Epson HX-20
Epson HX-20 var den første letvægts-bærbare computer og kom på markedet i USA i midten af 1982 - et år efter Osborne 1. Det nye ved HX-20 var at den kunne bruges uden at blive tilsluttet en stikkontakt. Den havde genopladelige NiCd batterier, som leverede ca. 30 timers drifttid.
Skærmen er en 120 × 32-pixel LCD på 4 linjer á 20 tegn. Skærmen er faktisk et "vindue" ind til en større virtuel skærm. Størrelsen på den virtuelle skærm kan defineres af brugereen til at være fra 20 til 255 tegn i bredden og 4 til 255 linjer i højden.
Maskinen har indbygget Microsoft BASIC og læser programmer ind fra kassettebånd præcis som en samtidig hjemmecomputer. Eftersom batteriet leverer en smule strøm til hukommelsen når maskinen er slukket, så beholder den programmer og data. Man kan gemme op til 5 BASIC programmer samtidig i hukommelsen og man får en menuoversigt når man tænder maskinen, hvor man kan vælge hvilket man vil køre.
Epson forventede at HX-20 ville blive brugt til at tage notater med, eller registreringsopgaver. Det var muligt at købe en stregkodelæser, som f.eks. kunne bruges til lageroptælling. Maskinen blev ret populær blandt udsendte journalister, men var ikke særlig succesfuld på grund af manglende software og tilbehør. Derudover blev konceptet hurtigt kopieret og forbedret af konkurrenter. F.eks. TRS-80 Model 100.
Den dukkede op i Danmark i begyndelsen af 1983 og blev markedsført af Luxor.
-
Luxor annonce januar 1983
