Datamatikeruddannelsen

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning

Ved EDB-skolerne blev der fra 1984 lavet en forsøgsuddannelse med navnet Datamatiker. Der blev hvert år optaget 75 studerende i København og 25 i Århus. Adgangskrav til uddannelsen var højere handelseksamen, men studenter kunne også optages. Studiet tager 2½ år med en teoretisk og praktisk orienteret datalogisk uddannelse hvor fokus primært er på brugen af EDB inden for administration og virksomheder.

Arbejdslokale 211 i EDB-skolen på Fiolstræde 44 i 1987. Datamaten i billedet er en Cromemco CS-300 med en Wyse-terminal. Udenfor billedet står der en DDE Supermax, hvorpå de to andre terminaler er tilkoblet.

Datamatiker-uddannelsens indhold i 1986:

  • Programmering, systemarkitektur og administrativ systemarbejde
  • Virksomhedsanalyse, standardprogrammel og brugerorienteret systemudvikling
  • Produktions-, og lagerstyring og EDB i registrering og processtyring
  • Store systemer generelt, servicesystemer, kontorautomatisering og EDB i offentlig forvaltning.
  • Seminarer og studiekredse

I praksis var uddannelsen sammensat af et antal Datanom-moduler, hvor ét blev gennemført som fultidsstudium hver tredje måned.

I slutningen af 1986, ca. 3 måneder før første årgang dimitterede, planlagde og gennemførte eleverne et arrangement for EDB-branchen for at introducere den nye uddannelse til kommende arbejdsgivere.

Billeder fra opstartsperioden