Euronet
I begyndelsen af halvfjerdserne var der en udbredt bekymring for at amerikansk netværks-teknologi ville dominere Europa og i praksis have monopol. Der blev på forslag fra EF-kommissionen oprettet et konsortium bestående af de 9 EF-landes post- og telegrafvæsener i 1975 med opgaven at oprette et fælles europæisk netværk. Formålet var et informationsnetværk for at fremme udvekslingen af videnskabelige, tekniske og socio-økonomiske informationer. Euronet blev fuldt ud finansieret af EF-midler.
Nettet skulle være pakke-koblet og baseret på de nyeste standarder - X.25. I første fase bestod nettet af 4 koblingscentre i Frankfurt, London, Paris og Rom og af 5 koncentratorer placeret i Amsterdam, Bruxelles, Dublin, Luxembourg og København.
Regnecentralen stod i 1977 i spidsen for et europæisk konsortium der arbejdede med muligheder for at koble IBM-maskiner til EF's "Euronet"-datatransmissionsnetværk. De erfaringer der blev opnået indgik i Regnecentralens modellering af Centernettet senere.
Fra 1. januar 1979 var der ca. 100 data-banker på Euronet. Taksterne var harmoniseret for alle lande, således at de ikke var afhængige af afstanden mellem brugeren og databasen. Det var et krav fra EF-kommisionen.
DIANE
Euronet var planlagt til at blive sat i drift i sommeren 1979 men blev udsat til februar 1980. Det er nu kun P&T'ernes net der hedder Euronet. Databaserne under "DIANE" er et selvstændigt tilbud. Euronet kan dermed bruges til andet end informationssøgning. DIANE står for Direct Information Access Network for Europe. Datacentralen er nu officielt blevet center og vil koncentrere sig omkring information indenfor miljøområdet (blev ikke realiseret).
Datacentralen er vært for 4 databaser:
- AGREP om landbrugsvidenskabelige forskningsprojekter
- ALIS, der er DTB katalog
- Den økologiske ISEM
- NEI med Nordisk Energi Information
Senere kommer DC-Jura, som bliver grundlag for Retsinformation. I 1983 bliver flere af disse Euronet databaser også lagt på Teledata som Datacentralens bidrag.
Dansk DIANE-center blev oprettet i juli 1981 i Lyngby. De skiftede i august 1993 navn til INFOSCAN.
Netværket
Værtscomputere leverede informations-tjenesterne. De var forbundet via specielle porte, der bruger X.25-protokollen. Værterne var permanent forbundet til disse X.25-porte, som opererer med 2400 og 4800 bit/s. Brugerterminalerne var generelt asynkrone og var enten permanent forbundet til netværket på en X.28-port via 1200 bps-linjer, eller de kunne tilsluttes og afbrydes efter eget valg af brugeren ved hjælp af en opkaldsforbindelse til en X.28-port. Disse opkald foregik typisk via telefonnetværket ved hjælp af 300 bps-modemer.
Forbindelserne mellem centrene var 48 kbps.