Egnethedsprøve
I 1960'ene og efterfølgende årti, hvor edb var en forholdsvis ny disciplin, var det vanskeligt for erhvervsfolk at ansætte edb-medarbejdere, og især vurdere deres egnethed til opgaverne. Ud over at emnet indgik på forskellig vis på de højere tekniske læreanstalter, specielt omkring matematiske emner, opgaver og løsninger, savnede man i erhvervslivet evalueringsværktøjer når man skulle ansætte medarbejdere til den 'nymodens' teknologi, som vandt indpas i virksomhederne.
Hvilke egenskaber var nødvendige?
For alle personalegrupper må man nok sige at engelsk kundskaber var særdeles nødvendige, da stort set al dokumentation, litteratur, manualer mv. er skrevet på engelsk og amerikansk. Rigtig mange ord, betegnelser og forkortelse fra disse sprog indgår i den daglige kommunikation omkring maskiner, systemer mv.
Alt nyt er svært - ikke mindst det nye edb med sine mange tekniske termer - og programmering i særlige 'kode'sprog som Algol (Algoritimic Language) og FORTRAN (Formula Translation). Derfor anså man matematiske evner som nødvendige til arbejde med programmer til mere videnskabelig databehandling.
Egnethedsprøver blev (primært) anvendt ved rekruttering af programmører for at teste deres overblik, logiske og matematiske evner. De fleste programmers fornemste opgave er at udføre beregninger af mere eller mindre kompleks slags, ikke som den dybe matematik til videnskabelig databehandling, men der er også mange komplicerede beregning i administrativ databehandling.
Man brugte sjældent egnethedsprøver ved rekruttering af operatører / driftspersonale, hvor man mere anså en praktisk baggrund, evt. som håndværker som mere relevant - og så var oplæring 'learning by doing' og læsning af manualer.
Prøverne indgik som en del af den traditionelle ansættelsesprocedure med læsning af ansøgninger, CV, samtaler osv.
Test af logiske evner
Fich instituttet
Der fandtes dengang, ud over universiteter og lign., ingen offentlige uddannelsesinstitutioner, hvor man kunne lære om edb eller programmering, så enkelte private måtte træde til.
Et af den mest fremtrædende omkring 1970 var Fich Instituttet (fornavnet var evt. stavet anderledes !), der gerne ville uddanne programmører i sproget COBOL (Common Business Oriented Language) og derfor annoncerede heftigt i sporvogne og busser med opslag med logiske prøver, som man kunne filosofere over under kørslen. 3 cirkler med et manglende tal, som man så logisk skulle udtænke på basis af tallene i de øvrige 5 felter i cirklen.
IBM's egnethedsprøve i 3 dele
IBM havde en lignende og mere omfattende prøve, som nogle IBM-kunder fik lov at låne mod at holde den hemmelig og opbevare den i et pengeskab mellem prøverne. Nogle kombinerede IBM-prøven med en 'hjemmegjort' engelskprøve med henblik på den fremtidige manuallæsning. IBM's egnethedsprøve er rettet mod rekruttering af programmører, er i 3 dele som varer henholdsvis 10, 20 og 30 minutter med en grundig introduktion før hver prøvedel.
IBM's vejledning til afholdelse af testen
IBM's egnethedsprøve for programmører, del 1, 2 og 3
BGE egnethedsprøve, 30 min.
En anden virksomhed "B G E Skolen" (pr. 2022 ikke muligt at opspore) havde udviklet en egnethedsprøve baseret netop på afprøvning af deltagernes logiske sans. Prøven varede 30 minutter og resultaterne kunne opgøres på en pointskala umiddelbart efter. Egnet, uegnet, måske egnet osv. ..
Tag prøven her - og se om du er egnet ... !