Elektronrør

Begyndelsen af det 20. århundrede bød på en opfindelse med stor betydning for elektronikkens udvikling. Det drejede sig om elektronrøret (syn. radiorør), som i består af en lufttom glasbeholder, som indeholder metalelektroder.

Elektronrøret fandtes i flere udgaver. Den helt enkle var dioden med to elektroder; nemlig en anode og en katode. Elektronrøret fungerer ved at katoden bringes til at gløde med en elektrisk strøm. Det medfører at der frigøres elektroner. Hvis man derefter sætter en elektrisk spænding til anoden med en højere spænding end den på katoden, vil det medføre at der går en elektrisk strøm gennem røret. Er spændingen på anoden lavere end på katoden er der blokeret for strøm gennem røret.

En mere avanceret udgave var en triode, som havde tre elektroder. Den tredje elektrode var et gitter, som var indsat mellem anoden og katoden. Ved at ændre på gitterspændingen kunne man regulere størrelsen af den strømmen gennem trioden.

Over tid blev en række specielle elektronrør udviklet, f.eks. billedrør, røntgenrør og rør til mikrobølgeovne.

Den første danske eletronregnemaskine - DASK - indeholdt hele 2.500 af sådanne rør.

Hvis nutidens computere skulle baseres på elektronrør, ville mobiltelefon være for stor til lommen og strømforbruget ville harmonere meget dårligt med de nuværende energipriser. Heldigvis blev elektronrøret afløst af de meget mindre transistorer og udviklingen stoppede, som vi ved, bestemt ikke her.

Computere bygget med radiorør

De første elektroniske computere - afløsere for de elektromekaniske hulkortmaskiner - blev allerede konstrueret i 1940'erne og levede frem til starten af 1960'erne, hvor de blev afløst af transistorerne som fyldte mindre, var hurtigere, mere stabile og som udviklede mindre varme.

Her er en liste over alverdens computere som er baseret på radiorørsteknologi: Wikipedia: List of vacuum-tube computers