvert opvarmningsforløb undersøgtes resultatet. Var bygningen kommet "op på den ønskede/valgte temperatur", justeredes modellen svarende hertil (ét trin ud af 16). Der blev kun justeret på én "komponent", dvs. den modstand som svarede til varmeledningsevnen for overgangen fra luft til den dominerende termiske "tunge komponent/max varmefylde". "Indregulerings intervalværdien" kunne aflæses på de 4 lysdioder (16 intervaller) på enheden. Når enheden var korrekt "for-justeret (på baggrund af beregningerne)", burde værdien (som regel efter adskillige døgn) ligge ca. midt i intervallet. Hvis man fik power fail, startede enheden forfra, med at "trække sig ind" på bygningen.