DUS/ComCats
DUS står for Datamat-formidlet Undervisnings System. Udviklingen af systemet og etableringen af DUS-organisationen tog sit udgangspunkt i et samarbejde imellem Århus Tandlægehøjskole og JTAS.
Begge parter startede i begyndelsen af 70'erne forsøg med at overføre en del af undervisningen til datamater. I første omgang den faktabaserede undervisning med enkle svarmuligheder. Senere ønskede begge parter også at kunne skabe mere nuanceret undervisning. Man indgik derfor et samarbejde om udvikling af et forfattersprog. Ideén var samtidig at udvikle et system, der kunne anvendes af udviklere af undervisningsprogrammer, som ikke havde større EDB indsigt på systemniveau. Det blev implementeret på Regnecentralens RC700 Piccolo.
Et undervisningsprogram blev udviklet til at lære de studerende teknikken til intraoral radiografi (røntgen af munden). Eleverne besvarede multiple-choice spørgsmål, og hvis svarene var forkerte, vendte programmet enten automatisk tilbage til tidligere rammer eller gav supplerende information som hjælp til at finde det korrekte svar.
ComCats
ComCats (The Complete Computer Assisted Training Systems) var en 16-bits videreudvikling af DUS-1. Systemet blev udviklet fra slutningen af 1970'erne, med Karsten Jeppesen som en nøgleperson. De to initiativtagere oprettede DUS-fonden, der bl.a. havde til formål at formidle erfaringerne til den offentlige uddannelsessektor. Aktieselskabet DUS-International (CVR: ) stiftedes af DUS-fonden sammen med Danfoss A/S og Kirkbi A/S. Selskabet ophørte. DUS/ComCats blev derefter markedsført af Århus Tandlægehøjskole.