Dansk Center for Pædagogik og Informatik

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk Center for Pædagogik og Informatik (CPI) startede i september 1984 som en selvejende intitution med en bevilling på 12,5 mio. kr. fra Egmont fonden. Formålet var at være et mødested for for dataloger og pædagoger. CPI havde til huse på anden sal i den fredede apotekerbygning på Vesterbrogade 72 i København.

Hovedtanken bag centeret var at skabe en mulighed for, at folk med et professionelt kendskab til edb-systemers muligheder - f.eks. dataloger og ingeniører - kunne samarbejde med folk med et professionelt kendskab til undervisning. Først og fremmest folkeskolelærere og gymnasielærere.

CPI arbejdede på 4 hovedområder:

  • Information
  • Uddannelse af lærere
  • Udvikling af undervisningsprogrammer
  • Forskning

Information-formidling bestod bl.a. af virksomhedsbesøg for skoler, hvor eleverne blev orienteret om, hvordan virksomhederne anvendte edb, og hvilke uddannelsesmuligheder der fandtes på edb-området.

I februar 1986 startede CPI et bulletin board for EDB-interesserede lærere. Det indholdte et simpelt mail-system hvor man kunne adressere enkelte bruger eller et offentligt forum. Selve meddelelsen kunne være på op til 24 linier á 80 tegn. Det var også muligt at dele filer - f.eks. programkildetekster.

Softwareudvikling

  • Kermit til opkald til bulletin boardet for alle skoledatamater
  • CPI-graf, som var en række procedurer i PolyPascal beregnet til at indsætte i et program.

Lærere kunne søge til udvikling af mindre programmer til lærernes eget undervisningsbrug. Støtten blev givet dels økonomisk med max. 5.000 kr. og dels i form af vejledning og kursusdeltagelse